MERE EFFEKT AF DIN MARKEDSFØRING

TILMELD DIG HER

Sådan får du mere effekt ud af din markedsføring

Facebook, Google eller øens lokale medier – Hvor får du mest ud af dit markedsførings-budget? Og hvordan ser fremtidens annoncer ud?

Virksomheder har ikke længere kunder. De har fans.

Fremtidens virksomheder skal ikke blot tjene penge – de skal give samfundsudviklingen et positivt skub. Fremtidens virksomheder har ikke kunder – de har fans. Business Center Bornholm har inviteret reklame- og livsstilseksperten Flemming Møldrup til at slå dørene op til den fremtid, der ligger på lur rundt om næste gadehjørne. Tilmeld dig og hør mere.

Analyser viser, at halvdelen af Europas unge forventer, at virksomhederne i fremtiden bidrager til samfundsudviklingen – både de brands de unge skal arbejde for og især dem, de skal handle med. Virksomhederne skal formulere en sag eller et purpose, som de står for og engagerer sig i. Til gavn for både medarbejdere, forbrugere og samfundet – og ikke mindst deres egen bundlinje. Det kan siges meget kort, fortæller Flemming Møldrup: The future of profit is purpose.


Markedsføring på Bornholm: Hvor skal man bruge penge?


Foruden Flemming Møldrup, vil den lokale medierådgiver Anders Liljeroth sætte følgende dagsorden:

Kan det overhovedet betale sig at annoncere? Skal du annoncere digitalt eller analogt? Facebook, Google eller øens lokale medier – hvor får du mest ud af dit budget? Kan man klare sig uden en hjemmeside? Hvordan kalkulerer du effekten af en annonce? Og hvordan ser fremtidens annoncer ud?

Kom og hør om views and clicks, SurveyMonkey/Google Forms, advertorials, betalt indhold mm.

Bemærk:  Kick-off-mødet bliver efterfulgt en eller flere skræddersyede og mere fagligt funderede workshops, som dækker de behov, der dukker op i løbet af dagen.

Spørgsmål: Travis Lind Thornton / travis@bornholm.biz

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Dato: 19. april 2018

Tid: kl. 15-18

Sted: Green Solution House

Tilmelding:

Ingen felter fundet.