Få styr på 2026-budgettet – og skab et bedre årsresultat
Virksomhedsøkonomi er en ordentlig mundfuld – ikke desto mindre klarer vi det på én dags workshop. Når dagen er slut, går du fra workshoppen med konkrete værktøjer, som du kan tage direkte med hjem og benytte i din egen virksomhed.
Det er ved at være sidste udkald for budgettet for 2026. Nogle af jer står foran en helt ny sæson i virksomheden, mens andre allerede er godt i gang. Uanset hvor I er, giver denne workshop jer mulighed for at opstille eller finpudse jeres budget for forretningsåret 2026.
Workshoppen henvender sig både til nystartede og veletablerede virksomheder. Vi tager udgangspunkt i de budgettyper, vi oftest arbejder med, og viser, hvordan I kan udfordre jeres budget og justere det, så det både bliver troværdigt, realistisk og ambitiøst.
Dagen er bygget op med oplæg fra Birger, og en mere praksisnær workshop-session efter hvert emne, så du løbende får mulighed for at arbejde med den viden, du får præsenteret. Der vil være mulighed for at få hjælp og sparring undervejs efter hvert oplæg, og vi håber på den måde at kunne favne både nybegyndere og dem, der allerede er skridtet videre.
Vi arbejder blandt andet med sammenhængen mellem resultat, balance og likviditet – for en faktura er ikke det samme som penge på kontoen. Fokus er på praksis, og du kan arbejde enten med egne tal eller med konkrete eksempler fra oplægsholder.
Vi benytter de gængse budgetskabeloner fra Virksomhedsguiden, som du med fordel kan orientere dig i inden workshoppen.
👉 Skabelonerne finder du her:
https://virksomhedsguiden.dk/content/ydelser/skabeloner-og-vaerktoejer/35682b6b-a0fd-415a-af9e-19e1284ed5c5/?hovedemner=oekonomi&typer=skabelon
Emner for dagen
- Budgettyper: etablerings-, resultat-, balance- og likviditetsbudget
- Sammenhængen mellem resultat, balance og likviditet
- Indtægts- og omkostningsdrivere
- Budgethorisonter
- Typiske faldgruber og mulige modtræk
- Fokus på likviditet
- Priskalkulation
- Budgetmodellen
Dagens program
09.00 – 09.30
Velkomst og introduktion
09.30 – 10.30
Budgettyper og budgetmodellen
- Gennemgang af de centrale budgetter
- Sammenhæng i budgetterne
- Praksisopgave
10.30 – 10.45
Pause
10.45 – 12.00
Resultat, balance og likviditet
- Fra faktura til penge på kontoen
- Likviditet som styringsværktøj
- Arbejde med egne tal eller cases
12.00 – 12.45
Frokost
12.45 – 14.00
Indtægts- og omkostningsdrivere
- Hvor skabes indtjeningen?
- Priskalkulation
- Workshop og sparring
14.00 – 14.15
Pause
14.15 – 15.15
Budgethorisonter og faldgruber
- Typiske fejl i budgetarbejdet
- Mulige modtræk
- Justering af eget budget
15.15 – 15.45
Finpudsning af budgettet
- Ambitioner vs. realisme
- Fra budget til styringsværktøj
15.45 – 16.00
Afrunding og næste skridt