WORKSHOP:

Producer mobilvideoer til sociale medier

Lær at producere professionelle mobilvideoer til sociale medier

Vi brugere elsker ganske enkelt video, når vi er online. Ifølge netværksgiganten Cisco, så vil over 80% af trafikken på nettet i 2022 være båret af video.

Samtidig opruster de største sociale medier som Facebook og Instagram med egne video-platforme. For de ved, at videoer i højere grad kan engagere os brugere end tekster og billeder.

Når vi er på sociale medier, er vi nemlig mere tilbøjelige til:

  • at interagere med en video end tekst og billede
  • at huske levende billeder end tekst
  • at købe et produkt, når vi har set en video med det
  • at blive længere på en hjemmeside, når vi også kan se en video

Derudover kan videoer trække mere trafik til din hjemmeside, fordi Google fremhæver Youtube-videoer øverst i søgeresultaterne. Men for at få succes med video på sociale medier, så kræver det, at du kender spillereglerne. Og dem løfter videoproducent Katja Hemming Hansen sløret for på denne workshop. Workshoppen består af en hjemmeopgave du løser før eventen på 1-2 timer, og selve dagen forløber i en kombination af oplæg fra underviseren og øvelser.

Du lærer:

  • At finde den gode historie som kan fange opmærksomheden i din målgruppe
  • At forberede dine optagelser med en enkel dramaturgi der virker på sociale medier
  • At skrive et manuskript ud fra en manuskriptskabelon, der giver dig overblik og effektiviserer din produktion
  • At lave optagelser med din smartphone som en professionel
  • At udnytte dagslyset korrekt for at få en flot belysning
  • At bruge ekstraudstyr som stativer og eksterne mikrofoner
  • At klippe dine optagelser sammen som en professionel med de grundlæggende funktioner i appen Kinemaster
  • Hvordan du indsætter logo, undertekster, dækbilleder og musik

Når workshoppen er forbi, så kan du producere video med din smartphone.

Materiale – Du får alle slides tilsendt som PDF på mail, herunder en guide til klippeappen Kinemaster.

Udstyr – Vi optager og klipper på mobilen i appen Kinemaster. Har du allerede en ekstern mikrofon og et stativ, så tag det med på dagen.

Hvem henvender workshoppen sig til? Primært til dig, der allerede har lidt erfaring med og er aktiv på sociale medier, og som kan afsætte tid til videoproduktion umiddelbart efter dagen.

Vil du i gang med det samme?

I disse tre videoer viser Katja, hvordan du med nogle enkle greb, med det samme, kan forbedre dine mobilvideooptagelser:

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Sted: Green Solution House

Dato: 28. oktober 2020

Tidspunkt: kl. 9:00-16:00

KUN 20 PLADSER!
Se tilmeldingsskemaet

 

Katja Hemming Hansen

Katja Hemming Hansen

Ejer, Pink Bird Video

Katja ejer og driver Pink Bird Video og har over 25 års erfaring med videoproduktion både fra DR og som selvstændig videoproducent. Hun har fra 2014 produceret videoer for, og hjulpet, nogle af de største og mindste organisationer i gang med at producere professionelle mobilvideoer og har høj tilfredshed på kurser og forløb. Med kunder som Metroselskabet, Dansk Metal, Sundhedstyrelsen, Københavns Universitet, Børsen, Enhedslisten og mange flere, har hun en bred erfaring.

Tilmelding er desværre lukket.