Regional Entreprenørskabsmesse 2019
Rammevilkår for iværksætteriet på Bornholm
Bornholm som iværksætter-ø!
Kom og vær med, når Fonden for Entreprenørskab Bornholm for fjerde gang inviterer til Regional Entreprenørskabsmesse.
Til dette års messe vil det være muligt at deltage i debatten om rammevilkår for iværksætteri på Bornholm, samt at overvære bornholmske børn og unge dyste i innovation og iværksætteri. Det foregår mandag den 25. februar på Green Solution House.
Debatpanel består af politikerne Peter Juel Jensen, Jess Christian Persson og Lea Wermelin samt direktør i Ocean Prawns A/S, Daniel Barslund og direktør for Campus Bornholm, Inge Prip.
Der lægges op til en interessant debat under temaet: ”Rammevilkår for iværksætteriet på Bornholm”. Hvad gør skolerne? Hvad ønsker erhvervslivet? Og hvilken agenda har politikerne?
Moderator: Louise Skøtt Gadeberg.
Debatten er arrangeret i samarbejde med Business Center Bornholm.
Messen sætter også fokus på innovation og iværksætteri i børn- og ungehøjde, og på, hvorfor det er så vigtigt, at børn og unge får mulighed for at øve sig på innovation og iværksætteri, mens de går i skole. I år sættes særligt fokus på grundskolen.
På Regionalmessen dyster 24 hold fra øens 4.-6. klasser i programmet Projekt Edison, som i år har temaet ”Grøn omstilling”. Regionalmessen er afslutningen og finalen på Projekt Edison. Finalisternes innovative ideer såvel som deres arbejdsproces bliver bedømt af bornholmske erhvervsfolk, som også giver eleverne kvalificeret feedback.
Formålet med Projekt Edison er at skabe nysgerrige og idérige unge mennesker, der ikke er bange for at tage chancer, prøve af og måske fejle på vejen til den virkelig gode løsning.
Resultatet bliver bl.a. nye iværksættere og fremtidige medarbejdere, der kan se nye muligheder og bruge deres faglige kompetencer kreativt.
Ud over Projekt Edison, præsenterer HHX elever fra Campus Bornholm deres innovative iværksætterprojekter. De studerende har forud for messen arbejdet med Fonden for Entreprenørskabs nationale iværksætter-programmer Company.
Campus-eleverne får ligeledes kvalificeret feedback fra et dommerpanel bestående af nogle af øens erhvervsfolk, og årets vindere kåres og sendes videre til DM i København senere på året.
Efter debatten runder vi af med en sandwich.
For yderligere information kontakt regionsleder i Fonden for Entreprenørskab Bornholm Tau Rebecca Mikkelsen, taumik@ffe-ye.dk, tlf. 30115835.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Dato: 25. februar 2019
Tid: kl. 9.00 – 13.00
Sted: Green Solution House, Rønne
PROGRAM FOR DAGEN
9.15 Velkommen
9.30 – 12.00 Udstilling og bedømmelse af elevernes innovations- og iværksætteriprojekter
12.00 Kåring af årets vindere
12.15 – 13.00 Debat
13.00 sandwich og networking
Deltag i den spændende debat
Politikerne Peter Juel Jensen, Jess Christian Persson og Lea Wermelin samt direktør i Ocean Prawns A/S, Daniel Barslund og direktør for Campus Bornholm, Inge Prip debatterer ”Rammevilkår for iværksætteriet på Bornholm”.
Daniel Barslund
Direktør, Ocean Prawns A/S
Peter Juel Jensen
Spidskandidat til Folketingsvalget
Jess Christian Persson
Spidskandidat til Folketingsvalget
Lea Wermeliln
Spidskandidat til Folketingsvalget
Inge Prip
Direktør, Campus Bornholm