WEBINAR

Prissætning
TILMELD DIG HER

Prissæt din passion

Hvad er udgangspunktet for værdi – af dig selv, din tid og dine produkter?

Målet med workshoppen er at hjælpe dig med at opleve en personlig værdi på markedet og prissætte din produktion helt konkret.

Workshoppen tager udgangspunkt i konkrete faktorer – dit forhold til penge – og
afdækker den indflydelse, det har for oplevelsen af projektets eller produktets værdi på markedet.
En opfattelse, der kan gå igen i prissætning og relationen mellem indsats, kvalitet og forbrug af
egne ressourcer.

På baggrund af ny indsigt arbejder du med dit personlige projekt/produkt  i f.t. prissætning og sætter nye mål på det økonomiske område. Dette arbejde kobler til/inddrager begreber fra arbejdet med Business Model Canvas.

Workshoppen afsluttes med forarbejdet til at teste en konkret prissætning og prioritering af tre næste skridt frem mod at teste den kundeinteresse, der bl.a. kan understøtte mødet med investorer.

Det hele summeres op i et konkret regneark, hvor forretningspotentialet synliggøres.

Du modtager derudover et tool-kit med materiale, der personliggøres under workshoppen,
får henvisning til relevant litteratur samt adgang til fælles digital platform, hvorfra indhold kan
downloades.

Udbytte:

Gennem workshoppen opnår du styrket forudsætning for at: 

  • Prissætte dit virke realistisk – værdi i kroner og øre – og opleve dig selv økonomisk troværdig.
  • Opnå indsigt i de faktorer, der bestemmer prissætning, relateret til forretningsplan og -modeller
  • Få det bedst muligt afbalancerede forhold til eget forbrug af ressourcer (arbejdstid,
    opmærksomhed, økonomi, mental båndbredde) i forhold til krav fra omverden.
  • Styrke dine muligheder i mødet med investorer og funding.

 

Du møder: Nina Uller, partner hos DEX CPH
Nina er tidligere linjeofficer, prodekan ved Forsvarsakademiet og har mange års erfaring fra nationale og internationale ledende stillinger og som entreprenør.
Nina har været underviser, udviklet læringsdesign for bl.a. officersuddannelser, entreprenører og topledelse og bidraget til udvikling af det pædagogiske og didaktiske grundlag for Forsvaret. Hun har været chef for flere enheder med uddannelsesmæssige kerneopgaver og har mange års erfaring i facilitering af workshops. Nina er herudover Master i Organisationspsykologi og har fungeret som trusted advisor på executive plan siden 2007. Hun er mentor på CBS GoGrow og arbejder i diverse advisory boards. Nina har et særligt fokus på at omsætte talent til eksekvering og skabe en stærk organisation gennem nytænkende high performance teams – både i større virksomheder og startups. Hun har et særligt øje for det kunstneriske, innovative og ”hybride”-talent, som kan have svært ved se sin værdi spejlet i den kommercielle verden.

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Dato: 11. marts 2021

Tid: kl. 09:00 – 13:00

Sted: 
Online webinar

Det hele foregår online, så find et roligt sted, hvor du ikke bliver forstyrret og har god afstand til andre.

I programmet indlægges der pause og tid til spørgsmål.

Tilmelding

Ingen felter fundet.