Kompetenceudviklingsprogram for kunsthåndværkere

ANSØG HER

Program for kunsthåndværkere:
Udvikling i din kunsthåndværker virksomhed

Drømmer du om at skabe udvikling og vækst i din kunsthåndværker virksomhed? Få styr på økonomi, et bedre overblik over produktionen eller blive god til markedsføring?

Makers Island Bornholm inviterer i samarbejde med Business Center Bornholm til et kompetenceudviklingsprogram for bornholmske kunsthåndværkere. Målet med programmet er at give deltageren viden, værktøjer og rådgivning til at arbejde med udvikling af egen kunsthåndværkervirksomhed. Du får mulighed for at få bedre kendskab til din egen virksomhed, herunder at finde frem til udviklingspotentiale og identificere dine styrker og udfordringer. Du vil igennem programmet også blive trænet i at pitche/præsentere din virksomhed. Igennem en række møder, workshops og løbende 1:1 sparring med erhvervskonsulenter og eksperter inden for kunsthåndværkervirksomheder tilbyder programmet dig et skræddersyet udviklingsforløb som kan føre din virksomhed ind i en ny og spændende fremtid.

Programmet kører fra januar 2020 – april 2020 og består af:

  • Opstartsdag med Kick OFF den 14. januar
  • Løbende 1:1 sparring med erhvervskonsulenter efter eget ønske
  • Tematiserede workshops i januar, februar og marts: (præcise datoer følger)
    – Økonomi/prissætning/personale
    – Trendspotting/Branding
    – Salg/eksport
    – Markedsføring/kanaler
  • Afslutning: Pitch foran mentorpanel inkl. feedback (præcis dato følger)

Det får du med hjem fra programmet:

  • Konkrete værktøjer til at arbejde med forretningsudvikling, salg, markedsføring, branding og trendspotting
  • Direkte sparring fra erhvervskonsulenter til dig og din virksomhed
  • Viden og inspiration fra oplægsholdere
  • Træning i præsentation af din virksomhed
  • Sparring fra eksperter med viden inden for kunsthåndværk

Programmet er for alle kunsthåndværkere bosat på Bornholm, som arbejder professionelt inden for faget. Du behøver ikke have et CVR nr. Du skal søge om optagelse på programmet med en kort ansøgning, der indeholder følgende informationer:

  • Motivation og prioritering for at deltage i programmet. Fortæl kort om hvorfor du gerne vil deltage
  • Relevant baggrund. Oplys uddannelse /erhvervserfaring inden for faget
  • Specificering af udviklingsbehov og ambitioner. Fortæl kort om dine behov og ambitioner
  • Kvalitet af produkter (op til 4 produktbilleder)

Din ansøgning skal indsendes senest den 3. januar kl. 12.

Du udfylder din ansøgning i nedenstående formular, hvorefter den vurderes af bedømmelsesudvalget.
Udvalget består af repræsentanter fra styregruppen for Maker’s Island Bornholm.
Du vil modtage svar på din ansøgning tirsdag den 7. januar 2020.

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Forløbet består af kick off dag tirsdag 14. januar 2020 efterfulgt af fire workshops og til sidst en mentordag (datoer for workshops og mentordag følger)

Kick-off dato: 14. januar 2020

Tid: kl. 8.30 – 17.00 

Sted: Møbelfabrikken i Nexø

 

Ansøgning er lukket.

Kunsthåndværket på Bornholm har i disse år stor opmærksomhed både nationalt og internationalt, og Bornholms Regionskommune blev i 2017 hædret med titlen World Craft Region. Programmet er et initiativ startet af styregruppen bag Maker’s Island Bornholm, der arbejder med udvikling i kunsthåndværket på Bornholm. Erfaringerne fra dette forløb tages med i det videre arbejde. Programmet er støttet af Øernes Kunstfond.

Læs mere om Maker’s Island Bornholm her: www.makersisland.bornholm.dk.

Kontaktpersoner:
Pernille Holmberg, erhvervskonsulent Business Center Bornholm, ph@bornholm.biz, tlf.nr. 3070 1778
Dorthe Møller Paulsen, Sekretariatet for Makers Island Bornholm, makersislandbornholm@brk.dk, tlf. nr.: 2043 6375