Kom med til Automatik messe

Inspirationstur

Fokus på bornholmske fødevarevirksomheder.

TILMELD DIG HER

Oplev AUTOMATIK – en messe med ny aktuel viden og inspiration

Vi inviterer de bornholmske fødevarevirksomheder med til AUTOMATIK i Brøndby.

På AUTOMATIK får du hele pakken. Du får rig lejlighed til at finde nye leverandører og samarbejdspartnere, netværke og samtidig blive opdateret på de nyeste teknologier og løsninger, som kan være med til at automatisere og optimere processer i din virksomhed, når et stærkt felt af udstillerne står klar til dialog og sparring inden for nedenstående produktområder. Derfor arrangerer vi en guidet tur, hvor du kan få inspiration og konkrete kontakter og finde løsninger til netop din virksomhed.

Dagen starter:
05:45 Check-in på bussen
06:30 Morgenmad og gennemgang af dagen.
Bordet rundt, hvor deltagerne fortæller kort om dem selv og deres virksomhed, og hvad de forventer at få med hjem fra turen. Hvis der er interesse kan deltagerne vælge at bytte plads i bussen så de kan sidde ved siden af nogle som de kan vidensdele med undervejs.

Bussen over Sverige:
Mads Voigt Hingelberg (CEO Innovationlab) holder et oplæg om produktionsindustri, dataopsamling og lidt om kunstig intelligens og inddrager en introduktion af de stande som han har udvalgt til os.

I Brøndby:
Fra ankomst til 12:00
Vi går i samlet flok rundt mellem de seks stande som har særlig interesse for gruppen.
12:00 – 13:30 Frokost.
13:30 – 16:00 Rundt på egen hånd.
16:30 Afgang fra Brøndby.

Hjemtur:
18:30 Aftensmad på færgen.
19:50 Ankomst Rønne.
20:00 Tak for i dag.

Mads Voigt Hingelberg

Guide og inspirator:

Mads Voigt Hingelberg
CEO & Partner – Innovationlab.

Mads kommer fra eBay Inc. hvor han har arbejdet med Big Data i 10 år. Hans store hands-on erfaring, fra alle dele af værdikæden fra dataopsamling til publicering, giver ham et praktisk og brugbart fundament for rådgivning inden for diciplinen. Data et fundamentet hvorpå et videnssamfund opbygges. At kunne forstå data og at kunne bruge data til forretningsudvikling er mere relevant nu, end nogenside før. Mads har også arbejdet med industriel dataopsamling og processer, samt været ansvarlig for eBays forretning på mobile enheder i Danmark.

Iøvrigt er han en flink om omgængelig fyr, familiefar med med en kone og tre rollinger i huset og en udendørskanin i bur. Hang til specialøl og fisketure, gerne kombineret.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Dato: 14. september 2022
Afgang start: 05:45
Mødested: Parkeringspladsen bag Destination Bornholm på Nordre kystvej 3 i 3700 Rønne.

TRAVIS LIND THORNTON

Senior Erhvervskonsulent
88 18 41 45 direkte
29 35 23 23 mobil

Send en besked til Travis, hvis du er interesseret.