Forside —— Cases —— Om os —— Hvorfor? —— Vi tilbyder —— Deltagere

Hvorfor tilbyder vi indsatsen Genstart Erhverv i Gadeplan?

 

På Bornholm lever vi i høj grad af at tilbyde gode oplevelser til vores kunder.  Kunderne kan være her fra øen, eller gæster som kommer her enkelte gange eller fast i ferier. De kommer både i naturen, men også i vores byer og lokalområder, og her er vores forretninger og butikker helt afgørende.

Bornholms oplevelsesøkonomi og oplevelsesturisme har været under helt ekstraordinært pres under Covid-19 med først nedlukning i foråret, så genåbning med restriktioner og en sommer, som har slået alle rekorder.  Mange steder er detailhandlen og andre typer af forretninger i gadeplan virkelig kommet under pres. Forretningerne skal hele tiden kunne omstille sig og forberede sig på, at fremtiden for at drive forretning ser anderledes ud end nogen havde forudset. Derfor skal der handles nu. Det er flere parter på og uden for Bornholm enige om.

Disse parter er gået sammen i et stærkt partnerskab om at tilbyde en særlig indsats til 100 forretninger over hele øen. Partnerskabet er bredt og går på tværs af lokale handelstandsforeninger, Bornholms Regions kommune, Business Center Bornholm, Erhvervshus Hovedstaden og Dansk Erhverv.

Derfor starter vi sammen projektet Genstart Erhverv i Gadeplan.

 

Vil du vide mere?

Indsatsen er netop ved at starte op og du kan også være med.

Du er meget velkommen til at kontakte Erhvervskonsulent Jakob Pindstrup og høre mere. Skriv til  jpc@bornholm.biz

TilmeldDet koster ikke noget – kun din tid.

Du får løbende 1:1 sparring om din ­forretning og tilbudt den nyeste viden.
Du bestemmer tid og sted, så det passer dig og din forretning bedst. Du skal bare tilmelde dig – det koster ikke noget. 

“Vi har i vores netværk dannet en lille undergruppe med navnet ”Byens Ja-hatte”. Her har vi mødtes jævnligt for at udveksle erfaringer udover den undervisning vi har fået i selve projektet. Det betyder, at vi på den måde igen kan diskutere med hinanden og udveksle erfaringer, som kan komme alle til gode, siger Sisse, der ikke er i tvivl om, at netværket er guld værd.”

Ægteparret Sisse Jæger Thrane og Ole Jæger Thrane

Smykkevirksomheden VITA・VITA i Møllergade i Svendborg