Bliv klogere på Bornholms Biogaspotentiale

Helene Urth, Head of Internationalisation & partnerships, hos Energy Cluster Denmark fortæller her om seneste nyt om biogassporet i projekt Energiø Bornholm

Hvornår kan vi forvente, at der sådan for alvor sker noget?

Med så stort et projekt som Energiø Bornholm, så tager det altid noget tid at få gang i hele maskineriet. Da vi sammen med flere virksomheder og en lang række aktører blandt andre Business Center Bornholm skrev ansøgningen for at oprette ’Center for Grøn Energi på Bornholm’ sidste efterår, var det med en forestilling om at innovationssporene ville tage udgangspunkt i de udbud, som vil komme i forbindelse med etableringen af energiøen, men da disse udbud lader vente på sig – tidsplanen fra Energistyrelsen er nu at vi kan forvente udbuddene offentliggøres om et år eller tidligt i 2024.

Så derfor er vi gået til opgaven på en lidt anden måde. Hos Energy Cluster Denmark arbejder vi altid med innovation med udgangspunkt i en ”problemejer”, altså en aktør, som står med et reelt problem, hvor der er behov for innovation på den ene eller anden måde for at fi nde en løsning. Tilgangen blev derfor i stedet at vi, sammen med BCB, tog ud til både industri og landbrug for at snakke med dem om hvilke problematikker de stod overfor. Her mødte vi Bigadan, som fortalte os om et enormt potentiale for at øge biogas-produktionen og anvendelsen på Bornholm, men også at de stod overfor en række udfordringer og overvejelser inden de ville træde ind i opskalering. Dette fik os til at gå videre med ”Biogaspotentialet på Bornholm”, som emne til det første innovationsspor.

Så hvad er status på projektet her og nu?

Projektet er begyndt at have god fremgang i aktiviteterne. Vi står et sted hvor vi har ét innovationsspor om biogas, som er godt i gang; og vi overvejer endnu et innovationsspor om PtX og overskudsvarme, hvor vi er i gang med planlægningen, og endelig overvejer vi et innovationsspor om digitalisering. Her mangler vi at lægge os fast på et specifi kt emne. At tandhjulene er begyndt at køre, betyder også at der er mange bolde i luften på én gang.

Hvilke krav stiller det til bornholmerne?

Det stiller krav til projektpartnerne, men især også til bornholmerne – her snakker vi om både industrien, landbruget og borgerne. Der skal i forbindelse med Energiø Bornholm tages stilling til mange ting på én gang, og det kan vi godt mærke resulterer i, at mange af vores potentielle deltagere er blevet hevet i fra flere sider. Der har heldigvis været, og er fortsat, stor interesse for biogas-sporet og mange ser et potentiale for at skabe et selvstændigt projekt, hvor vi måske kan få mulighed for at demonstrere forskellige nye teknologiske løsninger i anvendelsen af biogassen. Vi håber selvfølgelig det store engagement, som vi har mødt, fortsætter, efterhånden som vi introducerer nye innovationsspor.

Fem fordele ved biogassporet ifølge Helene Urth:

1) CO2 besparelser i flere erhverv, herunder landbruget, der er en stor udleder og har stor betydning for Bornholm.

2) afgasset biomasse har en højere gødningsværdi end den gylle landmændene afleverede til biogasanlægget.

3) potentialet for at gøre brug af biogas i kunsthåndværk (keramik og glas), vil betyde CO2 besparelser ved at omstille fra sort gas og at man kan markedsføre sig med ”grøn kunst”.

4) biogassen kan bruges i transport og erstatte diesel.

5) der er mulighed for at biogassen kan opgraderes til biometan, som kan bruges i den eksisterende infrastruktur fremfor ikke-vedvarende energimuligheder (listen er ikke udtømt).

Helene Urth, Head of Internationalisation and partnerships Energy Cluster

Næste skridt?

Ift. innovationssporenes aktiviteter, så er vi i gang med at planlægge formatet for den næste workshop i biogas-innovationssporet. Vi har inddraget studerende fra Aalborg Universitet, der skal lave undersøgelser ift. de forskellige muligheder indenfor biogas, og det betyder helt konkret at der kommer ca. 25 studerende til øen her i slutningen af november. Deres undersøgelser vil have udgangspunkt i forskellige lokale cases, hvor der er mulighed for at bidrage til eller anvende biogassen. Hvorvidt de andre innovationsspor vil følge det samme format med workshops, har vi ikke besluttet endnu. Vi er i gang med at undersøge om der er andre tilgange, som giver bedre mening til det individuelle spor.

Dog skal det siges, at vi planlægger hvert innovationsspor med fokus på, at vi enten kommer op med konkrete løsninger på udfordringen, eller står tilbage med en idéliste over projekter og partnere, som kan føres videre til sit eget selvstændige projekt, hvortil der kan søges midler, nationalt eller internationalt.

Og perspektivet i biogassporet?

Innovationssporet giver nye perspektiver på anvendelsesmulighederne for biogas. Siden 2014 har det været tilladt at opgradere biogassen, og sende den ud til forbrugere igennem naturgasnettet, hvilket sker mange steder i Danmark. Der er imidlertid ikke noget naturgasnet på Bornholm, så det er ikke en mulighed – lige nu! Det er også en mulighed at øge produktionen af fjernvarme og el, sådan som det allerede sker i dag, hvor biogassen omdannes til varmt vand som sendes tilbage til forbrugerne via fjernvarmenettet. Hvis man fordobler eller tredobler produktionen af biogas på Bornholm, produceres der imidlertid mere fjernvarme end borgerne i Aakirkeby kan bruge, så bliver der brug for at bygge ny fjernvarmeinfrastruktur, idet fjernvarmen i området omkring Aakirkeby ikke er forbundet med andre byområder på Bornholm. I forhold til øget elproduktion, må det forventes, at der bliver endnu mere pres på elnettet i

fremtiden, som følge af produktionen af vedvarende energi fra Energiø projektet, så omdannelse til fjernvarme og el er måske ikke den mest oplagte brug af biogassen på Bornholm.

Bornholms Landbrug og Fødevarer

Fordele ved innovationssporet PtX

1) at genbruge overskudsvarmen fremfor at slippe den ud til fuglene

2) besparelser i landbruget på foder.

3) muligheden for at dyrke nye afgrøder, fx tomater og måske endda proteinrige insekter som foder til dyr eller menneske føde.

4) potentialet for at skabe nye spændende erhverv og mere til. Hvorvidt disse mulige fordele er realistiske på Bornholm, vil vi kigge nærmere på i innovationssporet om PtX og overskudsvarme.

Men hvad så?

Vi har i biogassporet arbejdet sammen med Bigadan, der driver biogasanlægget i Aakirkeby, som har kigget på andre anvendelsesmuligheder, da biogassen kan bruges til andre formål og der er interesse for at bruge den rå biogas til PtX & metanolproduktion. De mest oplagte anvendelsesmuligheder er enten at komprimere gassen og bruge den som brændstof til f.eks. lastbiler til distributionskørsel (mindre afstande, samme ruter og dermed mindre behov for mange tankningsmuligheder) eller at gøre gassen fl ydende ved nedkøling og transportere den på lastbil til industriel anvendelse på Bornholm. Virksomheder der i dag anvender fossil gas og konverter til flydende gas vil kunne reducere CO2-udledning med op til 200%. Begge muligheder vil kræve stor investering fra Bigadans side, hvorfor vi fandt det relevant at få belyst nærmere – dels hvad det nuværende og fremtidens behov for gas på Bornholm er, set i lyset af

den øgede elektrifi cering – og dels om de virksomheder, som i dag bruger større mængder gas, hvoraf nogen ligger i umiddelbar nærhed af hinanden, vil kunne omstille deres produktion, så de kan anvende gassen fra Bigadan fremfor traditionel fl askegas. Slutteligt, vil det også være relevant at få belyst, hvordan vi sikrer forsyningssikkerhed samt en sikker og miljørigtig transport af gassen ud til virksomhederne.

Vil det hjælpe få virksomheder eller bredt?

Gennem den første workshop fandt vi ud af, at der måske er et behov for at kigge på det større billede, fremfor på individuelt niveau, da der er et enormt potentiale for at inkorporere mere cirkularitet i biogasproduktionen og -anvendelsen. Både landbruget, biogasanlægget, industrivirksomheder og kunsthåndværkere har potentiale for at indgå i et cirkulært system, hvor biogassen udnyttes på Bornholm, og samtidig undgår man at skulle ”importere” gas med lastbil eller skib. Derfor arbejder vi videre med at få kortlagt de forskellige muligheder og udfordringer.

Hvordan vil projektet som helhed komme Bornholm til gavn?

Noget vi har haft for øje er, at projektet skal være drevet af bornholmske behov og ønsker. Derfor prioriterede vi fra starten at starte dialog med lokale aktører med stort fokus på hvor vigtigt det er, at innovationen er drevet af de lokale.

Tilgangen til innovationssporene har derfor været at spørge det lokale erhvervsliv på Bornholm, hvilke udfordringer og innovationsbehov de stod overfor. Hvert spor vil have mere end en fordel, og skal gerne komme forskellige grupper til gode – stort, som småt.