Erhvervslivet til politikerne:

Bornholm kan blive et grønt fyrtårn – men hvor er planen?

Food Bornholm

Lars Nordahl, regionsformand for Dansk Industri og direktør for Rønne Havn, efterlyser en langsigtet erhvervsstrategi for Bornholm. Foto: William Sonne Kaalø.

På mange måder går det allerede godt for Bornholms erhvervsliv.
Og fremtiden tegner især lys med energiøen. Men der er brug for en samlet og langsigtet erhvervsstrategi for øen, mener regionsformand for Dansk Industri.

Skibet er ladet med nye fantastiske forretningsmuligheder for Bornholm, hvis det – som meget tyder på – lykkes at få energiøen i land. Det vurderer Lars Nordahl, der er regionsformand for Dansk Industri og administrerende direktør for Rønne Havn.

– Vi står et unikt sted. Især når vi kigger ind i en Energiø Bornholm, som jeg forventer bliver en realitet. Med den vil der opstå helt nye muligheder for øen. For med energiøen har vi ikke alene en mulighed for at blive et nationalt fyrtårn og testlaboratorium for grøn omstilling i Danmark, men også en mulighed for at vise vejen for Europa og længere ude i verden.

Med energiøen ligger der derfor et stort potentiale for Bornholm, understreger han.

– Det vil både give mulighed for at teste nye løsninger og opskalere dem, så vi kan få industrien, naturen og lokalsamfundet til at fungere i en balance med hinanden.

Politikerne skal ikke kun tænke frem til næste valg. Vi bliver nødt til at have en kommunal og politisk forståelse af, at vi skal have en strategi, der rækker to-tre kommunalvalgsperioder frem, så vi får et langsigtet mål for, hvor vi kan bevæge os hen. For så ser fremtiden også lys ud. For der er muligheder nok, hvis man griber dem.

Lars Nordahl

Regionsformand, Dansk Industri

Efterlyser erhvervsstrategi

Ifølge Dansk Industris regionsformand går det på mange måder også godt med den industri, der allerede er en realitet på øen. Men udfordringer er der, især med manglende arbejdskraft – ikke mindst som følge af øens skæve demografi med et stigende antal ældre og færre i den erhvervsaktive alder, pointerer Lars Nordahl og tilføjer:

– Den slunkne kommunekasse og bøvl med byggetilladelser gør det heller ikke nemmere at være erhvervsdrivende på Bornholm. Men skal vi kunne tiltrække nye virksomheder, investeringer og industrier til Bornholm, skal vi grundlæggende have kommunen til at fjerne alle stenene på vejen og gøre det administrativt enkelt og attraktivt at etablere sig, siger han og peger på Business Center Bornholm (BCB) som en vigtig aktør, når det handler om at sikre den lokale erhvervsfremme.

– BCB gør det godt i dag, men kan med fordel spille en endnu større rolle, når der skal tænkes og handles på nye indsatser for eksempel investeringsfremme med henblik på at skabe nye arbejdspladser og tiltrække den nødvendige arbejdskraft.

Grundlæggende skal det være enkelt og relativt risikominimeret at komme til Bornholm og lægge sine investeringer her, mener han.

Lars Nordahl synes også, at den kommende kommunalbestyrelse skal prioritere erhvervsvenlighed højt og først og fremmest lægge sig fast på en erhvervsstrategi med en klar retning.

– Det er derfor, at vi fra erhvervslivets side efterspørger en langsigtet og ambitiøs erhvervsstrategi. Hvis vi har en langsigtet og ambitiøs erhvervsstrategi med en bred kommunalpolitisk opbakning, så har vi også en retning for de prioriteringer og de beslutninger, der skal tages, siger Lars Nordahl, som håber, at politikerne vil tage erhvervslivet med på råd, når der skal lægges sådan en strategi.

– I et tæt samarbejde mellem politikere, embedsværk og erhvervsliv kan vi konkretisere, hvordan og med hvilke midler vi vil opnå de mål, vi sætter, så det både bliver hensigtsmæssigt og realiserbart.

Manglende hænder

Skal vi fremme øens erhvervsliv, handler alt om at gribe de muligheder, der findes for Bornholm, mener Lars Nordahl og vender tilbage til de erhvervsdrømme, der kan blive til virkelighed med energiøen.

– Får vi offshore-vind ind, og kommer der Power-to-X på Bornholm, så kan det blive et kraftcenter i den grønne omstilling. Og der ser jeg også, at bornholmske virksomheder og industri kan bidrage med alt fra bæredygtighed til cirkulær økonomi og digitalisering.

Lars Nordahl øjner således masser af muligheder for det bornholmske erhvervsliv, men det kræver, at politikerne træffer de rigtige beslutninger. Og det handler igen om erhvervsvenlighed i form af mindre bureaukrati og mere samarbejde med erhvervslivet, fastslår han.

– Dernæst handler det om adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Det er helt centralt i det her spørgsmål. Både at fastholde de unge på Bornholm, men også tiltrække nye medarbejdere til Bornholm. Og på grund af manglende arbejdskraft risikerer vi at hæmme øens udvikling og vækst. Det kan i sidste ende svække det skattegrundlag, som er nødvendigt for at opretholde kommunens indtægter. Uden tilstrækkelige indtægter får vi sværere ved at sikre børnenes velfærd og skabe gode rammer for det stigende antal ældre medborgere.

Erhvervspark med stort potentiale

Hvilke muligheder ser du for at tiltrække eller skalere industrivirksomheder på Bornholm?

– Udover det, jeg har nævnt, er der især én ting, jeg ser som afgørende. Og det er etableringen af en erhvervspark for fremtidens industri på Bornholm.

En erhvervspark bør stå helt centralt i en fremadrettet erhvervsstrategi, pointerer han.

– Vi har en energiø med potentialer, og så kan en erhvervspark være med til at markedsføre Bornholm som en test-ø. Som et grønt fyrtårn. Hvis vi samlokaliserer virksomheder i en værdikæde, som kan understøtte hinanden, får vi en symbiose af udvikling, hvor virksomheder vil kunne teste og afprøve nye løsninger i mindre skala. Det er noget af det, vi kan på Bornholm. At gå sammen om ting og så få det skaleret op, siger Lars Nordahl.

Han mener, at en erhvervspark på den måde kan være et essentielt led i at tiltrække virksomheder til øen, hvor vores lille samfund pludselig kan blive en fordel.

– Bornholm er et overskueligt sted at afprøve ting indenfor innovation og udvikling. Og derigennem kan vi også få viden, forskning og kompetencer trukket til øen, siger han og tilføjer:

– Det kunne også være studiemiljøer, eksempelvis i rammen af DTU, som kunne fungere som en motor for innovation og nye forretningsmuligheder, hvis man kobler det begavet op til Bornholms eksisterende erhvervsliv, foreslår Lars Nordahl, som mener, at alt dette bør samles i den langsigtede erhvervsstrategi, han efterspørger:

– Vi bliver nødt til at have et politisk miljø, der kigger på den langsigtede bane for investorer og for erhvervslivet. Er der ikke langsigtede perspektiver og ambitiøse målsætninger, og holder man ikke fast i dem, er der ikke nogen, der har lyst til at investere og komme til øen, siger Lars Nordahl og vender dermed tilbage til sit ønske om en langsigtet erhvervsstrategi.

– Politikerne skal ikke kun tænke frem til næste valg. Vi bliver nødt til at have en kommunal og politisk forståelse af, at vi skal have en strategi, der rækker to-tre kommunalvalgsperioder frem, så vi får et langsigtet mål for, hvor vi kan bevæge os hen. For så ser fremtiden også lys ud. For der er muligheder nok, hvis man griber dem, mener han.

AF JOAN ØHRSTRØM