Bornholm skal være Østersøens fyrtårn for udnyttelse af grøn energi. Men hvorfor lige Bornholm? Og hvad betyder det for øens små og mellemstore virksomheder? Det giver erhvervsminister Simon Kollerup (A), borgmester Jacob Trøst (C) og bestyrelsesformand for Business Center Bornholm, Karen Bladt, hver deres bud på.

Det er vedtaget, at Bornholm skal være Østersøens fyrtårn for udnyttelse af grøn energi, og i marts i år kunne man med en støtte på 27,2 millioner kroner fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse tage det første store skridt med grundlæggelsen af Nationalt Center for Grøn Energi. Pengene skal overordnet ses bruges til at facilitere aktiviteter, der fokuserer på tre spor: Østersøen som centrum for havvind, Bornholm som testø for grøn energi og Bornholm som Østersøens transporthub.
Bornholm går således en helt ny tid i møde, og det er ikke tilfældigt, at det netop blev solskinsøen, der skal være med til at løfte den grønne udvikling, siger erhvervsminister Simon Kollerup.
– Vi skal udnytte de lokale styrker i Danmark, og med sin unikke placering i Østersøen og regeringens beslutning om at placere en af verdens to første energiøer på Bornholm, har øen alle muligheder for at blive en grøn frontløber. Det sker ved at gøre Bornholm til en spydspids inden for udvikling, test og demonstration af grøn energi, forklarer han og tilføjer, at øens lokale virksomheder skal inddrages.
– Partnerskaber spiller en afgørende rolle, for vi har brug for at arbejde tæt sammen med dem, som kender deres lokalområde allerbedst. Jeg glæder mig derfor til, at vi sammen med lokale kræfter får skruet op for de fælles initiativer, så Bornholm bliver førende på grøn energi til gavn for både Danmark og resten af verden.”

Jacob Trøst - Foto: Berit Hvassum

Borgmester Jacob Trøst. Han er desuden formand for erhvervshusfilialen på Bornholm og næstformand i Business Center Bornholm. Foto: Berit Hvassum

fra erhvervsminister Simon Kollerup. Pressefoto

Vi skal udnytte de lokale styrker i Danmark, og med sin unikke placering i Østersøen og regeringens beslutning om at placere en af verdens to første energiøer på Bornholm, har øen alle muligheder for at blive en grøn frontløber, lyder det fra erhvervsminister Simon Kollerup. Pressefoto

Effekter for erhvervslivet

Borgmester Jacob Trøst ser også frem til realiseringen af øens potentiale. – Foruden Energiøens 2 eller 3 GW energiproduktion (den endelige kapacitet er endnu i afklaring i Energistyrelsen, red.), som giver os mange erhvervsmuligheder, så kan vi se, at EU vurderer, at der kan bygges op imod 93 GW havvindmølleparker i Østersøen. Her kan bornholmske virksomheder byde sig til ift. at servicere disse havvindmølleparker, ligesom jeg håber, at Rønne Havn fortsat byder ind på og får en del af de udskibningsopgaver, der vil følge. Fra Klar til Energiø-projektet kan vi se, at disse ordrer også vil smitte af på bornholmske virksomheder inden for forplejning, overnatning, transport og meget mere, lyder vurderingen. Samtidig peger han på testøaktiviteterne som en oplagt mulighed for at øge sin omstilling og vækst. – Det er oplagt, at Bornholm er stedet, hvor flere af fremtidens grønne løsninger udvikles og testes. Energinet har jo meddelt, at de arbejder på at kunne forbinde Energiøens store net med Bornholms lille net. Når Bornholm samtidig bliver verdens første Energiø, og vi kan forvente, at der vil følge flere efter i resten af verden, kunne det da være oplagt, at der er bornholmske virksomheder, der specialiserer sig i at løse opgaver til sådanne sammenkoblinger, forklarer han. –Vi kigger også på mulighederne for at udnytte den overskudsvarme, som transformerstationen vil producere, så det kan komme ind i fjernvarmenettet. Og endelig er Rønne Havn i spidsen for et samarbejde, hvor vi undersøger mulighederne – bl.a. i forhold til jobs – hvis vi lavede en grøn tankstation med grønne brændstoffer til nogle af de mange skibe, der årligt sejler forbi Bornholm. Med den grønne energi fra havvindmøllerne kan man jo netop sikre en grøn omstilling af nogle af de tunge energiforbrugere, eksempelvis skibe, som ikke bare kan skifte over til el.
Hvor godt rustet er Bornholms erhvervsliv til at leve op til ambitionerne?
– Nu kender jeg jo ikke så mange af virksomhederne endnu. Men jeg kan høre fra projektet Klar til Energiø, der kører nu, at de første virksomheder allerede har påbegyndt processen med at få taget de nødvendige ISO-certificeringer, som nogle af de nye opgaver på Rønne Havn eksempelvis kræver. Og der er også lokale virksomheder, der allerede har dialog med større virksomheder inden for vindindustrien samt virksomheder i Esbjerg, hvor de jo har god erfaring fra servicering af projekter i Nordsøen. Så jeg håber da, at der er rigtig mange af de lokale virksomheder, der også vil være nysgerrige på de nye muligheder, der kommer.

Et vigtigt værktøj for bornholmske virksomheder

At det gælder om at være åben, det erklærer Karen Bladt, bestyrelsesformand for Business Center Bornholm, og en del af vækstteamet, som nedsatte anbefalingerne til det bornholmske fyrtårn, sig meget enig i.

– Jeg ser meget store potentialer for bornholmske virksomheder, nu, hvor vi har fået Nationalt Center for Grøn Energi. Det er en gamechanger, der giver vores lokale virksomheder muligheden for at komme ind og bidrage som underleverandører. Det er dog vigtigt, at virksomhederne er oplyste om, hvad det er for en proces, vi står midt i, så de kan finde ud af, hvilken rolle de kan spille, hvem de kan indgå i partnerskaber med, og hvordan de bliver klar. En af de første opgaver i arbejdet omkring Nationalt Center for Grøn Energi er derfor udarbejdelsen af et såkaldt roadmap, der skitserer hele processen frem mod Energiøen. Dette roadmap bliver et vigtigt værktøj for de bornholmske virksomheder.
Udover mulighederne for at blive underleverandør er det en fordel, at Bornholm kommer til at tiltrække kompetencer og ekspertise, som kan komme de bornholmske virksomheder til gavn. Vi får meget viden ind i vores kredsløb med kommende studie og forskningsprojekter om grøn omstilling, så det er helt lavpraktisk en god idé at række ud og søge om hjælp til nogle af sine egne udfordringer.

Hvad siger du til den kritik, der nogle gange er af udviklingsplanerne?

– Alle var meget begejstrede i starten, og nu bliver det lige pludselig alvor. Der er nogle praktiske udfordringer. Hvor skal anlægget ligge og hvor stort bliver det? Det er en svær snak, der starter nu, men det er vigtigt, at vores samfund tager imod det her. Der er så meget perspektiv i det, så vi må finde en løsning på de svære ting.

Det siges, at den grønne omstilling bliver større end digitaliseringen, og at det er virksomhederne, der skal drive den – hvad er dit perspektiv på dette i forhold til Bornholm?

– Det tror jeg er helt rigtigt, men Bornholms virksomheder er små og mellemstore, så det er en meget stor opgave, vi virksomheder står overfor. Derfor er vi ret afhængige af, at der kommer kapacitet til udefra, og at vi kan søge støttemidler i forskellige puljer, og det er bl.a. det, som Business Center Bornholm skal hjælpe med. Endelig kan vi håbe på at blive koblet direkte på den grønne strøm. Den grønne omstilling har vi jo alle været optaget af i et stykke tid, men med krigen i Ukraine, så er den blevet endnu mere vigtig. Tidshorisonten er skrumpet gevaldigt ind. Det er ikke om to år – det er nu, vi skal i gang.

Karen Bladt Foto: Berit Hvassum

Karen Bladt, bestyrelsesformand for Business Center Bornholm. Hun er endvidere direktør for HASLE Refractories A/S. Foto: Berit Hvassum