Det gamle elværk i Rønne bliver innovationshus
Rønne gamle elværk vil stå klart som innovationshus i 2028. Foto: Kristoffer Linus
Drømmene er store, når DTU og Baltic Energy Island efter planen flytter ind på det gamle elværk i Rønne om tre år. Til den tid vil det historiske hus være ombygget til innovationshus – godt hjulpet på vej af kommunen og Realdania By & Byg. Det vil både kunne tiltrække flere studerende og forskere til øen.
Rønne Elværk fra 1910 blev i sin tid bygget for at give byens borgere et bedre liv med den nyeste teknologi. Det blev tegnet af en af Danmarks dengang bedste arkitekter og bygget med øens bedste materialer. Elværket levede også op til sit navn i mange år og forsynede rønneboerne med strøm. De seneste år har den historiske bygning dog stået tom. Men nu skal bygningen igen pege ind i fremtiden, når den med hjælp fra både Realdania By & Byg og kommunen bliver ombygget til at blive innovationshus.
Det fortæller Søren Møller Christensen, der er direktør for Baltic Energy Island, som om tre år flytter ind i bygningen som lejer sammen med DTU. Og han glæder sig.
– Når man kigger på bygningen, bliver man helt glad indeni, fordi man kan se, hvor mange drømme der er puttet ind i bygningen, siger direktøren, der har sine egne drømme for innovationshuset.
– For mig er det en måde at genoplive bygningens måde at bære en samfundsvision. For det er en samfundsvision for Bornholm, og det er en samfundsvision for Danmark og Europa, der skal løftes med den bygning.
For mig er det en måde at genoplive bygningens måde at bære en samfundsvision. For det er en samfundsvision for Bornholm, og det er en samfundsvision for Danmark og Europa, der skal løftes med den bygning.
Skal fyldes med liv
Når innovationshuset står klar i 2028, skal det ikke kun rumme de nuværende aktiviteter, som Baltic Energy Island har med DTU, men også med andre universiteter, forklarer han.
– Det skal være Bornholms, Danmarks og Europas innovationshus indenfor energi-øer og det grønne energisystem. Det skal huse tilrejsende studerende og forskere, og det skal tiltrække virksomheder, som gerne vil være en del af et innovationsmiljø. Og så skal det løfte lokale eksisterende virksomheder ved at give dem mere innovationskraft, siger Søren Møller Christensen, der vil have, at innovationshuset skal være fyldt med liv fra begyndelsen, når de kan åbne dørene i 2028. Han forestiller sig samarbejde med alle, der vil være med fra internationale universiteter og virksomheder til Campus Bornholm, BEOF, Rønne Havn, erhvervsnetværk og ikke mindst øens virksomheder. Og samarbejde er den eneste vej frem, fortæller Søren Møller Christensen og fremhæver samarbejdet med kommunen indtil nu.
– Kommunen har været fuldstændig afgørende. Uden kommunens opbakning og deres positive måde at gå konstruktivt ind og finde løsninger, var det ikke lykkedes. Det er helt sikkert. Det var jo kommunens bygning. Den lå og var lidt et problembarn, fordi der ikke rigtig var nogen funktion at putte ind i den. Der har været mange forslag til, hvad man kunne lave der. Bibliotek og svømmehal er der blandt andet blevet foreslået, men alle forsøg indtil nu er kuldsejlede, siger direktøren, som dog glæder sig over, at der i stedet blev opbakning til et innovationshus – med støtte fra lokale fonde, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og ikke mindst DTU til at oprette innovationshuset.
Bornholm som energi-ø
Der har længe været god energi mellem DTU og Bornholm. Faktisk har DTU brugt øen som inspirationssted for deres studerende i over 20 år.
– Vi har slet ikke kunnet lade være med at komme til Bornholm, som vi har brugt til tests og demoland for vores forskere. Bornholm er også energi-ø, så det ligger os nært, og vi har været der i mange år og arbejdet tæt sammen med BEOF, forklarer DTU’s direktør Carsten Ohrt, der betragter Bornholm som et fagligt spændende sted for universitetets studerende.
DTU etablerede blandt andet derfor allerede et såkaldt Residental College på Bornholm, inden et flertal i Folketinget i 2021 flyttede en række uddannelses- og arbejdspladser ud i provinsen.
– Et Residental College er dybest set idéen om at have et fysisk samlingspunkt, hvor vi kan have uddannelsesaktiviteter i kortere eller længere perioder, mens folk er på besøg et givet sted. Det er et langt sejt træk i at bygge sådan et miljø op, så de studerende bliver vilde med det. Men vi har fået stadig flere og flere studerende med til Bornholm, og de kan godt lide at være her, så håbet er også at være med til at skabe liv, siger han og tilføjer:
– Men et Residental College bliver kun så godt som alt det, vi skubber i det. Derfor er det vigtigt at blive en del af et lokalt økosystem, hvor der er alt fra kommunen til Business Center Bornholm til virksomheder til offentlige institutioner. Baltic Energy Island er eksempelvis blevet en meget tæt samarbejdspartner for os. Så på DTU føler vi, at vi er meget privilegeret ved, at vi har nogle stærke samarbejdspartnere på Bornholm. For så bliver det pludselig også interessant for de studerende at være på Bornholm, forklarer direktøren.
Et scoop med plads på elværket
På sigt kan det også styrke øens erhvervsliv, hvis DTU’s studerende får smag for Bornholm, mener han.
– Den slet skjulte dagsorden på den lange bane er, at vi tror på, at den bedste måde at vække en interesse er ved at få nogle studerende til at kigge på tingene. Det kunne være i samarbejde med lokale aktører som Jensen, BEOF eller Hasle Refractories, og så ser de studerende måske pludselig også et arbejdsliv for sig på øen.
Snart går samarbejdet med Bornholm ind i en ny og stærkere fase. For når det gamle elværk i Rønne efter planen bliver etableret som et innovationshus, bliver det med DTU som en af de store spillere. Og Carsten Ohrt er begejstret over at lade DTU blive en stærkere del af øens erhvervsmæssige økosystem:
– Vi fik faktisk den vilde idé sammen med Baltic Energy Island om at bruge det gamle elværk som en ramme for os. Og nu er det lykkedes at få Realdania By & Byg til at overtage det og sætte det i stand, så vi andre kan leje os ind og bruge det som vores mødested, når vi er på Bornholm. Det er simpelthen et scoop. Kommunen har sammen med Baltic Energy Island gjort en stor indsats for at få det til at lykkes, så det sidder lige i skabet, siger direktøren begejstret.
– Og det fantastiske er også, at lokale fonde har bakket op om det, sådan så vi har kunnet flytte ind over for museet, så vi her i mellemperioden kan være der. Men vi er meget glade for elværket, som passer godt til den fortælling, vi er inde i, siger Carsten Ohrt.
– Når det er sat i stand, så har du et helt unikt fysisk samlingspunkt, der emmer af historie om energiudvikling, men som er sat ind i en moderne kontekst. Det vil sige, at du kan holde nogle spændende konferencer. Du kan lave nogle utrolig spændende workshops med de studerende, hvor de kan komme ud og se noget bagefter. Et mødested vil i sig selv trække mange på den innovative side, for det vil være et sted, hvor iværksættere kan møde en masse spændende mennesker og synes, at det er hyggeligt og sjovt at komme, siger direktøren.
Man arbejder faktisk på den store klinge med noget, som verden gerne vil have. Og så er det klart, at når energi-øerne bliver realiseret, så vil man også se, at det giver en helt ny dimension til, hvordan vi så skal indrette os med grøn omstilling i den størrelsesorden. Og ikke overraskende, så synes vi det er enormt spændende.
Store fremtidsmuligheder
Carsten Ohrt ser det lille økosystem omkring innovationshuset i elværket i en akse med Campus Bornholm, så der rundt om elværket også er studiemiljøer, som unge mennesker søger.
– Men det er også et sted, hvor rejsende kan komme til, og så kan vi holde konferencer der. Bare forestil dig hvilken optakt til Folkemødet, man ville kunne lave der, siger direktøren, der allerede er i gang med at drømme for fremtiden. Og han ser et stort potentiale i at lade de studerende udforske Bornholms forsøg med grøn omstilling med base i det nye innovationshus i elværket.
– Man arbejder faktisk på den store klinge med noget, som verden gerne vil have. Og så er det klart, at når energi-øerne bliver realiseret, så vil man også se, at det giver en helt ny dimension til, hvordan vi så skal indrette os med grøn omstilling i den størrelsesorden. Og ikke overraskende, så synes vi det er enormt spændende, siger han med et smil i stemmen, inden han tilføjer, at der også er en god vilje til at satse på den grønne omstilling på øen.
– Vi føler, vi har et meget godt samspil, og der er en meget stor imødekommenhed for at få det her til at ske. Der er både en vilje og en evne til at tingene kommer til at ske. Og det er meget vigtige ingredienser også, når problemstillingen er bøvlet og svær. Og så tror jeg, innovationshuset bliver et sjovt og lidt skævt mødested, som man kan opleve, og det giver allerede en masse positiv energi, slutter han.
AF JOAN ØHRSTRØM
Om Rønne Elværk
Rønne Elværk blev tegnet af arkitekt Anton Rosen og bygget i begyndelsen af 1900-tallet som et bynært industrianlæg, der skulle forsyne rønneboerne med strøm. Elproduktionen ophørte omkring 1960, og frem til 2003 blev bygningerne anvendt til maskinværksted. Det fredede anlæg er i dag købt af Realdania By & Byg, som med købet af anlægget har ønsket at bevare arkitekturen for eftertiden. Efter Realdania By & Byg har gennemført en omfattende restaurering, vil anlægget fra 2028 blive indrettet til innovationshus med plads til blandt andre DTU og Baltic Energy Island.