En tid med store muligheder for Bornholm
Der tegner sig en spændende fremtid for Bornholms erhvervsliv med helårsturisme, offshore og klimaomstilling. Det er en tid med store muligheder, men også tiden til at tage fat for at gribe dem. Det siger Anne Thomas, direktør for Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) i dette interview.
Først og fremmest – hvad gør Bornholm godt på erhvervsudvikling?
Bornholm har vist en enestående evne for at tænke og samarbejde på tværs. Det er helt afgørende for vores omstillingsevne. Det er en kendt sag, at der er forskel på innovation i en lokal servicevirksomhed, og i en højteknologisk eksportvirksomhed. Måden man tænker på er anderledes.
Jeg tror, at netop Bornholms evne til at samarbejde på tværs, er et godt udgangspunkt for at indgå i lukrative samarbejder med nogle af de store energispillere, også selvom deres virkelighed er markant forskellig fra vores.
Er der særlige parametre og forhold der gør sig gældende for erhvervsudviklingen på Bornholm?
Der er mange forhold, der er særlige for Bornholm i forhold til andre regioner i landet. Transporten er den mest oplagte. Med transporten hører jo også hvor mobil arbejdskraften er. Det har betydning for vores rekruttering, herunder hvor mange muligheder unge har for at blive på øen og få en uddannelse.
På den positive klinge er det en helt unik situation for Bornholm, at vi er blevet udpeget som et område for meget store offshore investeringer.
Bornholm vil gerne udvikle sig yderligere på helårsturisme. Hvordan ser du på den ambition?
De seneste år har vist, at det er den helt rigtige vej at gå. De seneste år har dog samtidig også været kendetegnet ved at være en vækstperiode med stor forbrugertillid. I et nyt økonomisk klima er det stadig for tidligt at udtale sig skråsikkert om fremtiden.
Under Corona fi k vi dog en forsmag på hvad turisme på Bornholm er under krisetider. Her var det hoteller, der blev ramt hårdest, mens salget af sommerhuse gik frem, og vi fi k flere danske turister.
En meget stor del af Bornholms turister er tilbagevendende (især) københavnske sommerhusejere eller gæster, der besøger familie. Men vores udenlandske gæster er et væsentligt økonomisk supplement til mange forskellige overnatningsformer. Det er derfor værd at holde øje med, hvordan disse to markeder agerer fremover. På den positive side vil være, at interessen for ferie i nærområder netop ofte styrkes i krisetider. Vi ved til gengæld fra tidligere analyser, at prisen på transporten til og fra øen er et vigtigt parameter, for hvor mange, der vælger Bornholm. Og her kan en energi- og økonomikrise være afgørende.
Netop den del af vores gæster, der vender tilbage flere gange, er vigtige for styrkelsen af helårsturismen. Bornholm har et stærkt brand, med stor variation i oplevelserne. Vi har naturen, kunsthåndværket og ikke mindst vores fødevarer, der er værd at vende tilbage efter.
De to sidste erhverv kan dog vise sig at være sårbare i en økonomisk nedgangsperiode. Og så risikerer vi at stå mellem hønen og ægget. For en stærk helårsturisme vil kunne styrke begge disse erhverv. Men ser vi fl ere af vores aktører i erhvervet, der må kæmpe for deres økonomiske overlevelse i en krisetid, så kan Bornholm gradvist blive mindre attraktivt. Og det vil igen betyde, at det bliver sværere at løfte oplevelser hele året.
Selvom ingen kan spå om fremtiden, så er der dog fra et økonomisk perspektiv ræson i at udvikle turismen hele året. Men det er nok en klog strategi at fokusere indsatsen, så det bliver specifikke geografi ske områder, hvor man i samlet flok satser på at holde helårs åbent.
Om Center for Regional og Turismeforskning (CRT).
CRT er Danmarks eneste selvstændige forskningscenter og beskæftiger sig med anvendt samfundsforskning og rådgivning om yderområder og turisme til brug i strategi og politikudvikling på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau.
Hvilke udfordringer venter forude?
Danmark står foran en klimatransformation af hele vores samfund. Det kræver omstilling af alle erhverv. Klima- og Omstillingsrådet regnede på hvor mange arbejdspladser, der bliver påvirket af regeringens 70% målsætning. Fordi nogle brancher bliver ramt i højere grad end andre, har vi hos CRT kunnet regne på, hvor mange arbejdspladser der påvirkes på Bornholm i forhold til en storby som København.
For København bliver den grønne omstilling ikke nær så mærkbar som på Bornholm. På Bornholm er det op imod 12% af alle arbejdspladser, der vil være påvirket af 70%-målet.
Det betyder ikke, at vi mister 12% arbejdspladser. Hvor mange af de 12% jobs, der forsvinder, og hvor mange der er blevet til noget andet, afhænger af vores evne til at omstille os.
Hvordan kan de udfordringer håndteres?
Omstilling kræver ikke kun vilje. Det kræver både viden og finansiering.
Derfor kommer den massive investering i både energiøen og alle erhvervsudviklingsaktiviteterne omkring den på et godt tidspunkt. Det er et såkaldt ”window of opportunity”.
Og for at udnytte den mulighed skal der både planlægges rent fysisk, og så skal der en masse hænder til med særlige kompetencer. Det er vigtigt, at vi i denne omstillingsperiode ikke ensidigt fokuserer på at gribe den nye mulighed. Vi har et eksisterende erhverv, der også har brug for kompetencer, og som også har brug for at kunne udvide fysisk.
Vi er altså nødt til at håndtere omstillingen som andet og mere end en udvikling. Skal vores erhverv vokse, skal vi både løfte et eksisterende erhverv, og omfavne de nye muligheder.