Et større kommunalpolitisk fokus
er afgørende for fremtidens bornholmske uddannelseslandskab
Campus Bornholm uddanner fremtidens arbejdskraft i tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv – et samspil, som både campusdirektør Martin Sieben og Claus Stamer fra HJB Byg ser som afgørende for øens udvikling. Foto: Campus Bornholm
Øens udvikling er afhængig af uddannelsesområdet. Derfor er det vigtigt for Campus Bornholm at have en løbende tæt dialog med både erhvervslivet og politikerne.
Claus Stamer, der er ejer af HJB Byg og bestyrelsesmedlem hos Campus Bornholm, tøver ikke, før han svarer på, hvad et attraktivt uddannelsestilbud betyder for øen:
– Det betyder alt. Det gør, at vi har mulighed for at fastholde de unge og få dem til at blive her lidt længere, end hvad der ellers ville have været muligt, siger Claus Stamer.
Som arbejdsgiver er han glad for sit tætte samarbejde med faglærerne på Campus Bornholm, så uddannelsesstedet også er opdateret på, hvad der rører sig i erhvervslivet og byggebranchen. For eksempel bekymrer det ham, at der i øjeblikket bliver uddannet for få murere og betonarbejdere, mens mange til gengæld gerne vil være tømrere. Og på Campus Bornholm lytter man til erhvervslivet og hjælper med at søge tilskud til voksenlærlinge, så flere kan få en plads på øens arbejdsmarked, fortæller han.
– Vi så gerne, at flere unge får en erhvervsuddannelse i industrien eller byggefagene generelt. Men vi er trods alt kommet ret langt på Bornholm, og det skal vi rose os selv for. For vi har netop nået de 30 procent af ungdomsårgangen, der tager en erhvervsfaglig uddannelse. Det var en af målsætningerne i projektet Faglært er Fedt, hvor kommune, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner gik sammen om at styrke interessen for erhvervsuddannelser, siger Claus Stamer.
Det betyder alt. Det gør, at vi har mulighed for at fastholde de unge og få dem til at blive her lidt længere, end hvad der ellers ville have været muligt.
Vil opfylde erhvervslivets behov
Han bakkes op af direktøren for Campus Bornholm, Martin Lasse Hansen Sieben, der er glad for de tætte samarbejder med øens arbejdsgivere og faglige organisationer, som giver en god forståelse for, hvilke kompetencer der bliver efterspurgt på øen.
– Det er vi langt hen ad vejen ret gode til. Især på vores erhvervsuddannelser, hvor vi uddanner håndværkere, men også har en lang række kortere kurser og opkvalificeringsforløb ude på virksomhederne. Her forhører vi os omkring, hvad det er, de har brug for, og hvad det er, de har mangel på. Det synes jeg faktisk, vi er dygtige til. Det bakkes op af Claus Stamer, der som arbejdsgiver har sendt sine medarbejdere på blandt andet asbestkursus på Campus Bornholm.
Sværere er det, når det drejer sig om de gymnasiale uddannelser, hvor mange elever forlader øen efter studentereksamen for at læse videre andre steder, og man kun kan håbe, at de kommer tilbage, når de har fået deres uddannelse, forklarer Martin Lasse Hansen Sieben.
Vil samarbejde med universiteter
Han tilføjer, at Campus Bornholm dog slår på tromme for at oplyse sine gymnasieelever om, at det på Bornholm er muligt at tage en række mellemlange uddannelser. Det gælder for eksempel uddannelser som sygeplejerske, skolelærer, pædagog og socialrådgiver. Campusdirektøren ser dog gerne, at det i fremtiden bliver muligt at tage dele af en akademisk uddannelse på Campus Bornholm, for det kan på sigt være med til at fastholde flere på øen, mener han.
– Jeg synes, man skal arbejde henimod, at universitetsinstitutioner som DTU, RUC, Københavns Universitet og andre kan lægge dele af deres uddannelse eller kursusforløb på Bornholm, så unge kandidatstuderende kommer herover en periode. På den måde kan vi vække en interesse for øen og de erhvervsmæssige muligheder, her er på øen. Det tror jeg er en realistisk udvikling i vores uddannelsesudbud. Og det skal vi dyrke endnu mere, end vi gør i øjeblikket, understreger han.
Håb for ny kommunalbestyrelse
Også kommunalt håber campusdirektøren på et endnu større samarbejde.
– Jeg oplever, at vi har et rigtig godt samarbejde med kommunen på embedsmandsniveau, hvor vi informerer hinanden, støtter op og i fællesskab forsøger at søge projektmidler og projekter for virkelig at understøtte uddannelseslandskabet på Bornholm. Jeg har arbejdet sammen med mange kommuner, da jeg boede på den anden side af vandet. Blandt dem har få vist samme engagement i uddannelsesspørgsmål, som jeg oplever hos Bornholms Regionskommune.
At det forholder sig sådan, hænger muligvis sammen med, at Campus Bornholm er øens eneste ungdomsuddannelsesinstitution, vurderer han og tilføjer:
– Dernæst er vi i en situation, hvor vi kigger ind i en negativ demografisk udvikling. For over de næste mange år vil der være færre unge mennesker og dermed færre i arbejdsstyrken. Vi er derfor afhængige af et meget tæt kommunalt samarbejde for i det hele taget at kunne tilbyde uddannelser og kunne kompetenceudvikle vores arbejdsstyrke, siger direktøren, som dog gerne byder et større kommunalt politisk samarbejde velkomment.
– Vi har ikke noget samarbejde med kommunalpolitikerne som sådan, så det håber jeg, at vi får mere af med den kommende kommunalbestyrelse, siger campusdirektøren, som gerne vil have kommunalpolitikerne i tale, selvom Campus Bornholm er et statsligt selveje.
Uddannelsesområdet er jo af stor betydning for udviklingen på øen, så jeg håber på et større samarbejde med for eksempel beskæftigelsesudvalget, uddannelsesudvalget og børneudvalget, siger han og bringer energiøen på banen som et eksempel på, hvordan uddannelsesområdet med fordel kan indtænkes tidligt i fasen, så man sørger for at etablere den nødvendige viden og kompetenceudvikling i tide.
– Uddannelsesområdet er jo af stor betydning for udviklingen på øen, så jeg håber på et større samarbejde med for eksempel beskæftigelsesudvalget, uddannelsesudvalget og børneudvalget, siger han og bringer energiøen på banen som et eksempel på, hvordan uddannelsesområdet med fordel kan indtænkes tidligt i fasen, så man sørger for at etablere den nødvendige viden og kompetenceudvikling i tide.
– Så er man nødt til at have et kommunalpolitisk fokus på uddannelse og udvikling af øen, siger campusdirektøren, der trods udfordringerne ser lyst på fremtiden:
– Inden for de næste 5-10 år har vi dels fået implementeret en ny ungdomsuddannelsesreform. Og så tænker jeg, at vi stadigvæk har et bredt udbud af ungdomsuddannelser og uddannelsesmuligheder her på øen. Selvfølgelig begrænset af vores demografi, men jeg forestiller mig, at der er en politisk vilje til også at opretholde et uddannelsesniveau her, siger Martin Lasse Hansen Sieben, som håber, at energiøen om 5-10 år er en realitet.
– Det er jeg ret sikker på kommer til at kalde på noget uddannelse, efteruddannelse og kompetenceudvikling, hvor Campus Bornholm også bliver en samarbejdspartner sammen med mange andre, forudser han.
AF JOAN ØHRSTRØM