Fremtidens madvarer under tidspres
Food Bornholm satser på bælgfrugter og plantebaseret proteinrig kost.
Lige nu foregår et spændende madprojekt på de bornholmske marker, hvor 15 lokale producenter er gået sammen om at fremstille plantebaserede fødevarer – økologiske såvel som konventionelle. Food Bornholm kombinerer forretning, innovation og forskning med ambitionen om at levere fremtidens grønne fødevarer fra mark til bord.
Primært salg til storbyer
Food Bornholms sortiment tæller forskellige typer linser, quinoa og kikærter.
”Det er jo et forsøg på at drive landbrugsproduktion målrettet fremtiden. Flere og flere får øjnene op for plantebaseret kost,” fortæller Christian Møller Holm, der er formand for Food Bornholm.
Men afsætningen har pt nogle hot spots, forklarer han.
”Vi sælger ikke ret meget på Bornholm. Folk i yderområderne er mindre klar til tanken om plantebaseret kost end folk i storbyerne er. Det er helt klart storbyerne, som er vores marked lige nu.”
Rejseglade danskere der har gæstet Spanien og det sydlige Frankrig er stødt på mange retter, hvor linser spiller en rolle. Det samme gælder ikke mindst indisk mad, som går sin sejrsgang i store dele af verden, som favorit take away, men i Europa bredt set kæmper linsen en hård kamp. Mindre end fire procent af verdens linseproduktion finder sted i Europa, heraf nu også en lille del på Bornholm.
”Linsen er et lille produkt med stor fremtid, som er rig på protein og spises af mange mennesker over hele verden. Det er for Danmark et fremtidens produkt, som vi skal lære at tage til os. Det tager tid, det ved vi, men vi kan se efterspørgslen begynder at komme lige så stille.”
Tålmodighed på prøve
Ingen af de 15 involverede landmænd tjener penge på projektet endnu. De afsætter jord til dyrkning af bælgfrugter, de bruger arbejdstid, men høster endnu ikke nogen indtægt på det.
”Vi har tålmodighed endnu, og ved at sådan er det med mange iværksætterprojekter. Vi har også fået LAG-støtte, men det ændrer ikke på, at vi nu på år tre stadig ikke har nogen indtægt på det. Det skal ikke blive ved,” forklarer han.
En anden udfordring er de uforudsigelige faktorer som vind og vejrs samt udbud og efterspørgsel.
”Vejret er vi ikke herrer over. Derfor har vi fået tre forskellige slags høst i den tid, hvor vi har været i gang. Det er bare sådan. Men stiger efterspørgslen, så skal vi kunne reagere, og det tager os et år at kunne ændre på, hvis der skal allokeres mere jord til det ene eller andet produkt. Derfor er det også supervigtigt, at vi kan se, at det økonomisk også giver mening på den korte og lange bane,” siger Christian Møller Holm.
Fra Bornholm til resten af Danmark
”En ting er at dyrke bælgfrugter. Noget andet er oprensning og pakning i poser. Det har vi tidligere fået klaret andre steder i landet, men nu gør vi det selv for at kunne holde øje med processen og kvalitetssikre. Når pakningen er overstået, så bliver slutproduktet sendt afsted til grossister i resten af landet,” siger.
”Eksport for os er lige nu resten af Danmark. Vi drømmer om udlandet på den lange bane, men her og nu så gælder det, det danske marked, hvor fx Meyers Madhus er blandt aftagerne af vores produkter,” siger Christian Møller Holm.
Økologiens begrænsninger
Det er ikke nyt, at det er et kundesegment i Danmark, der tænker grønt. Faktisk er den grønne tanke så rodfæstet i dele af forbrugerkorpset, at de kan være svære at rykke. I Danmark er der nemlig en forståelse af at ’helt’ grønne produkter udelukkende er økologiske. Det giver de 15 bornholmske producenter udfordringer.
”Alt det økologiske som vi producerer, det kan vi afsætte uden problemer. Problemet er, at vi har mange konventionelt
dyrkede produkter, som trods meget høj kvalitet har noget sværere ved at blive solgt. Vi har nogle meget afskrækkende regler for økologi i Danmark, som ikke altid giver mening, idet de ofte går ud over rigtig gode konventionelle produktioner og hæmmer deres udvikling. Trods en høj kvalitet så vælger forbrugerne dem fra udelukkende på grund af de ikke har økologistemplet. Til gengæld vælges hellere udenlandsk økologi uanset andre regler for økologi i udlandet og transport. Fremfor bæredygtige danske konventionel fremstillede produkter,” siger han og fortsætter:
”Så vi skal rykke os og udvikle vores forretning, men drivkraften skal ikke kun kunne komme fra os, men også fra forbrugerne. For det første så skal de gerne efterspørge flere produkter som vores, men også forstå, at konventionelt dyrkede bælgfrugter kan være mere end gode nok,” slutter Christian Møller Holm.
AF SØREN SORGENFRI