Reel byudvikling kræver
ildsjæle og lokal opbakning
Der er noget godt i gære i Tejn, hvor der brygges kvalitetsøl – og meget mere.
For havnebyen har genopfundet sig selv efter fiskeriets nedtur, og nye virksomheder er blomstret op.
Tejn Havn var engang kendetegnet ved et mylder af fiskekuttere. I fiskeriets storhedstid var byen Bornholms tredjestørste industrihavn. Men mange spåede ikke havnebyen store chancer som erhvervsby, da fiskeriet pludselig forsvandt i løbet af 1990’erne, så den engang så driftige havneby blev forvandlet til en lidt sovende kystby, som for de færreste var et udflugtsmål. Men de seneste 10 år har Tejn vist tegn på en sand forvandling, så både eventyrlystne erhvervsdrivende og turister er vendt tilbage til den gamle fiskerby, som synes at have genopfundet sig selv. Den udvikling har seniorforsker Andreas Skriver Hansen fra Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) fulgt fra sidelinjen, idet han er fra og bor på øen.
– Det, vi kan se, er, at turismen for alvor har etableret sig i Tejn med nyt oplevelsesindhold, siger Andreas Skriver Hansen og tilføjer, at turisterne også har fået flere grunde til at blive i Tejn. Ikke kun for at spise brød fra bager- og pizzariaet Brødre, der nærmest har fået kultstatus, men også for at spise på byens restauranter eller på Smedjen på havnen – en food hall med øl, mad og koncertaktiviteter i højsæsonen, hvor havnemiljøet nu udnyttes på en ny måde, fortæller han.
– De gamle fiskerikulisser er stadig til stede i form af havnen og dens gamle fiskeribygninger. De er ikke i funktion længere, men de lægger rammer og atmosfære til et turismeindhold og ikke mindst en historie omkring havnens udvikling og Østersøens tilknytning, som turisterne selvfølgelig binder sammen med de oplevelser, der er koblet på det, siger seniorforskeren og tilføjer, at Tejn Havn på den måde giver turisterne en historisk kulisse, der tiltaler mange.
Det, vi kan se, er, at turismen for alvor har etableret sig i Tejn med nyt oplevelsesindhold. Turisterne har også fået flere grunde til at blive i Tejn.
Tejn på vækst
Succesen tilskriver han ikke mindst de mange lokale ildsjæle, der har transformeret havnen med nye initiativer, ligesom lokale borgere og foreningslivet har været med til at bære udviklingen frem. Men det har været en lang proces, påpeger Andreas Skriver Hansen, der ser Tejns udvikling som et godt eksempel for resten af øen. Dertil kommer vigtigheden i at huske på, at der er tale om en meget pladsspecifik udvikling, påpeger han.
– Tejn blev i mange år overset af turisterne i forhold til naboerne i Allinge-Sandvig og Gudhjem, der altid har været nogle af øens klassiske turistperler. Men Tejn er trods alt stadig en kystby, og det har mange fordele. Til sammenligning kræver det mere at få turister til byerne inde på øen, så det, der har kunnet lade sig gøre i Tejn, er ikke ensbetydende med, at det samme vil kunne lade sig gøre andre steder på øen. Man må arbejde med og ud fra de steder og lokale vilkår, der gør sig gældende.
Dertil kommer, at der også altid vil være forskel på personer og proces i sådan nogle forvandlinger af områder, forklarer Andreas Skriver Hansen, som vurderer, at vi i en tid har befundet os i en form for transitionsfase, når det gælder kombinationen af øens turismeudvikling og fremtidige byudvikling.
– Nogle bysamfund står, og har altid stået, lidt på egne ben. Det er de sædvanlige turistbyer – Allinge-Sandvig, Gudhjem, Svaneke, Snogebæk og Rønne delvist også. Byerne på Midtbornholm har omvendt haft det mere vanskeligt sammenlignet med kystbyerne. Men det er muligvis ved at vende nu, ikke mindst takket være initiativer som »4-kløver-klyngen« og arbejdet med den Grønne Bølge for år tilbage, fortæller han.
– Her har man for eksempel mulighed for at satse på natur- og friluftsoplevelser, som folk også finder attraktive. Ser man på disse initiativer, er jeg ret optimistisk med hensyn til de byer, som traditionelt har været udfordret. Hertil kommer nye turismeudviklingstanker og -planer for dele af Midtøen, siger Andreas Skriver Hansen, der peger på at der kan være en mulig interessant udvikling i gang i den forbindelse.
For når det gælder øens øvrige bysamfund, kan de med fordel lade sig inspirere af Tejn samt også andre kystbyer på øen, hvor der er sket en byudvikling i stil med den i Tejn, mener han.
– Aarsdale er nok den mest klassiske at sammenligne med, også rent størrelsesmæssigt, men der er også Nexø, som er lidt større. Her er fortællingen den samme med, at det gamle fiskeri, som er afviklet, stadigvæk udgør en kulisse. Der er plads og arealer, hvor man har kunnet skabe nyt – bygninger og gamle infrastrukturer, som man har brugt igen på en anden måde ved at tænke anderledes og transformere indholdet til noget moderne og nutidigt. Det giver nogle nye perspektiver og muligheder.
Langsigtede perspektiver er nødvendige
Uanset beliggenhed peger han dog på én afgørende faktor, hvis man vil sikre en god byudvikling som i Tejn:
– Ildsjæle! Man skal have nogle folk, der tør og vil arbejde for udvikling af de lokale miljøer. Der skal være nogle, der tager teten og fører an, og som kan få ting til at manifestere sig. Og så skal det også være nogen, der har blik for at samarbejde på tværs og over flere niveauer – herunder kommunen.
Samtidig skal det være folk, der både har blik for økonomi og en form for realitetssans, mener forskeren, der også ser Tejns udvikling som et eksempel på, at god udvikling godt kan tage lang tid.
– Det er vigtigt at have de langsigtede briller på, for en reel byudvikling finder ikke sted fra år til andet. Derfor skal man tænke i 5-10-årige perspektiver og planlægge derefter, siger forskeren og tilføjer, at en byudvikling først og fremmest også kræver opbakning fra lokalbefolkningen og beslutningstagerne, så dem med de gode idéer får mulighed og værktøjer til at føre dem ud i livet.
Kunderne kom af sig selv
I Tejn er en af de lokale iværksættere, der har pustet liv i havnen med en god idé, Christian Skovdal Andersen, som sammen med sin kone står bag bryggeriet Penyllan.
– Min kone og jeg flyttede til Bornholm med en passion om at starte et bryggeri, hvor vi gerne ville fremstille øl ved at vildgære. Det var der ikke nogen andre, der gjorde i Danmark på det tidspunkt. Og på Bornholm var det muligt for små penge at etablere sig, siger Christian Skovdal Andersen, som også har nydt godt af de lokale planter, bær og frugter, som han bruger i fremstillingen af øllet, der ligger til vildgæring i trætønder på samme måde som vin.
Men bryggeriet Penyllan er i dag ikke kun et produktionssted, som det ellers var tiltænkt fra begyndelsen, da det åbnede i 2015.
– På det tidspunkt var Tejn ikke et sted, folk kom forbi, så det øl, vi bryggede, sendte vi primært til kunder i København. Men efterhånden kom der folk og bankede på ruden, husker bryggeren, der i begyndelsen bare satte et fadølsanlæg op til de mest interesserede. Senere kom der flere og flere, og han måtte bygge en bardisk af spånplader og paller. Nu havde han pludselig syv ølhaner til de tørstige kunder. Og coronakrisen året efter ramte bryggeriet heldigt, for det fik mange flere til at komme til Bornholm.
– Vi fik enormt mange besøgende. Hvor sæsonen normalt kun er juli måned, begyndte sæsonen pludselig i maj og varede ved frem til oktober, fordi folk tog i sommerhus og kunne arbejde hjemmefra. Om de fik arbejdet, ved jeg ikke, men de fik i hvert fald drukket nogle øl, siger bryggeren.
Der ryger mange tusinde besøgende igennem vores butik og bar hvert år, og med de nye lokaler har vi mulighed for at udvide sæsonen.
Knallerter og publejligheder
I 2019 begyndte han også at eksperimentere med ølsmagninger og rundvisninger og med rigtige åbningstider i stedet for bare at åbne, når folk kom tilfældigt.
– Tejn var bestemt ikke et hipt sted, da vi kom dertil. Det var meget øde. Den daværende havnefoged havde godt set, at fiskeriet var en død sild i Tejn, og han var ked af, at havnen blot skulle sande til. Men nu har vi fundet en god udvikling her, siger Christian Skovdal Andersen, som i sommeren 2025 har kunnet udvide sit bryggeri i nye lokaler, blot 50 meter fra de gamle. Og nu kommer salget ikke længere kun fra københavnske restauranter, men også fra deres egen butik og bar på havnen.
– Der ryger mange tusinde besøgende igennem vores butik og bar hvert år, og med de nye lokaler har vi mulighed for at udvide sæsonen, både fordi der er mere aftensol, og fordi de nye lokaler er godt isolerede i modsætning til de gamle – det betyder, vi også kan lave nye tiltag uden for sæsonen, siger bryggeren, som glæder sig over det liv, som nu brummer fra deres forhenværende produktionslokaler.
For den 1. marts flyttede en lejer med firmaet Puch Maxi Tours ind på havnen, fortæller han, så man nu også kan leje en knallert fra stedet, og hvis man har drukket for mange øl til at køre på sådan en, er bryggeren nu sammen med en anden partner også ved at bygge ferielejligheder oven på pubben efter britisk forbillede.
– Det er der ikke andre, der gør i Danmark, men hvis det fungerer i Storbritannien, tænkte jeg, hvorfor skulle det så ikke kunne fungere her hos os, spørger bryggeren, der således også bidrager til Tejns byudvikling i opadgående retning – bogstaveligt talt.
AF JOAN ØHRSTRØM