Sparring og Virksomhedsprogrammet har hjulpet Johannes Dam & Søn A/S med udvikling og eksport
Spændende virksomhedsbesøg hos Johannes Dam & Søn med Erhvervshus Hovedstaden, borgmesteren og formanden for EBBU viste værdien af de virksomhedsrettede tiltag.
Seks generationer har opbygget virksomheden
Siden 1855 er der blevet bagt hos Johannes Dam & Søn A/S. Det er nu seks generationer, der har lavet brød, kiks og kager. I dag er det de berømte Bornholmske Rugkiks, der er kernen i virksomheden, og det er ikke kun i Danmark, de er populære, også kunderne i lande som Sverige og Norge er vilde med dem. Så meget, at eksport nu står for omkring 20% af omsætningen.
“Hos Business Center Bornholm betyder det meget for os, at vi kan understøtte de bornholmske virksomheder gennem sparring og vejledning – og at vi kan være med til at afdække muligheder i virksomhederne. På den måde kan vi også være med til at henvise til de forskellige støttemuligheder, som f.eks. Virksomhedsprogrammet, og dermed sikre finansiering af nye tiltag, der kan være med til at styrke vores lokale erhvervsliv, både hos den enkelte virksomhed og til gavn for os alle.”
Tydeliggørelse af effekt
Besøget var arrangeret af Erhvervshus Hovedstaden og Business Center Bornholm, for at vise, hvordan kombinationen af virksomhedsvejledning og støttemuligheder kan hjælpe virksomheder til omstilling og vækst.
Med på besøget hos Johannes Dam & Søn A/S var Jacob Trøst, regionsborgmester på Bornholm, Linda Persson, formand for erhverv, bolig og beskæftigelsesudvalget, Katrine Paaby Joensen, direktør i Erhvervshus Hovedstaden, Christa Lodahl, daglig leder i Erhvervshus Hovedstadens filial på Bornholm, Ebbe Mølsted-Møller, seniorforretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden og naturligvis Jacob Dam, direktør i Johannes Dam & Søn A/S.
Sparring og støttemuligheder hjælper udviklingen
Gæsterne kom hele vejen rundt i virksomheden hvor de så, hvordan blandingen af teknologi og dygtige medarbejdere sikrede høj kvalitet i produktionen.
Undervejs fortalte Jacob Dam om den vejledning, han igennem årene har fået fra erhvervshuset og Business Center Bornholm, bl.a. om eksport og grøn omstilling. Han fremhævede de tilskud virksomheden har modtaget gennem SMV:Eksport, SMV:Grøn og SMV:Digitalisering, der alle er en del af Virksomhedsprogrammet (link), der har været med til at sætte yderligere skub i væksten og sikret, at eksporteventyret fortsætter.
-Hos Business Center Bornholm betyder det meget for os, at vi kan understøtte de bornholmske virksomheder gennem sparring og vejledning – og at vi kan være med til at afdække muligheder i virksomhederne, fortæller Erhvervschef Christa Lodahl. På den måde kan vi også være med til at henvise til de forskellige støttemuligheder, som f.eks. Virksomhedsprogrammet, og dermed sikre finansiering af nye tiltag, der kan være med til at styrke vores lokale erhvervsliv, både hos den enkelte virksomhed og til gavn for os alle, fortsætter hun. At vi dertil har Ebbe Mølsted-Møller, der er vores lokale Erhvervshus Hovedstaden forretningsudvikler, gør, at vi kan hjælpe dem bedst muligt igennem ansøgningsprocessen, afslutter Christa Lodahl.
Nye markeder venter
Hos Johannes Dam & Søn A/S er ambitionen, at indtage det canadiske og kinesiske marked, med afsæt i den støtte de har fået igennem SMV:Eksport. Vi glæder os meget til at følge med og fortsat gøre vores, for at understøtte virksomheden.
Se mere om besøget hos TV2 Bornholm her