Studerende er en værdifuld ressource for øens virksomheder
Universitetsstuderende har hjulpet pensionatet i Allinge med udviklingen af en bæredygtig affaldsløsning. Foto: Justine Høgh
Et besøg fra studerende koster ikke en virksomhed noget, men det kan være guld værd. Og det er der gode lokale eksempler på.
De bedste til at samle ny viden og teknologi op er unge studerende. Derfor giver det kun god mening at invitere dygtige og videbegærlige studerende ind i sin virksomhed, når man har brug for produkt- og procesudvikling – eller blot et nyt blik på sin businesscase. Det mener projektkonsulent Klaus Hansen Petersen fra Business Center Bornholm. Samtidig kan tilbuddet anvendes til rekruttering af nye højtuddannede medarbejdere og dermed potentielt nye tilflyttere til Bornholm. Og der er ikke mindst en særlig unik mulighed for at få indsigt i den nyeste viden inden for den grønne omstilling gennem videnssamarbejder med universitetsstuderende på øen, fortæller han.
– På Bornholm er vi så heldige, at der kommer en del universiteter i forvejen og besøger os og bruger os som test-ø. Blandt andre især DTU. Og gennem det EU-støttede projekt »Baltic Energy Island – Grønne Kvalifikationer« kan vi også fremme innovationen på Bornholm gennem et stærkt samarbejde mellem studerende og virksomheder inden for grøn energi, siger Klaus Hansen Petersen, der selv hjælper med til at skabe de rigtige samarbejder.
– I forhold til »Baltic Energy Island – Grønne Kvalifikationer« er jeg blandt andet ansat til at afdække virksomhedernes behov og kigge ind i, hvad det er universiteter som blandt andet DTU tilbyder, og så finde det rigtige match imellem virksomhedernes behov og det, som universiteterne kommer med, forklarer han.
Gratis problemknusere
Klaus Hansen Petersen opfordrer virksomheder til at være modige. For et besøg fra studerende medfører ikke i sig selv en forandring.
– For ét er, at man skal turde åbne sine døre for de her studerende, det er skridt nummer et. Det alene fører ikke til, at virksomhederne skal implementere det, de studerende finder frem til. Men det er et idékatalog til at komme videre. Men gennem sådanne besøg kan man få vigtig sparring og vigtige input i forhold til ny viden på de områder, der handler om den grønne omstilling og bæredygtighed.
Og der er mange måder at gøre det på, hvis man ønsker at få en studerende ud i sin virksomhed, fortæller han.
– Man kan gøre det igennem semesterprojekter, en kandidatuddannelse eller igennem et praktikforløb, hvor den studerende kommer ud og sidder i virksomheden og får et indblik i alle rutinerne i virksomheden.
På den måde er der forskellige måder at lande et samarbejde på, forklarer han. Og hvilken model der er den rigtige, afhænger af opgavetypen og virksomhedens behov og ressourcer, ligesom varigheden af de studerendes samarbejde med virksomhederne også kan variere lige fra 20 timer til et halvt år eller et helt år.
– Det kommer an på innovationshøjden, man gerne vil nå. Men en mulighed er også at starte helt nede i den lille pakke, hvor man kun beskriver casen for de studerende, og så dribler de studerende videre med at være problemknusere på den udfordring og vender efter noget tid tilbage med en rapport.
– Det koster jo ikke den enkelte virksomhed ret meget tid at involvere sig i sådan en proces. Det bliver først mere tungt, hvis man virkelig skal flytte på innovationsbarren, siger projektkonsulenten, der ser det som en værdifuld resurse, at øens virksomheder kvit og frit kan få hjælp til at løse konkrete udfordringer
eller udvikle nye innovative løsninger.
– Jeg ser det som en gave for Bornholm og de bornholmske virksomheder, at de kan aktivere universiteterne og få hjælp og sparring til problemknusning og få friske perspektiver på deres virksomhed, samtidig med at de bidrager til uddannelsen af fremtidens specialister. Og det kan man få ganske gratis igennem samarbejder med blandt andet DTU, siger han og tilføjer:
– Så det synes jeg, man som virksomhed skal være åben over for og nysgerrig på disse tilbud. De virksomheder på Bornholm, som har gjort sig erfaringer med besøg fra studerende, har givet meget positivt feedback om, at de synes, forløbene har været helt fantastiske.
Så vi håber, at andre virksomheder også får øjnene op for de muligheder, som den form for videnssamarbejder giver.
Skabte nyt affaldssystem
På det familiedrevne pensionat Slægtsgården i Allinge gav tilbuddet om et besøg fra universitetsstuderende også kun god mening, da man havde brug for en ny affaldsløsning på pensionatets 28 værelser, fortæller ejer af Slægtsgården, Simon Arvidsen.
– Det startede med, at jeg satte et mål om, at vi skal have en miljøcertificering. Og det forudsætter, at der er en del ting, der er opfyldt, blandt andet omkring ens affaldspolitik. Men når man driver en virksomhed, har man mange forskellige hatte på. Det betyder, at der ikke er tid nok til at tilegne sig alle de nødvendige
kompetencer, siger Simon Arvidsen, som gennem CPH Business fik besøg af studerende fra miljøteknologi for at få implementeret en mere bæredygtig affaldsløsning på pensionatet.
Simon Arvidsen, ejer af pensionat Slægtsgården i Allinge. Foto: Justine Høgh.
For den ellers populære affaldsløsning med en 4-dels spand forenden af en gang, vurderede han, ikke var en optimal løsning for deres typer af gæster.
– Langt de fleste af mine gæster er ældre mennesker, og er du et par og halvfjerds, går du ikke ned for enden af gangen, hvis du har spist en yoghurt eller en marcipanbar klokken 21 om aftenen. Så bliver affaldet lagt i kurven, der er på værelset.
Hvilken viden kunne studerende give dig?
– De havde blandt andet et specielt værktøj, der hedder »De fire affaldsprofiler«, hvor mennesker deles op i forhold til deres adfærd omkring affaldssortering. For at dele profilerne kort op er der »Idealisten, Ida«, som sorterer skrald uanset hvad, »Pragmatikeren Poul«, som sorterer, hvis han får besked på det, »Claus convenience«, som gør det, hvis det er nemt, og endelig er der »Linda ligeglad«, som smider det i restaffald uanset hvad, fortæller Simon Arvidsen, som sammen med de studerende fandt frem til hans egne gæsters sandsynlige adfærd i forhold til affald.
– Vores vurdering er, at langt de fleste hos os er med den nye bølge turister fra København ret idealistiske omkring affaldssortering, mens mange af mine ældre gæster, som kommer med busserne, er i det pragmatiske felt eller convenience-feltet. Så det har handlet om at gøre det så nemt som muligt, uden det bliver en stor miljøprædiken, for det er mine gæster heller ikke interesseret i.
Hvilken form for affaldsløsning er du så landet på?
– Jeg har fundet en tysk producent, der laver en pedalspand med tre rum, og sammen med de studerende har jeg sparret mig frem til, at det bliver madaffald, plastic og restaffald ud fra det princip, at hvis mine gæster har papir og pap, kan man have det liggende i vindueskarmen, siger Simon Arvidsen, der ser frem til at afprøve det nye affaldssystem med åbningen af denne sæson.
– I forlængelse af det forløb, jeg har haft med de studerende, blev det klart, at hvis vi fra vores side gør så meget, man nu kan, så kan vi også hjælpe vores gæster tilpas nok, så det eneste, de skal gøre, er at ramme den rigtige spand og ellers bare nyde deres ferie, siger Simon Arvidsen, der har haft besøg af de studerende over to omgange i to dage i efteråret.
– Jeg synes, det har været et fremragende forløb. Det har jo ikke kostet mig noget, men havde jeg hyret en konsulent ind, havde det jo kostet en formue. Den nye banebrydende viden, der ligger rundt omkring på skolerne, har jeg jo ikke adgang til normalt. Men med en ordning som denne giver det trods alt en mulighed for at få indkørt ny viden og tankegange.
Derfor håber han, at flere vil bruge den mulighed. Og selv har han allerede planer om at gentage succesen.
– Det var en superfed oplevelse, og det er uden tvivl noget, jeg vil kaste mig ud i igen, når jeg inden for en årrække skal have omlagt vores have, så den får en højere grad af biodiversitet. For der er helt sikkert nogle studerende, der har en viden inden for det område og ved, hvordan man for eksempel får flere bier i sin have.
AF JOAN ØHRSTRØM