Vi skal holde gang i hjulene med international arbejdskraft
Arbejdsmarkedschef Allan Westh understreger, at udenlandsk arbejdskraft er afgørende for Bornholms fortsatte vækst og for at sikre arbejdskraft til øens virksomheder i fremtiden.
Det bornholmske erhvervsliv buldrer derudad. Det betyder et øget behov for hænder på øens arbejdspladser. Med en befolkning, som bliver ældre og ældre, er det derfor ekstra nødvendigt, at vi lykkes med at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.
Manglen på hænder i erhvervslivet er ikke kun en udfordring i resten af landet, men også på Bornholm. Alene i 2024 var 2375 af øens lønmodtagere udenlandske statsborgere mod bare 1025 for ti år siden. Holder vi dette op imod en nuværende arbejdsstyrke på omkring 18.500, giver det sig selv, at det ville være svært for det bornholmske erhvervsliv at klare sig uden udenlandsk arbejdskraft, forklarer arbejdsmarkedschef Allan Westh, som også ser en positiv side af den nuværende arbejdsmarkedssituation.
– Når vi mangler arbejdskraft på øen, skyldes det, at der er godt gang i hjulene. I de fleste brancher på Bornholm går det rigtig godt. Det betyder også, at ledigheden på øen er nede på 1,7 procent, hvilket er betydeligt under landsgennemsnittet, ligesom tallet ligger under den forventede ledighedsprocent, som Bornholm skulle ligge på.
Den lave ledighed skyldes altså dels et højt aktivitetsniveau i det bornholmske erhvervsliv, men det skyldes også demografien, påpeger Allan Westh.
– Der er en skæv befolkningssammensætning på øen, hvor de årgange, der forlader arbejdsmarkedet, ligger på omkring 650, mens de årgange, som nu kommer ind, ligger på 450, så allerede der er der en udfordring. Baggrunden er således til dels positiv, men hænger også sammen med demografien.
Den udvikling kommer ifølge arbejdsmarkedschefen til at fortsætte.
– Situationen er jo ikke den, at der er sket en markant ændring i antallet af tilflyttere, eller at det strømmer til med børn, som kan være med til at ændre på befolkningssammensætningen. Selvom mange tilflyttere er børnefamilier, er det slet ikke nok til at udligne den skævvridning, der er demografisk, siger han og tilføjer:
– Vi er derfor ret afhængige af, at der er tilflyttere, både fra resten af Danmark, men i særdeleshed også fra udlandet. For rigtig mange kommuner står i samme situation som Bornholm. Derfor er udenlandsk arbejdskraft utrolig vigtig, fastslår han.
Kommer man og kun skal arbejde tre-fire måneder, så har man ikke selv mulighed for at finde en bolig at bo i, og så er det afgørende, at virksomhederne selv er fremme i skoene. Handler det om faste jobs, er det ligeledes vigtigt, at der er boliger at finde på øen, som er tilpas attraktive, så man har lyst til at bo der med en familie. Derfor er boligudviklingen helt central i forhold til det her.
Virksomheder sørger for boliger
Når man vil hente arbejdskraft til øen, er det vigtigt, at både virksomhederne og kommunen tænker holistisk, mener han.
– Flytter man hertil som familie, er det for eksempel vigtigt, at der er job til begge parter i familien. Drejer det sig derimod om en sæsonarbejdsplads, så er man knap så afhængig af det, så handler det mere om de praktiske forhold, hvordan kan man sikre dem et sted at bo, som både er billigt og tæt på arbejdspladsen. Og er der tale om korttidsarbejdskraft, er det i høj grad virksomhederne selv, der skal overveje, hvordan de kan understøtte, at der er boliger til rådighed, siger han.
Det gør mange allerede også. Det gælder for eksempel restaurationsgruppen i Svaneke, som har egne boliger til rådighed, mens andre er gået sammen på tværs, hvis de ikke som virksomhed er store nok til at anskaffe egne boligmuligheder. Boliger er i det hele taget fuldstændig afgørende, når det handler om at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, mener han.
– Kommer man og kun skal arbejde tre-fire måneder, så har man ikke selv mulighed for at finde en bolig at bo i, og så er det afgørende, at virksomhederne selv er fremme i skoene. Handler det om faste jobs, er det ligeledes vigtigt, at der er boliger at finde på øen, som er tilpas attraktive, så man har lyst til at bo der med en familie. Derfor er boligudviklingen helt central i forhold til det her, siger Allan Westh, der glæder sig over, at der er en del boliger på vej inden for den næste årrække, og hvor kommunen vil prioritere bolig/job-ordninger i forbindelse med opførelsen af almene udlejningsboliger. Dette betyder, at tilflyttere med job kan få fortrinsadgang til lejeboliger.
Skaber netværk for nyankomne
Men i forhold til at tiltrække international arbejdskraft er der også områder, hvor kommune og Tilflytterservice gør en forskel, fortæller Allan Westh.
– Hos Tilflytterservice gør man netop en aktiv indsats for at få folk til øen og informere dem om de muligheder, der er her, ligesom borgerservice står parat til at vejlede tilflyttere omkring alle de praktiske ting, når man for eksempel skal oprettes i skat eller have sine børn skrevet op i skole og daginstitution.
Og fra kommunens side ydes der også en målrettet indsats, oplyser arbejdsmarkedschefen.
– Ved at invitere de lønmodtagere, som kommer udefra, ind til nogle arrangementer, hvor de har mulighed for at mødes på tværs, forsøger vi at understøtte netværket mellem de nytilkomne og har allerede haft flere velkomstarrangementer for alle, der flytter til Bornholm, siger Allan Westh, der også fra politisk side ser et øget fokus på at imødekomme arbejdskraften udefra.
– I den foregående valgperiode havde vi et flygtningeråd. I denne valgperiode har vi haft et råd for internationale bornholmere, og det er netop for at omfavne, at der er flere udlændinge, der vælger at bosætte sig på øen og give dem en mulighed for at komme i dialog med politikerne på Bornholm, så de kan berette om de muligheder og udfordringer, de møder.
Det er ifølge arbejdsmarkedschefen stort set alle brancher på Bornholm, der anvender udenlandsk arbejdskraft.
– Hvor behovet for arbejdskraft for få år siden primært var inden for de mere ufaglærte områder, ser vi i dag i langt højere grad, at det også er inden for faglært og især akademiske arbejdsområder, som det allerede er tilfældet inden for den offentlige sundhed, hvor en del af sundhedspersonalet – både læger og sygeplejersker – har udenlandsk baggrund.
Anbefalinger fra tilflyttere sælger bedst
Men der er stadig potentiale for at få endnu mere udenlandsk arbejdskraft til øen.
– Vi skal være endnu mere opsøgende i det EU-netværk, vi er med i, og være til stede og synlige, når der bliver holdt arrangementer i det regi, siger han og fortsætter:
– Derudover handler det også om at bygge videre på det, som især har været drivkraften indtil nu – nemlig når tilflyttere deler positive fortællinger om deres liv på Bornholm med deres netværk.
Det har vi forsøgt at benytte os lidt af ved at understøtte, at de internationale tilflyttere netop kan mødes på tværs, for på den måde også at få dem til at promovere Bornholm til de lande eller områder, de kommer fra, siger Allan Westh, der også vurderer, at den positive stigning i udefrakommende hænder netop skyldes, at udenlandske medarbejdere anbefaler øen til deres bekendte.
– Opgaven hos Tilflytterservice og kommunen nu og fremover ligger i at systematisere indsatsen og løbende evaluere, om vi kan blive endnu bedre til at række ud. For ét er at kende en fra Tyskland på Bornholm. Noget andet er at rykke hele familien til en fremmed ø i Østersøen og skulle etablere sig på ny. Her er der for eksempel behov for at komme i kontakt med vores Tilflytterservice for at få brikkerne til at falde på plads og komme godt i gang med sit liv på Bornholm.
Hvordan ser fremtiden ud på arbejdsmarkedet om 10 år?
– Det, der er relativt sikkert, er det demografiske billede, som betyder, at hvis vi skal opretholde samme type arbejdsmarked, som vi har i dag, kræver det, at vi har haft succes med at tiltrække endnu flere udefra. For ellers kommer vi til at se ind i – om ikke stagnation – så i hvert fald at nogle brancher drosler ned eller fravælger Bornholm. Derfor er det helt afgørende for Bornholms videre udvikling, at vi om ti år kan kigge tilbage og sige, at vi rent faktisk havde succes med at fortsætte den udvikling i forhold til udenlandsk arbejdskraft, siger Allan Westh, som trods alt er optimistisk stemt i forhold til fremtidens bornholmske arbejdsmarked.
– Jeg synes, det er gået godt indtil nu. Når vi ser på udviklingen de sidste 10 år, er det gået fornuftigt, og når vi især kigger på de sidste to-tre år, har udviklingen vist, at det i højere grad også er lykkedes at få faglærte og akademikere til øen.
– Men det kræver også, at vi som samfund omfavner det, og jeg håber, vi om ti år også har en folkeskole, som kan tilbyde undervisning på engelsk, for det tror jeg bliver helt afgørende, hvis man skal kunne opretholde den internationale arbejdskraft, som vi har behov for, lyder det fra arbejdsmarkedschefen.
AF JOAN ØHRSTRØM
International arbejdskraft på Bornholm
- I 2024 var 2375 af alle lønmodtagere på Bornholm udenlandske statsborgere.
- I 2024 fik Tilflytterservice 169 henvendelser fra internationale tilflyttere og hvis den nuværende internationale interesse fortsætter, forventes det tal at vokse til 180 henvendelser i 2025.
- De største udfordringer for internationale tilflyttere er typisk bolig, jobmatch, sprog og praktiske forhold (MitID, bankkonto, integration mm.)
- 408 internationale kandidater står aktuelt i Tilflytterservices pipeline – altså på listen over potentielle tilflyttere, der er klar til at flytte, når/hvis job, bolig og øvrige udfordringer falder på plads.