Jens Møller Gudhjem A/S er en veletableret bygge- og anlægsvirksomhed med rødder tilbage til 1946, ca. 100 medarbejdere og en omfattende maskinpark.

Virksomheden udfører en stor del af opgaverne i egenproduktion og dækker bredt inden for både byggeri, anlæg og infrastruktur. Jens Møller kan indgå i alle entrepriseformer – fra fag- og underentrepriser til hoved-, stor- og totalentrepriser – og har desuden kompetencer inden for projektering, projekteringsledelse og byggestyring.

Med erfaring fra blandt andet havnebyggeri, forsyningsanlæg, erhvervs- og industribyggeri samt større lokale projekter kan virksomheden indgå som både udførende entreprenør og lokal samarbejdspartner på komplekse bygge- og anlægsopgaver.