PLE A/S
PLE A/S er Bornholms største entreprenørvirksomhed med ca. 130 medarbejdere og en bred egenproduktion inden for bygge- og anlægsområdet.
Virksomheden udfører både større og mindre entrepriser og råder over egne kompetencer inden for blandt andet jord, beton, kloak, tømrer/snedker, murer og tagdækning. PLE arbejder desuden med projektering, kloak- og skadeservice, miljøsanering samt stillads- og materieludlejning.
Med en omfattende maskinpark, egne faggrupper og erfaring med komplekse bygge- og anlægsopgaver kan PLE indgå som både hoved-, total- og fagentreprenør samt som lokal samarbejdspartner på større infrastruktur-, energi- og industriprojekter.

