Rabekken Erhvervspark A/S
Rabekken Erhvervspark råder over et samlet erhvervsareal på ca. 160.000 m² med mulighed for lager, oplag og midlertidig placering af materialer, materiel og udstyr.
Arealerne er befæstede og delvist indhegnede og kan derfor være relevante for virksomheder, entreprenører og projektorganisationer med behov for ekstra lager- eller oplagskapacitet i forbindelse med større bygge-, anlægs- og energiprojekter.
Erhvervsparken kan anvendes til både kortere og længerevarende behov og giver mulighed for fleksibel disponering af arealer efter projektets omfang.

