Workshop

Værdibaseret salg og AI – skab stærkere kundedialoger og mere værdi i salget

2. sep

Mange virksomheder er dygtige til deres fag, men oplever samtidig, at det kan være svært at tydeliggøre værdien af deres løsninger over for kunderne. Resultatet bliver ofte, at dialogen kommer til at handle om pris frem for værdi.

På denne praksisnære workshop får du en konkret introduktion til værdibaseret salg og lærer, hvordan kunstig intelligens (AI) kan styrke dit salgsarbejde før, under og efter kundemøder.

Vi arbejder med, hvordan du flytter fokus fra produkter og ydelser til kundens behov, udfordringer og gevinster. Samtidig får du indsigt i, hvordan AI kan bruges som en effektiv sparringspartner til blandt andet leadgenerering, kundeanalyse, mødeforberedelse, behovsafdækning og udvikling af stærke værditilbud.

Workshoppen kombinerer korte faglige oplæg med praktiske øvelser, dialog, erfaringsudveksling og arbejde med egne cases. Du går hjem med konkrete værktøjer, anvendelige AI-prompts og nye metoder, som kan implementeres direkte i din virksomhed.

På workshoppen arbejder vi blandt andet med:

  • Værdibaseret salg – fra produktfokus til kundeværdi
  • AI og prompting i en salgs- og SMV-kontekst
  • Leadgenerering og segmentering med AI
  • Effektiv mødeforberedelse og kundeindsigt
  • Behovsafdækning gennem spørgeteknik og aktiv lytning
  • Tillid, relationer og troværdighed i kundedialogen
  • Udvikling af stærke og relevante værditilbud
  • Best practice og erfaringsudveksling mellem deltagerne

Udbytte

Efter workshoppen har du:

  • En klar forståelse af værdibaseret salg
  • Konkrete AI-værktøjer og prompts til dit salgsarbejde
  • Metoder til at skabe bedre kundedialoger og afdække behov
  • En stærkere tilgang til at formulere og dokumentere kundeværdi
  • Inspiration og erfaringer fra andre bornholmske virksomheder

Målgruppe

Workshoppen er målrettet ejerledere, salgsansvarlige, projektledere, konsulenter og medarbejdere med kunde- eller salgsansvar i bornholmske små og mellemstore virksomheder.

Den er relevant for både virksomheder med en etableret salgsindsats og virksomheder, der ønsker en mere struktureret og værdiskabende tilgang til salg og kundedialog. Branchen er underordnet – fokus er på metoder og værktøjer, der kan anvendes på tværs af forskellige typer virksomheder.

VIGTIGT – til workshoppen skal du medbringe din PC og have downloadet en AI model (gratis eller betalt version.

Målgruppe

B2B og B2C

Oplægsholder

Poul von Wowern
Poul von Wowern
Underviser hos Danish Export Academy

Poul von Wowern driver von Wowern Consult, hvor han bl.a. hjælper virksomheder med at skabe stærkere ledelse, tydeligere retning og bedre resultater. Han har gennem sit arbejde hjulpet over 100 virksomheder med netop ledelse og har solid praktisk erfaring fra blandt andet Grundfos, A.P Møller Mærsk, BDO og Siemens Wind Power.

Poul arbejder med ledelse ud fra en grundlæggende overbevisning: Strategier og gode intentioner skaber først værdi, når de bliver omsat til handling i hverdagen. Derfor har han særligt fokus på samspillet mellem ledelse, kultur og adfærd, og på hvordan ledere skaber følgeskab, motivation og ansvar gennem deres måde at kommunikere og handle på.

På VIA University College har han som Associate Professor udviklet strategi- og ledelsesfaget fra bunden og undervist i det i otte år. Han kombinerer dermed solid teoretisk indsigt med mange års praktisk erfaring fra erhvervslivet. Hans tilgang er konkret og involverende, med fokus på de situationer og udfordringer, ledere møder i deres egen hverdag.

STYRK DINE KOMPETENCERI

Andre arrangementer

1. okt
Workshop

Øg salget gennem god kundeservice

Lær hvordan I får kunder, der kommer igen og som bruger flere penge, når de besøger jer. På denne workshop får du konkrete og gennemtestede tips og værktøjer til bedre serviceoplevelser og øget salg – som du kan bruge direkte sammen med dine kunder.

1. oktober 2026 09:00 - 15:00
Juhls Minigolf i Rønne
Læs mere
6. okt
Netværksmøde

Netværk for detail & service: Hverdagskreativitet – små idéer med stor effekt

Få små ideer med stor effekt i din hverdag. På netværksmødet for detail og service sætter vi fokus på hverdagskreativitet – de enkle greb, der løfter kundeoplevelsen og skaber værdi med det samme. Du går hjem med mindst én håndgribelig kreativ idé, som er nem at udføre og som vil gøre dine kunders oplevelser større.

6. oktober 2026 16:30 - 18:30
Grønbechs Gaard - Bornholms Center for Kunsthåndværk
Læs mere
8. okt
Infomøde

Er din virksomhed klar til næste fase?

Er det tid til strategiskifte, måske køb eller salg af en virksomhed? Måske skal en medarbejder eller partner ind på ejersiden. Måske kommer der en køber. Eller måske ønsker du blot at skabe en stærkere og mindre ejerafhængig virksomhed. Fælles for alle scenarier er, at de bedste muligheder typisk opstår for de virksomheder, der har forberedt sig i god tid.

8. oktober 2026 08:00 - 12:00
Green Solution House i Rønne
Læs mere