Bornholms Elektromotor er en teknisk service- og industrivirksomhed med værksted og lager i Rønne. Virksomheden har stor erfaring med vedligeholdelse, renovering, reparation og ombygning af roterende maskiner og udfører opgaver både på land og offshore.

Med egne serviceteknikere, værkstedsfaciliteter, testudstyr og et bredt lager af komponenter kan Bornholms Elektromotor bistå med både planlagt vedligeholdelse, fejlfinding, reparation og akutte driftsopgaver. Virksomheden har desuden erfaring med internationale offshore-opgaver og kan indgå som lokal teknisk samarbejdspartner på større industri-, havne- og energiprojekter.