TILFLYTTERSERVICE
– NÆSTE STOP
BORNHOLM

Tilflytterservice

Tilflytterservice, som hører under Business Center Bornholm, skal medvirke til at skaffe kvalificeret arbejdskraft til bornholmske virksomheder. Tilflytterservice skal ligeledes sørge for, at tilflytterfamilier kommer trygt til Bornholm, og får en god start på deres tilværelse her.

Tilflytterservice er en offentlig/privat ordning, hvor finansieringen kommer fra en bevilling fra Bornholms Regionskommune på 50 %, der bruges til markedsføring af gode tilflytterhistorier, samt rådgivning omkring job, ægtefællejob, sociale forhold, netværk, skoler, institutioner mv. Ligeledes slår Tilflytterservice alle ledige job på Bornholm slået op på Facebooksiden ”Næste stop Bornholm”. Hermed kan følgerne se, at det er muligt at få et godt job på Bornholm.

Den resterende finansiering på 50 % kommer fra private og offentlige virksomheder, som køber servicepakker, hvormed de får hjælp til rekruttering.

Tilflytterservice er medvirkende til at sikre:

  • Kvalificeret arbejdskraft til bornholmske virksomheder
  • At Bornholm kan komme nærmere sit mål om at blive 42.000 indbyggere i 2028.
  • At der forsat er flere familier, der flytter til Bornholm i forhold til familier, der flytter fra øen
  • At familier, der flytter til Bornholm, bliver vejledt i forbindelse med job- og boligsøgning samt bliver henvist til relevante netværk.

 

Kontaktperson:

Business Center Bornholm
Rune Holm
Tilflytterkonsulent
+45 31 21 88 80

Kontakt Tilflytterservice her.

 

 

Rune Holm DAT Selection-3712

Der er stor interesse for at flytte til Bornholm. Mange bornholmske virksomheder har behov for arbejdskraft. I en del brancher er det svært at rekruttere de fornødne kompetencer på Bornholm. En udvikling, der ser ud til at accelerere.

“Det er en stor beslutning at flytte til Bornholm. Der er mange spørgsmål, som skal have et svar, inden flyttekasserne findes frem. Uanset om det drejer sig om arbejde, skole, uddannelse eller bolig, så giver vi en hånd med og forsøger at finde løsninger” fortæller tilflytterkonsulent Rune Holm, som har været ansat på projektet siden 2016.

Se mere på næstestopbornholm.dk

Læs brochuren “Skab dit Drømmeliv” her.

 

 

 

Medlemmer: