Medlemsfordele
Et medlemskab i Tilflytterservice Bornholm kan gavne din virksomhed på tre nøgleområder.Bliv synlig over for nye bornholmere
Som medlem af vores netværk udvider du din kundebase gennem direkte kundehenvendelser. Vores henvisningssystem sikrer nemlig, at Bornholms nye beboere kender til dine tjenester og/eller produkter fra dag ét som en del af deres velkomstpakke. En fordel, der både styrker din forretning og hjælper tilflytterne med at integrere sig i det bornholmske samfund.
Få en stærk rekrutteringspartner
At tiltrække de rette talenter kan være en udfordring, men som medlemsvirksomhed får du en stærk rekrutteringspartner i Tilflytterservice. Vi tilbyder en række skræddersyede ydelser, fra adgang til vores omfattende CV-database til håndholdt, opsøgende rekruttering og hjælp til opsætning og formulering af jobopslag. Vores ægtefælle-jobservice og kompetence- samt netværksscreening sikrer, at hele familien får en blød landing på Bornholm. Med vores hjælp kan du fokusere på at bygge dit team med de bedste kandidater, der deler din vision for fremtiden.
Bidrag til Bornholms fremtid
Ved at blive medlemsvirksomhed viser du ikke kun din støtte til Bornholms vækst og udvikling, men bliver også en del af et fællesskab, der arbejder aktivt for at øge antallet af indbyggere. Din støtte bidrager til branding af Bornholm som et attraktivt sted at leve og arbejde, hjælper nye tilflyttere med at finde bopæl og skaber opmærksomhed om øens mange muligheder. Sammen kan vi gøre en forskel og sikre, at Bornholm fortsætter sin positive udvikling, tiltrækker nye talenter og fastholder de nuværende.
