Infomøde

Totalberedskab på Bornholm – er din virksomhed forberedt?

Totalberedskab på Bornholm – er din virksomhed forberedt?
11. mar

Hvor længe kan din virksomhed fungere uden strøm, internet eller adgang til de sædvanlige leverancer? Og ved medarbejderne, hvad de skal gøre, hvis hverdagen pludselig bliver afbrudt?

Business Center Bornholm inviterer til en formiddag, hvor du får indblik i Bornholms beredskab og arbejder med en konkret miniberedskabsplan for din egen virksomhed.

Få overblik over Bornholms beredskab

Klaus Rønne Jensen fra Bornholms Beredskab indleder med et aktuelt indblik i øens beredskab: Hvor står vi i dag, hvilke planer arbejdes der med, og hvad bør du som virksomhedsejer eller leder være opmærksom på?

Du hører også om arbejdet med at etablere lokale tryghedspunkter på Bornholm. Det er fysiske samlingssteder, hvor borgere under længerevarende kriser skal kunne få information, praktisk hjælp og støtte. Etableringen udvikles i samarbejde med lokale medborgerhuse, borgerforeninger og frivillige. Klaus giver en status på arbejdet og fortæller om tryghedspunkternes rolle i øens samlede beredskab.

Oplægget har fokus på virksomhedernes hverdag og på, hvordan egen forberedelse kan beskytte medarbejdere og kunder, sikre driften bedst muligt og mindske behovet for hjælp fra beredskab, politi og andre myndigheder.

Fra viden til handling – lav din egen miniberedskabsplan

Efter oplægget fortsætter vi med en praktisk workshop på 90 minutter. Her får du vist, hvordan en beredskabsplan kan se ud i en mindre virksomhed, og arbejder med en enkel miniplan for din egen virksomhed.

Med konkrete eksempler og fælles vejledning tager vi fat på spørgsmål som:

  • Hvilke funktioner er vigtigst at holde i gang?
  • Hvad gør vi, hvis strøm, internet eller vigtige leverancer svigter?
  • Hvem har ansvaret for at træffe beslutninger og sætte handlinger i gang?
  • Hvordan kommunikerer vi med medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere?
  • Hvad skal vi have klar på forhånd, og hvad er vores næste skridt?

Du går hjem med et første udkast til en miniberedskabsplan, som du kan arbejde videre med sammen med dine medarbejdere.

Workshoppen forventes faciliteret af Lasse fra Frivilligberedskabsplan. Endelig oplægsholder bekræftes.

Program

Program – kl. 10.00–12.00

10.00–10.30 | Bornholms beredskab – status og planer
Klaus Rønne Jensen fra Bornholms Beredskab giver et aktuelt indblik i øens beredskab og arbejdet med lokale tryghedspunkter. Med fokus på bornholmske virksomheder fortæller han, hvad man bør være opmærksom på, og hvordan egen forberedelse kan styrke både virksomhedens drift og øens samlede beredskab.

10.30–12.00 | Workshop: Lav en miniberedskabsplan for din virksomhed
Hvordan ser en beredskabsplan ud i praksis, og hvad skal den indeholde i en mindre virksomhed?

Med en enkel skabelon og konkrete eksempler arbejder vi sammen om at lave en miniplan, der tager udgangspunkt i deltagernes egne virksomheder. Undervejs ser vi blandt andet på:

  • Hvilke funktioner skal vi først og fremmest kunne holde i gang?
  • Hvad gør vi, hvis strøm, internet eller vigtige leverancer svigter?
  • Hvem har ansvaret, og hvordan kontakter vi medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere?
  • Hvad kan vi forberede allerede nu?

Du går hjem med et første udkast til en miniberedskabsplan og et overblik over, hvad du skal arbejde videre med.

Workshoppen forventes faciliteret af Lasse fra Frivilligberedskabsplan. Endelig oplægsholder bekræftes.

12.00–12.15 | Tilskud til næste skridt – fra miniplan til et stærkere beredskab

Introduktion til relevante støttemuligheder. Hør, hvordan din virksomhed kan søge tilskud til rådgivning om kriseberedskab og digital sikkerhed, og hvad det kræver at komme i gang.

Målgruppe

Hvem er arrangementet for?

Arrangementet er særligt relevant for ejere og ledere i små og mellemstore bornholmske virksomheder samt medarbejdere med ansvar for drift, personale, bygninger eller sikkerhed. Det gælder eksempelvis butikker, håndværks- og produktionsvirksomheder, hoteller, restauranter og andre virksomheder med ansvar for kunder og gæster.

Du behøver ingen forhåndsviden om beredskabsplanlægning. Tag gerne en kollega med, så I kan arbejde sammen om virksomhedens miniplan.

Oplægsholder

Ebbe Mølsted-Møller
Ebbe Mølsted-Møller
Senior forretningsudvikler, Erhvervshus Hovedstaden

Ebbe Mølsted-Møller er erhvervskonsulent i Erhvervshus Hovedstaden med speciale i økonomi, budgetlægning og forretningsudvikling for startups og SMV’er. Han har mange års erfaring med at rådgive iværksættere om, hvordan man skaber et solidt økonomisk fundament, der kan understøtte vækst og sikre bedre dialog med banker, investorer og samarbejdspartnere. Ebbes tilgang er hands-on, nærværende og baseret på virkelige eksempler fra virksomheders hverdag.

Klaus Rønne Jensen
Klaus Rønne Jensen
Leder af Beredskab og Vejmyndighed/Viceberedskabschef

Klaus Rønne Jensen er viceberedskabschef i Bornholms Regionskommune og har tidligere været områdeleder for Falck på Bornholm. Han er aktivt involveret i udviklingen af øens lokale tryghedspunkter. På arrangementet giver han indblik i Bornholms beredskab og sætter fokus på, hvordan virksomheder kan forberede sig på kriser og driftsforstyrrelser.

Lasse Oszadlik
Lasse Oszadlik
Stifter af Frivillig Beredskabsplan

Lasse Oszadlik har mange års erfaring fra Forsvaret og flere udsendelser bag sig. I sit arbejde for Ingeniører Uden Grænser får han indblik i, hvordan lokalsamfund håndterer svigt i strøm, vand og andre forsyninger. Gennem Frivillig Beredskabsplan omsætter han erfaringerne til praktiske værktøjer for virksomheder og lokalsamfund. På arrangementet guider han deltagerne i at lave en enkel miniberedskabsplan for deres egen virksomhed.

STYRK DINE KOMPETENCERI

Andre arrangementer

16. nov
Workshop

Styrk dit lederskab og skab større gennemslagskraft i hverdagen

På denne 2-dages workshop får du konkrete værktøjer til at styrke din kommunikation, skabe følgeskab, udvikle medarbejdere og omsætte dine ambitioner som leder til handling. Du går hjem med ny inspiration, praktiske redskaber og en personlig handlingsplan, som kan bruges direkte i din virksomhed. For ejerledere, ledere og kommende ledere i bornholmske SMV’er.

16. november 2026 08:30 - 15:30
Møbelfabrikken i Nexø
Læs mere
19. nov
Infomøde

Giv din Instagram-profil et boost

På dette 2-timers webinar får du indblik i Instagram og konkrete tips til, hvordan du optimerer din profil, skaber synlighed og når ud til dine kunder. Du får inspiration og praktiske råd, som du efterfølgende kan bruge til at styrke din virksomheds tilstedeværelse på Instagram.

19. november 2026 08:00 - 10:00
Webinar
Læs mere
24. nov
Workshop

Visuel markedsføring med Canva

Lær at bruge Canva til at skabe professionelt markedsføringsmateriale til din virksomhed. På workshoppen får du konkrete redskaber til at designe opslag, flyers, præsentationer og andet visuelt indhold, som du kan bruge direkte i din markedsføring.

24. november 2026 09:00 - 15:30
Green Solution House i Rønne
Læs mere