Har du en forretningsidé, du gerne vil udvikle? Eller er du allerede i gang som iværksætter og ønsker et bedre overblik over din virksomhed?
På denne iværksættercafé arbejder vi med Væksthjulet og 360° Business Canvas – et praktisk værktøj, der hjælper dig med at se din virksomhed i et helhedsperspektiv. Sammen udforsker vi de områder, der er afgørende for at skabe en stærk og bæredygtig forretning.
Vi sætter særligt fokus på forretningskoncept. Hvad er det egentlig, du sælger? Hvilken værdi skaber du for dine kunder? Og hvordan kan du tilpasse dine ideer til et nyt marked?
Gennem en kombination af korte oplæg, refleksionsøvelser og sparring med andre iværksættere arbejder du med dit eget business canvas. Du får samtidig introduktion til en række konkrete værktøjer, som kan hjælpe dig videre med de områder, du ønsker at udvikle.
Emner på iværksættercaféen
- Introduktion til Væksthjulet og 360° Business Canvas
- Fra idé til forretning – hvordan hænger din virksomhed sammen?
- Forretningskoncept: Hvilken værdi skaber du, og for hvem?
- Konkrete værktøjer til at styrke dit forretningskoncept
- Sparring og erfaringsudveksling med andre iværksættere
- Fælles dialog om organisation og virksomhedsdrift
Sådan foregår det
Du udfylder dit eget 360° Business Canvas med udgangspunkt i din idé eller virksomhed. Undervejs arbejder du i mindre grupper, hvor deltagerne deler deres refleksioner og giver hinanden input og inspiration.
Det får du med hjem
- Større klarhed over dit forretningskoncept
- Konkrete værktøjer til videre udvikling af din virksomhed
- Inspiration og sparring fra andre iværksættere
- Et bedre overblik over, hvilke områder du bør prioritere fremadrettet