Rekruttering og ansættelse – den nye medarbejder
Målet med workshoppen er at give dig ny viden og inspiration i forbindelse med introduktion og indkøring af nye medarbejdere.
Du vil få kendskab til metoder, der kan sikre en endnu bedre introduktion og indkøring af en ny medarbejder.
Du vil bl.a. blive trænet i forskellige typer samtaler, som er relevante i forbindelse med indkøringen, herunder opfølgningssamtaler. Endvidere vil du få kendskab til hvordan du giver konkret og konstruktiv feedback, så det har en positiv effekt på den nye medarbejder.
Du vil endvidere blive introduceret til nogle forskellige læringsstile som kan være meget forskellige. Det har vist sig, at hvis man ikke tager hensyn til den enkeltes læringsstil, er der risiko for, at indlæringen tager væsentligt længere tid eller i værste fald mislykkes.
Som ny medarbejder kan det i starten være svært at finde sin ”rolle” i gruppen/teamet. Du vil derfor få indsigt i nogle grundlæggende elementer om, hvordan grupper og teams dannes, udvikles og ændres – samt hvordan du kan arbejde med gruppen/teamet, der ikke vil inkludere ”den nye” medarbejder ordentligt.
- Opsamling fra workshop 1
- Velkomst til den nye medarbejder
- Introduktions – og udviklingsplaner
- Situationsbestemte trænings- og læringsteknikker – herunder læringsniveauer
- Opfølgningssamtaler og 1:1 samtaler, herunder håndtering af tilbagemeldinger fra den nye medarbejder
- Evalueringskriterier og feedback
- Motivation
- Roller i teamet
- Lederens opgave, rolle og ansvar for den nye medarbejder
- Udvikling eller afvikling
- (De juridiske aspekter vedr. ansættelser, herunder kontrakter mv. indgår ikke i workshoppen)
Henrik Rosenlund Henrik har de seneste 20 år beskæftiget sig med ledelses- og lederudvikling i erhvervslivet. Han fungerer i dag som erhvervspsykologisk konsulent og rådgiver for både offentlige og private virksomheder, og har stor erfaring inden for lederudvikling, coaching, kommunikation, konflikthåndtering, teamudvikling, gruppepsykologi og samarbejde. Han er certificeret i mange forskellige typer af psykologisk profil- og analyseværktøjer. Han er uddannet psykoterapeut, HD i organisation, er certificeret coach og har desuden mere end 20 års praktisk erfaring som leder i det private erhvervsliv.