Mød vores medarbejdere
Vi er her for de bornholmske virksomheder
Ledelse
Christa Lodahl
Erhvervschef
Mail: cl@bornholm.biz
Telefon: +45 30 50 21 28
Arbejder med: Har ansvar for Business Center Bornholms udvikling og drift – herunder strategi, partnerskaber, forretningsudvikling, økonomi og medarbejdere. Refererer til BCBs bestyrelse.
Særlig interesse: Grøn omstilling og cirkulær økonomi, virksomhedsledelse. Triple helix samarbejder på tværs af virksomheder og organisationer.
Hvad driver mig, som del af BCB: At skabe udvikling med baggrund i de bornholmske virksomheders potentiale, til gavn for det bornholmske samfund.
Konsulenter
Jørn Pedersen
Senior erhvervskonsulent
Mail: jp@bornholm.biz
Telefon: 30 32 29 46
Arbejder med: Sparring med virksomheder og iværksættere, koordinering og værtskab for arrangementer samt projekter og aktiviteter målrettet Offshore, Energiø Bornholm og den grønne omstilling.
Særlig interesse: Ledelse, strategi og salg samt sparring omkring udvikling af virksomheder generelt.
Hvad driver mig, som del af BCB: At hjælpe virksomheder med at få udnyttet muligheder og løst udfordringer.
Travis Lind Thornton
Senior erhvervskonsulent
Mail: travis@bornholm.biz
Telefon: 29 35 23 23
Arbejder med: Sparring med virksomheder og iværksættere, koordinering og værtskab for arrangementer samt projektleder i den strategiske indsats Bornholms Turisme – Hele året og på hele øen.
Særlig interesse: Ledelse, markedsføring, digitalisering og procesoptimering.
Hvad driver mig, som del af BCB: At hjælpe virksomhedsejere med at opnå deres mål. Det motiverer mig at skabe forståelse og klarhed i komplekse forretningsudfordringer og hjælpe dem med at træffe informerede beslutninger. Det bedste er, når jeg ser virksomheder opnå succes ved at implementere de planer, vi har udviklet sammen. Det er følelsen af at gøre en positiv forskel, der driver mig hver dag.
Lone Bentzen
Erhvervskonsulent
Mail: lb@bornholm.biz
Telefon: 30 70 17 78
Arbejder med: Sparring med virksomheder og iværksættere, koordinering og værtskab for arrangementer samt projektleder i den strategiske indsats Bornholms Turisme – Hele året og på hele øen. Fungerer også som vækstguide gennem Iværksætterdanmark.
Særlig interesse: Iværksætteri, optimering af ressourcer, salg og service.
Hvad driver mig, som del af BCB: At kunne hjælpe virksomheder og menneskene bag med at udvikle sig og overkomme forhindringer.
Janie Dylsing
Erhvervs- & projektkonsulent
Mail: jd@bornholm.biz
Telefon: 24 60 82 14
Arbejder med: Sparring med virksomheder og iværksættere, koordinering og værtskab for arrangementer samt projektleder i projektet Erhvervsfyrtårn Bornholm II, Baltic Energy Island.
Særlig interesse: Innovation, udvikling af potentialer, tværfaglige samarbejder, grøn omstilling og matchmaking mellem virksomheder og studerende fra DTU og andre universiteter (Residential College Bornholm).
Hvad driver mig, som del af BCB: At bidrage til synliggørelse og udvikling af personlige, faglige som forretningsmæssige potentialer og sammensætte tværfaglige samarbejder med fokus på innovative og erhvervsrettede løsninger. Derudover drives jeg af matchmaking mellem virksomheder og studerende fra DTU og andre universiteter, således at virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft styrkes.
Bastian Noreen Larsen
Konsulent
Mail: bnl@bornholm.biz
Telefon: 40 25 89 15
Arbejder med: Sparring med virksomheder og iværksættere, koordinering og værtskab for arrangementer samt vedligeholdelse og udvikling af interne system og processer.
Særlig interesse: Ledelse, strategi, innovation, digitalisering og optimering.
Hvad driver mig, som del af BCB: Som en del af Business Center Bornholm er min største motivation at bidrage til udviklingen og væksten af lokale bornholmske virksomheder. Det er utroligt givende at kunne se konkrete resultater af vores indsats i form af styrkede forretningsmodeller, øget konkurrenceevne og nye muligheder for virksomhederne på Bornholm. Jeg motiveres af at finde løsninger, der kan hjælpe vores lokale erhvervsliv med at overkomme udfordringer og udnytte deres fulde potentiale. At kunne bidrage til denne positive udvikling gør mit arbejde både meningsfuldt og inspirerende.
Lina Hilding
Konsulent
Mail: lh@bornholm.biz
Telefon: 21 57 64 10
Arbejder med: Formidling af værditilbud til virksomhederne på Bornholm, effektiv anvendelse af CRM, samt koordinering og værtskab for vores mange arrangementer. Står også for afrapportering og udførelse af diverse analyser, der understøtter strategiske beslutninger.
Særlig interesse: Ud over min passion for grafisk design, lægger jeg vægt på at optimere vores eventkoordinering og vedligeholde direkte kontakt med lokale virksomheder for at styrke relationer og samarbejder.
Hvad driver mig, som del af BCB: Jeg er drevet af at synliggøre og fremme de mange initiativer, som vi i Business Center Bornholm arbejder med, for at styrke det bornholmske erhvervsliv.
Erhvervshus Hovedstaden filial Bornholm
Ebbe Mølsted-Møller
Senior forretningsudvikler, Erhvervshus Hovedstaden
Mail: emm@ehhs.dk
Telefon: 41 88 66 08
Arbejder med: Virksomhedsstrategi, udvikling og optimering, finansiering og generationsskifte, kommunikationsprocesser, projektledelse og optimering af processor.
Særlig interesse: Strategi, udvikling af virksomhedens egentlige potentiale og den grønne omstilling, som et middel/mål til yderligere vækst.
Hvad driver mig, som del af den lokale erhvervsfremme på Bornholm: At hjælpe mine kolleger i BCB og de lokale SMV-virksomheder med at synliggøre og udvikle deres potentialer, så vi får skabt et økonomisk velfunderet fundament for Bornholm og dermed skabt økonomisk udvikling og fremgang for alle.
Tilflytterservice
Rune Holm
Tilflytterkonsulent
Mail: rh@bornholm.biz
Telefon: 31 21 88 80
Arbejder med: At skaffe tilflyttere til Bornholm og skabe de muligheder der skal til for at drømmen om Bornholm kan blive til noget. At hjælpe virksomhederne med at finde relevante medarbejdere.
Særlig interesse: At hjælpe virksomhederne med at finde lige de kompetencer de har brug for.
Hvad driver mig, som del af Tilflytterservice Bornholm: Jeg drives af den synergi der er mellem at skabe muligheder og være med til at få tilflytteres drømme til at gå i opfyldelse.
Jens Christian Wibe
Digital- og marketingskonsulent
Mail: jcw@bornholm.biz
Telefon: 21 38 56 66
Arbejder med: At varetage alt det bagvedliggende arbejde inden for kommunikation, strategi, arbejdsprocesser og administration i Tilflytterservice Bornholm.
Særlig interesse: Digital kommunikation, procesoptimering og kunstig Intelligens.
Hvad driver mig, som del af Tilflytterservice Bornholm: At sikre, at potentielle tilflyttere føler sig velkomne og godt rådgivet, før de tager springet og flytter til Bornholm.
Dennis Schnedler Jensen
Tilflytterassistent
Mail: dsj@bornholm.biz
Arbejder med: At holde alle vores tilflyttere opdaterede på alle de jobmuligheder som Bornholm kan tilbyde så snart de kommer frem. Det gælder både gennem vores sociale medier og direkte via e-mails.
Særlig interesse: At matche tilflyttere med lige det job de ønsker så de får den bedst mulige start på øen.
Hvad driver mig, som del af Tilflytterservice Bornholm: At finde det helt rigtige jobmatch til vores tilflyttere, så de kommer til at få en stærk tilknytning til øen fra starten af.
Administration
Pia Falk
Regnskabsassistent
Mail: pf@bornholm.biz
Telefon: 28 69 64 12
Arbejder med: Mange forskelligartede administrative opgaver, blandt andet inden for regnskab, løn og serviceopgaver.
Særlig interesse: At hjælpe og organisere arbejdsopgaver, så alle opgaver bliver løst på bedst mulig måde og bidrage til god service i BCB.
Hvad driver mig, som del af BCB: Forskellige spændende arbejdsopgaver i et positivt arbejdsmiljø og gode relationer med kollegaer bidrager til trivsel og arbejdsglæde.
Vores overordnede formål
Business Center Bornholms overordnede formål er at styrke de bornholmske virksomheder, så de er kvalificeret til at klare både nutidens og fremtidens udfordringer. Vi har som mål at medvirke til at bevare og skabe arbejdspladser, samt skabe vækst og udvikling i det bornholmske erhvervsliv, til størst mulig gavn for hele det bornholmske samfund. Business Center Bornholm skal udmønte Regionskommunens erhvervsudviklingsstrategi i praktisk erhvervsfremme og erhvervsservice.
Business Center Bornholm er indgangsportalen til koordineret virksomhedsvejledning og den lokale erhvervsservice på Bornholm. Her arbejder en række konsulenter, som sammen giver et godt vejledningstilbud til de bornholmske virksomheder og iværksættere. Vores konsulenter er gearet til at yde kompetent sparring og vejledning til såvel etablerede virksomheder som iværksættere.
Business Center Bornholm arbejder med strategiske satsninger af forskellig karakter herunder blandt andet ”Tilflytterservice”og ”Bornholms Derudover er vi operatør og partner i forskellige erhvervsfremmeprogrammer. Alt sammen til gavn for de lokale virksomheder på Bornholm.
Arrangementer
Business Center Bornholm arrangerer mere end 20 forskellige arrangementer i løbet af året. Arrangementerne varierer i indhold og der vil i løbet af året blive fokuseret på 3-4 aktuelle hovedtemaer.
Arrangementerne er et mix af foredrag, workshops og konferencer. Alt sammen med formålet at inspirere dig og dine medarbejdere og styrke fagligheden i din virksomhed.
Vejledning og Sparring
Nogle virksomheder og iværksættere har alene behov for ét møde, mens andre har behov for flere og indenfor forskellige emner.
Du får hjælp og sparring til din virksomhed, hvad enten det drejer sig om organisation, salg og service, digitalisering, forretningskoncepter, kunderelationer, finansiering, generationsskifte, eller grøn omstilling. Vi har både fokus på at skabe robuste driftsvirksomheder og at understøtte vækst, udvikling og omstilling.
Du får individuel, udviklende vejledning – og ofte giver vi dig et ‘værktøj’, du efterfølgende selv kan bruge.
Denne udviklingsvejledning skræddersyes til lige præcis dine behov – ikke to virksomheder er ens.
Vejledningen understøttes af og bygger oven på den digitale platform virksomhedsguiden.dk, der er den fællesoffentlige digitale indgang til generel information og vejledning om opstart, drift og udvikling af virksomhed.
Henvisninger
Vi har et bredt netværk af private leverandører, som vi henviser til, når der er brug for hjælp til at løse en given opgave. Vi henviser også til viden fra Virksomhedsguiden og andre tilgængelige videnskilder indenfor det specifikke behov.
Erhvervshus Hovedstaden
Business Center Bornholm arbejder tæt sammen med Erhvervshus Hovedstaden (EHHS). Dette samarbejde bidrager til at imødekomme, afdække og udfordre virksomhederne på både deres erkendte og ikke-erkendte behov. Business Center Bornholm skal blandt andet støtte bornholmske virksomheder, der ønsker at sætte mere fokus på strategisk udvikling.
EHHS har en lokal, bornholmsk filial, der deler adresse med BCB.
Bornholms Regionskommune
Business Center Bornholm arbejder tæt sammen med Bornholms Regionskommune (BRK). BCB udfører den grundlæggende, lokale erhvervsservice overfor iværksættere og virksomheder på Bornholm på vegne af Bornholms Regionskommune. BCB arbejder med BRK om udvikling og projekter og arbejder sammen med Virksomhedsservice.
BRK’s Virksomhedsservice deler adresse med BCB.
Bornholms Erhvervsfond
Business Center Bornholm arbejder tæt sammen med Bornholms Erhvervsfond (BEF). BEF’s formål er at yde støtte i form af lån til og eventuelt tegning af aktier eller anparter i nye eller bestående erhvervsvirksomheder på Bornholm, som skønnes at kunne styrke den erhvervs- og befolkningsmæssige udvikling på øen.
BEH deler adresse med BCB.
Business Center Bornholms Bestyrelse
Bestyrelsen er Business Center Bornholms øverste ledelsesorgan og varetager den overordnede strategiske ledelse af BCB, samt sikrer en forsvarlig udøvelse af BCB’s virksomhed.
Bestyrelsens medlemmer vælges/udpeges af Kommunalbestyrelsen for op til 4 år ad gangen. Genvalg/genudpegning kan finde sted. Bestyrelsen består af 11 medlemmer samt en – to observatører.
Formanden for Bestyrelsen udpeges efter indstilling fra Bornholms Erhvervsråd.
Bestyrelsen holder fire ordinære møder om året. Disse ligger oftest i månederne, februar, maj, september og november.
Karen Bladt, formand
Direktør og indehaver HASLE Refractories A/S, udpeget af Dansk Industri
Jacob Trøst, næstformand
Kommunalbestyrelsen
Bjarne Hartung Kirkegaard
Kommunalbestyrelsen
Linda Kofoed Persson,
Kommunalbestyrelsen
Kirstine van Sabben
Kommunalbestyrelsen
Liselotte Hjorth
Indehaver Lottes Blomsterværksted, udpeget af Dansk Erhverv
Anders Bjerregaard
Direktør og indehaver STEENBERGs tegnestue ApS, udpeget af SMVBornholm
Klaus Holm
Afdelingsformand Dansk Metal Bornholm, udpeget af FH Bornholm
Martin Lasse Hansen Sieben
Direktør Campus Bornholm, udpeget af Campus Bornholm
Klaus Vesløv
VP Public Affairs, Kommunikation og ESG Bornholms Energi & Forsyning, Særligt medlem
Julie Lund Kiilerich
Chefkonsulent, Erhvervsstyrelsen, observatør udpeget af Erhvervsstyrelsen
Gabriela Jantzen
Restauratør, udpeget af HORESTA
Materialer, referater og årsregnskab fra Business Center Bornholm
Bornholms Erhvervsråd
Erhvervsrådet er et rådgivende organ til bestyrelsen der skal sikre, at erhvervet på Bornholm er bredt repræsenteret og høres på tværs af erhvervslivets interesser omkring lokale og regionale rammevilkår og strategier på erhvervsområdet.
Ifølge BCB’s vedtægter nedsætter bestyrelsen et erhvervsråd, bestående af 10-11 medlemmer, som har til opgave:
- at udpege repræsentanter til bestyrelser, råd og udvalg til varetagelse af erhvervslivets interesser
- at drøfte, kommentere og give input til bestyrelsen vedrørende den lokale erhvervsstrategi og det regionale kapitel til den nationale strategi
- at drøfte, kommentere og give input til bestyrelsen vedrørende særlige, lokale forhold på tværs af erhvervslivets interesser
- at drøfte, kommentere og give input til samfundsdebatten vedrørende særlige, lokale forhold på tværs af erhvervslivets interesser
Erhvervsrådet holder møder med samme frekvens som bestyrelsen.
Karen Bladt, formand
Direktør og indehaver HASLE Refractories A/S, udpeget af Dansk Industri
Claus Stamer
DI Byggeri
Liselotte Hjorth
Indehaver Lottes Blomsterværksted, udpeget af Dansk Erhverv
Klaus Holm
Afdelingsformand Dansk Metal Bornholm, udpeget af FH Bornholm
Anders Bjerregaard
Direktør og indehaver STEENBERGs tegnestue ApS, udpeget af SMVbornholm
Peter Lund Olsen
Direktør og indehaver Knusker El ApS, udpeget af Tekniq Bornholm
Lennart Westh
Gårdejer Simblegård, udpeget af Bornholms Landbrug & Fødevarer
Joan Prahl
Formand FH Bornholm, udpeget af FH Bornholm
Nikolaj Nexø Grønnegaard
Filialdirektør Sydbank A/S Bornholm, Ekstraordinært medlem, Finans
Gabriela Jantzen
Restauratør, udpeget af HORESTA
Bidragsydere
En del af vores finansiering foregår via bidragsydere fra det bornholmske erhvervsliv. De er med til at sikre, at vi hos BCB kan yde erhvervsservice og ikke mindst afsøge nye muligheder for projekter og støttemuligheder til gavn for det bornholmske erhvervsliv – og dermed hele Bornholm.
Privatlivspolitik for Business Center Bornholm
1: Introduktion
Denne privatlivspolitik har til formål at beskrive, hvordan Business Center Bornholm (vi, virksomheden, os, vores) behandler personoplysninger i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personers i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF) og Databeskyttelsesloven (Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger).
Det følgende er en del af vores oplysningspligt som følger af Databeskyttelsesforordningens art. 13 og 14.
2: Virksomheden
Dataansvarlig for indsamlede personoplysninger er:
Business Center Bornholm
Landemærket 26,
3700 Rønne
CVR: 31124816
Telefon 56957300
Alle spørgsmål angående vores behandling af personoplysninger stilles til dataansvarlig.
3: Hvilke personoplysninger indsamler vi, og til hvilket formål?
3.1: Business Center Bornholm indsamler personoplysninger til forskellige formål, da vores services breder sig over flere områder. I det følgende vil vi beskrive, hvordan vi behandler personoplysninger ved at du bruger vores forskellige services.
3.2: Vejledning af virksomheder – din virksomhed som klient
3.2.1: Når du som virksomhed henvender dig til Business Center Bornholm for vejledning eller vejledningsforløb, så vil vi indsamle følgende personoplysninger om dig og din virksomhed:
Navn, adresse, CVR, e-mailadresse, telefonnummer evt. CPR.
Det retslige grundlag for at vi må indsamle personoplysninger er Databeskyttelsesforordningens art. 6, litra e.
Databeskyttelseslovens § 11 vil være det retslige grundlag for at få en entydig identifikation ved hjælp af CPR nr.
3.2.2: Formålet med vores behandling af ovenstående personoplysninger er, at vi kan vejlede din virksomhed på bedst mulige måde for at imødekomme de ønskede behov som din virksomhed har.
3.2.3: Vi opbevarer dine personoplysninger så længe vi har et legitimt formål eller hvis vi er pålagt af lovgivning at opbevare personoplysningerne. Vi sletter (anonymiserer) personoplysningerne efter 1 år, at vejledningsforløbet er bragt til ende, dette er for at kunne dokumentere forløbet. Vi sletter personoplysninger, hvis du som registreret beder om det, dog vil der være situationer, hvor vores interesser overstiger den registreredes, og personoplysningerne bliver ikke slettet.
3.3: Deltagelse i arrangementer afholdt af Business Center Bornholm
3.3.1: Når du tilmelder dig til arrangementer, som bliver afholdt af Business Center Bornholm vil vi indsamle følgende personoplysninger: Navn, e-mail, CVR, telefonnummer evt. allergene oplysninger (hvis der serveres mad til arrangementet).
3.3.2: Formålet er at vi kan afholde arrangementer, som vil gavne din/jeres virksomhed, som led i vores opgaveløsning.
3.3.3: Det retslige grundlag er Databeskyttelsesforordningens art. 6, litra a, da du som virksomhed tilmelder dig, og dermed afgiver dit samtykke.
3.3.4: Vi opbevarer dine personoplysninger så længe vi har et legitimt formål eller hvis vi er pålagt af lovgivning at opbevare personoplysningerne. Vi sletter (anonymiserer) personoplysningerne efter 1 år, at arrangementet er bragt til ende, dette er for at kunne dokumentere deltagelse ved arrangementet. Vi sletter personoplysninger, hvis du som registreret beder om det, dog vil der være situationer, hvor vores interesser overstiger den registreredes, og personoplysningerne bliver ikke slettet.
3.4: Når du anvender vores hjemmeside
3.4.1: Når du anvender vores hjemmeside, så vil vi indsamle følgende oplysninger: IP-adresse, hvor længe du er aktiv på vores hjemmeside.
3.4.2: Formålet er at kunne give dig en bedre brugeroplevelse når du anvender vores hjemmeside.
3.4.3: Retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningen art. 6, litra f – vores legitime interesse.
3.5: Når du tilmelder dig nyhedsbrev
3.5.1: Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, så indsamler vi følgende oplysninger: Navn og e-mailadresse
3.5.2: Formålet er at kunne sende dig nyheder samt andet relevant indhold.
3.5.3: Retsgrundlaget er Databeskyttelsesforordnigen art. 6, litra a – samtykke. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes.
3.5.4: Vi opbevarer dine oplysninger, så længe at vi har dit samtykke, og så længe at vi har et legitimt formål.
3.6: Videregivelse af dine oplysninger
3.6.1: Vi samarbejder med flere forskellige samarbejdspartnere, hvorfor dine oplysninger kan blive videregivet for at udføre en opgave for os. Vores samarbejdspartnere er vores databehandlere, og de arbejder under vores instruks, som er nedskrevet i en databehandleraftale. Vi har databehandlere både indenfor og udenfor EU.
3.6.2: Databehandlere uden for EU er primært fra USA og er underlagt Data Privacy Framework, som er gør at USA er et sikkert land, at sende oplysninger til. Som eksempel på databehandlere i USA kan nævnes: Google, Microsoft, Mailchimp mm.
3.6.3: Business Center Bornholm fører desuden tilsyn med alle databehandlerne.
3.7: Sikkerhed
3.7.1: Business Center Bornholm har foretaget de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et højt beskyttelsesniveau.
4: DINE RETTIGHEDER
Som registreret har du rettigheder, og disse er:
4.1.1: Indsigtsretten
Du er til enhver tid berettiget til at anmode os om oplysning om blandt andet, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, hvilket formål registreringen tjener, hvilke kategorier af personoplysninger og modtagere af oplysninger der evt. måtte være, samt oplysning om hvorfra oplysningerne stammer.
Du har ret til at få udleveret en kopi af de personoplysninger, som vi behandler om dig. Hvis du ønsker en kopi af dine personoplysninger som vi er i besiddelse af, skal du sende en skriftlig anmodning til Indsæt mailadresse.
Du kan blive bedt om at dokumentere, at du er den, du giver dig ud for at være.
Anmodningen vil ikke blive imødekommet medmindre, at vi kan bekræfte din identitet, hvilket fremgår af databeskyttelsesforordningen artikel 12, stk. 2, 2. pkt.
4.1.2: Retten til berigtigelse
Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget af os. Hvis du bliver opmærksom på, at der er fejl i de oplysninger, som vi har registreret om dig, opfordres du til at rette skriftlig henvendelse til os på info@bormholm.biz, så oplysningerne kan blive korrigeret.
4.1.3: Retten til sletning
I visse tilfælde har du ret til at få alle eller visse af dine personoplysninger slettet af os, f.eks. hvis personoplysningerne ikke længere er nødvendige til de formål, hvortil de blev indsamlet eller på anden vis behandlet.
I det omfang en fortsat behandling af dine oplysninger er nødvendig, f.eks. for at vi kan overholde vores retlige forpligtelser, eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, er vi ikke forpligtede til at slette dine personoplysninger.
Ønsker du at få slettet din data, bedes du sende en skriftlig anmodning til info@bornholm.biz.
4.1.4: Retten til at begrænse behandlingen til opbevaring
Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger til kun at bestå af opbevaring, f.eks. hvis du mener, at de oplysninger, vi behandler om dig, ikke er korrekte.
4.1.4: Retten til dataportabilitet
Du har i visse tilfælde ret til at få personoplysninger, som du selv har givet os, udleveret i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format og har ret til at overføre disse oplysninger til en anden dataansvarlig.
4.1.6: Retten til indsigelse
Du har til enhver tid ret til af grunde, der vedrører din personlige situation, at gøre indsigelse mod den behandling af dine personoplysninger, som vi foretager på grundlag af vores legitime interesser eller af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse.
Hvis vi på baggrund af en kvalificeret interesseafvejning kan påvise vægtige legitime grunde til behandlingen, er vi berettiget til at fortsætte med at behandle dine personoplysninger.
4.1.7: Retten til at klage
Du har til enhver tid ret til at indgive en klage til Datatilsynet over vores behandling af dine personoplysninger.
Klage kan blandt andet indgives på mail dt@datatilsynet.dk eller telefon +45 33 19 32 00.
Denne privatlivspolitik er blevet revideret september 2023