Bæredygtigt samarbejde
Det Kongelige Akademis Professionsbachelor for kunsthåndværk; Crafts in Glass and Ceramics, fremmer innovation og cirkulær økonomi med testforsøg af biogas på Bornholm.
Biogas produceres ved at genanvende organisk affald, såsom husdyrgødning, spildevandsaffald fra fødevareindustrien og organisk husholdningsaffald.
En af øens »firstmovers« på området er uddannelsen for kunsthåndværk ved Det Kongelige Akademi på Bornholm. Sidste år tog uddannelsen initiativ til at mødes med Bornholms
Det kongelige Akademis Professionsbachelor for kunsthåndværk; Crafts in Glass and Ceramics.Bioenergi ApS i Aakirkeby for at undersøge mulighederne nærmere.
– Efter mødet var vi klar over, at der måske var potentiale for et udviklingssamarbejde, siger Viki Noorman Kert, som er daglig leder ved Det Kongelige Akademis program for kunsthåndværk, og tilføjer, at dette blev endnu mere tydeligt under en innovationsworkshop, som blev afholdt af Business Center Bornholm og Energy Cluster Denmark samme år i projektet Nationalt Center for Grøn Energi.
Georg Koefod, driftsleder for Bornholms Bioenergi ApS, er enig. Han har deltaget i to innovationsworkshops og ser mange muligheder.
– For det første er det rart at møde de virksomheder, som skal aftage vores biogas og høre deres syn på fremtiden, og hvad de kigger efter. Det er også med til at gøre arbejdet nemmere for os i forhold til at vide, hvad gasforbruget er på Bornholm, fortæller han.
På forkant med udviklingen
Efter den første innovationsworkshop tilbød Business Center Bornholm at lade uddannelsen Crafts in Glass and Ceramics være et casestudie for et hold studerende fra Aalborg Universitet (AAU) og Syddansk Universitet (SDU). Fokus var at undersøge mulighederne for brugen af biogas til værkstedernes indvarmningsovne, og institutionen, der var udfordret af tidens stigende el- og gaspriser, takkede ja uden at blinke.
Og nu er man klar til at opsætte en testenhed på skolen denne sommer.
– Udover at være bedre for klimaet, er det også i overensstemmelse med vores værdier. Som et uddannelsesprogram for kunsthåndværk, hvor energi er en væsentlig omkostningstung faktor for at udøve sit fag, er det vigtigt, at vi er på forkant i forhold til udviklingen af de nyeste grønne produktionsmetoder. Det giver de studerende de bedste forudsætninger for at etablere et bæredygtigt arbejdsliv, forklarer Viki Noorman Kert.
Hun er spændt på resultatet.
– Indvarmningsovne bruges jo til at varme glas op, når man forarbejder det. Derfor er de en vigtig del af arbejdsprocessen. Vi ved ikke endnu, om biogassen har en effekt på materialet, såsom at glasset måske går fra transparent til at have en brun tone, men vi forventer det ikke. Vi forventer, at gassen vil være ren i sin kontakt med glasset, og at vi gradvist kan udbrede brugen af biogas.
Hvad vil I gøre med testresultaterne?
– Dem vil vi annoncere. Vi kan blive den første uddannelsesinstitution for kunsthåndværk, der benytter sig af biogas, og det er noget særligt, når alt er lokalt produceret – selv energien.
Vi kan give vigtig viden videre til næste generation. På den
måde er det jo megaspændende. Ikke kun for etablerede kunsthåndværkere
på Bornholm, men for faget i al almindelighed – både i Danmark og i resten af verden.
Et lokalt projekt
Driftsdirektør i Bigadan A/S, Torben Ravn Pedersen, nikker til
perspektiverne og pointerer, at man gerne vil øge produktionen
af grøn energi på Bornholm.
– Generelt arbejder vi lige nu på at få den nødvendige tilladelse.
Vi har ikke været med på Bornholm så længe, men efter
at have opdateret og renoveret biogasanlægget, er vi klar til en
ny fase.
– Der er et stort potentiale på Bornholm, hvor vi allerede har
mange gode samarbejdspartnere.
– På Syddansk Universitet og andre steder arbejdes der på
at lave brint (H2) ved at bruge overskuds-el. Hvis man så tager
denne brint og lader den reagere med CO2 fra biogasproduktionen,
kan man lave metan (CH4), som er en form for gas,
der kan bruges som brændstof.
SDU-forskere har opfundet en metode, som omdanner den CO2,
som biogasanlæg udleder, til biometan – også kaldet grøn gas.
Er det noget, der kunne tænkes at blive indført på Bornholm?
– På Syddansk Universitet og andre steder arbejdes der på
at lave brint (H2) ved at bruge overskuds-el. Hvis man så tager
denne brint og lader den reagere med CO2 fra biogasproduktionen,
kan man lave metan (CH4), som er en form for gas,
der kan bruges som brændstof. På Bornholm er der CO2, som
kommer fra biogasproduktionen, og hvis man kan producere
brint, kan man bruge denne CO2 til at lave metan. Teknologien
er stadig under udvikling, men når den er klar, vil det være muligt
at omdanne overskuds-el til metan, som kan opbevares og
bruges senere som brændstof.
Hvad skal der konkret til for at lykkes med en øget biogasproduktion?
– Vi har ansøgt om en ny lokalplan, som sætter rammen for
en udvidelse af biogasanlægget. Den næste del er at finde de
rette leverandører af råvarer – det vil primært være landmænd.
Den sidste del er; vil forbrugerne købe den grønne energi til en
pris, der giver mening?
– Det bliver et lokalt projekt, for når der ikke er et fast gasnet,
hvor du kan tage biogassen, rense den og putte den på gasnettet,
skal biogassen afsættes komprimeret. Et eksempel herpå er
samarbejdet med Det Kongelige Akademi, som derfor er ekstra
værdifuldt.
AF TINA TOFT MØLLER
Bornholms Bioenergi ApS blev opført i 2006/07. I slutningen af 2018 overtog Bigadan A/S selskabet, og anlægget modtager gylle, dybstrøelse og fiber fra lokale landmænd samt kategori 3-affald fra Danish Crown. Biogassen, der produceres, anvendes til at generere elektricitet og fjernvarme i anlæggets gasmotorer. Se mere: bigadan.dk
Det mener Dorthe Dahl, som er medejer og daglig leder af Café Gustav ApS. Sidste år tog hun beslutningen at give en af sine unge, men erfarne, fuldtidsansatte muligheden for at blive tjenerlærling på en særlig »turbouddannelse« ved Campus Bornholm.
Uddannelsen er et nyere initiativ med fokus på service- og turismebranchen, hvor man som arbejdsgiver kan modtage lønrefusion og tilskud på op til 24.988 kr. om måneden, så længe den ansatte er på skolebænken. Dorthe Dahl forklarer: – Vi står over for store udfordringer med at finde kvalificerede tjenere i vores branche. Når situationen er sådan, må vi se indad og overveje, hvad vi kan tilbyde i forhold til trivsel og udvikling. Derfor synes vi, det er fantastisk med denne mulighed, så vi håber meget, at ordningen vil fortsætte. Den er vigtig for små og mellemstore virksomheder, som ellers ikke ville have ressourcerne til opkvalificeringen, og den er vigtig for hele Bornholm. Hun tilføjer: – I så fald håber jeg blot, at man sørger for at kommunikere tilbuddet bredt ud. Faktisk var det rent held, at jeg opsnappede, at turbouddannelsen fandtes, og jeg tror, at den for mange er et perfekt alternativ til den slagne uddannelsesvej.
Uddannelse er nøglen til en stærkere fremtid, både for din virksomhed og dine medarbejdere.
Hvorfor er uddannelse så vigtigt i forhold til trivsel?
– Der er en markant mangel på bl.a. faglærte tjenere samt kokke, og derfor ser vi ofte unge mennesker, der tager job i branchen, mens de forsøger at finde deres retning i livet. Beslutter de sig for at blive, så er det min bekymring, at de aldrig kommer i gang med en uddannelse og derfor på et tidspunkt føler, at de har spildt deres tid. Som ung kan det virke mere tillokkende at fortsætte med at tjene penge i stedet for at tage en erhvervsuddannelse, hvilket er helt forståeligt, men det er vigtigt at huske, at uddannelse også kan åbne døre og muligheder for en mere bæredygtig karriere på længere sigt.
Fordele for hele virksomheden
Dorthe Dahl oplyser, at den nu faglærte medarbejder har haft en ekstra positiv indvirkning på det daglige arbejde, hvilket har vist sig at være en fordel for hele virksomheden.
– Vi fik en medarbejder tilbage, som havde udvidet sin faglige horisont og kunne træffe mere velinformerede beslutninger. Hun havde fået mere selvtillid og en ny entusiasme for sit arbejde, og vi kunne mærke, at andre ansatte automatisk begyndte at læne sig meget op ad hende, fordi hun er uddannet. Det smittede af på vores serviceniveau, så det kommer gæsterne til gode, og forhåbentlig kan det også betyde, at hun har har endnu mere lyst til at fortsætte hos os og i branchen. Samlet set har opkvalificeringen betydet, at hun er vokset i sin rolle, og det har givet os i ledelsen en større tryghed og frihed. Dorthe Dahl tilføjer: – Det var virkelig en gave til arbejdspladsen, og der var ingen udfordringer i forbindelse med opkvalificeringen, da Campus Bornholm hjalp med alt det administrative i forhold til ansøgninger og refusion. Uddannelsestidspunktet var udenfor højsæsonen, hvor der var bedst mulighed for at undvære en medarbejder. Samtidig var det heller ikke svært at sige ja til at undvære en dygtig medarbejder i denne periode, fordi der har været tale om en overskuelig tidshorisont med økonomisk opbakning – en investering i fremtiden.
AF TINA TOFT MØLLER
Om turbouddannelsen
I et samarbejde med 3F og HORESTA, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Jobcenter Bornholm og Campus Bornholm er der bl.a. blevet udbudt kokke- og tjeneruddannelser på henholdsvis 24 og 18 måneder. Tilbuddet er rettet mod personer over 25 år med erfaring inden for branchen. Ledige kan også søge om plads på en af de særlige uddannelser. Planen er, at der også skal tilbydes turbouddannelser i 2024.
Kilde: campusbornholm.dk
testr