Bornholms Regionskommune indgår ny fireårig kontrakt med Business Center Bornholm om fortsat lokal erhvervsfremme

Pressemeddelelse, 21. marts 2024.

Sådan skærer din virksomhed ned på el-regningen

Bornholms Regionskommune har fornyet sit samarbejde med Business Center Bornholm (BCB) gennem en ny fireårig kontrakt, som betyder, at BCB fortsat vil varetage opgaven som leverandør af den kommunale erhvervsfremmeservice på vegne af Bornholms Regionskommune. Den nye aftale sikrer en forsat velkoordineret og kvalificeret indsats til fordel for Bornholms erhvervsliv.

En solid ramme for vækst og udvikling 

Den nye kontrakt fastlægger en overordnet ramme for BCB’s aktiviteter og forpligter begge parter til oprettelse af årlige handlingsplaner, der udarbejdes i tæt dialog med Erhvervs-, Bolig- og Beskæftigelsesudvalget. Med Bornholms Regionskommune som BCB’s primære finansieringskilde, sikrer kontrakten en fortsat dynamisk og fleksibel tilgang til erhvervsfremme og bidrager til en løbende tilpasning til de bornholmske virksomheders behov og markedets udvikling.

Karen Bladt, bestyrelsesformand for Business Center Bornholm, udtrykker tilfredshed over den nye aftale: “Vi er glade for at have indgået en aftale med kommunen om fortsat at varetage opgaven med lokal erhvervsservice. Vi ved, at de bornholmske virksomheder værdsætter BCB’s arbejde med at styrke dem, så de er rustet til at møde både nutidens og fremtidens udfordringer. Det gør vi igennem en proaktiv og tilgængelig tilgang. Vores mål er at sikre sunde virksomheder og dermed arbejdspladser på Bornholm. Aftalen, og vores tætte og givende samarbejde med kommunen, der ligger til grund for den, er et tydeligt bevis på vores fælles ønske om at sikre, at Bornholm fortsat er et attraktivt sted at drive virksomhed.

Vi er glade for at have indgået en aftale med kommunen om fortsat at varetage opgaven med lokal erhvervsservice. Vi ved, at de bornholmske virksomheder værdsætter BCB’s arbejde med at styrke dem, så de er rustet til at møde både nutidens og fremtidens udfordringer. Det gør vi igennem en proaktiv og tilgængelig tilgang. Vores mål er at sikre sunde virksomheder og dermed arbejdspladser på Bornholm. Aftalen, og vores tætte og givende samarbejde med kommunen, der ligger til grund for den, er et tydeligt bevis på vores fælles ønske om at sikre, at Bornholm fortsat er et attraktivt sted at drive virksomhed.

Karen Bladt

Bestyrelsesformand, Business Center Bornholm

Handlingsplanen for 2024  

BCB’s ambitiøse handlingsplan for 2024, som nylig er blevet godkendt af Erhvervs-, Bolig- og Beskæftigelsesudvalget, sætter særligt fokus på vigtige emner som ESG (environmental, social, governance), digitalisering, automatisering, eksport, generationsskifte og iværksætteri. Planen fremhæver også strategiske indsatsområder inden for helårsturisme, fyrtårnsprojekter i forbindelse med Energiø Bornholm, samt opstart af ERFA-grupper for detailhandlen – alt sammen for at sikre dedikerede indsatser for at fremme virksomhedernes vækst og tilpasning til fremtidens udfordringer.

Erhvervschef Christa Lodahl fra Business Center Bornholm forklarer, “Vores tilbud er altid efterspørgselsdrevne og udvikles i tæt samspil med de bornholmske virksomheder, hvilket sikrer at vores indsatser er relevante og målrettede. Vi arbejder med alle typer af virksomheder og et bredt spektrum af vigtige temaer, som mange virksomheder kan se sig selv i.

Et koordineret erhvervsfremmesystem

Den nye kontrakt bekræfter BCB’s centrale rolle som indgangsport til Bornholms erhvervsfremmesystem. Gennem fokuseret 1:1 vejledning, sparring, og kollektive arrangementer, understøtter BCB aktivt virksomhedernes udvikling og vækst. Samarbejdet mellem BCB, Erhvervshus Hovedstaden og Bornholms Regionskommune sikrer en koordineret og målrettet indsats, der møder de bornholmske virksomheders unikke behov og potentialer.

Bornholms Regionskommunes borgmester, Jacob Trøst, udtaler sig om det fortsatte samarbejde: “Vi glæder os over, at vi har mulighed for at fortsætte vores gode samarbejde med Business Center Bornholm. Business Center Bornholm udfører vigtige dele af Bornholms Regionskommunes Erhvervsstrategi indenfor områder som iværksætteri, bæredygtighed, internationalisering og digitalisering. Business Center Bornholm samarbejder tæt med Erhvervshus Hovedstaden, som også vejleder virksomhederne på vegne af Bornholms Regionskommune. Via Business Center Bornholm og Erhvervshus Hovedstaden tilbyder vi en unik service overfor de Bornholmske virksomheder, der er bedre end mange andre kommuner tilbyder. Derfor glæder vi os over, at vi har et godt tilbud på hylden til de bornholmske virksomheder, som vi håber, at flest muligt tager i kurven.

Vores tilbud er altid efterspørgselsdrevne og udvikles i tæt samspil med de bornholmske virksomheder, hvilket sikrer at vores indsatser er relevante og målrettede. Vi arbejder med alle typer af virksomheder og et bredt spektrum af vigtige temaer, som mange virksomheder kan se sig selv i. Vi er rigtig glade for fortsat at få lov at løfte denne vigtige opgave og fortsætte vores arbejde med at understøtte og udvikle virksomhederne og skabe arbejdspladser på Bornholm, som er med til at bidrage til det bornholmske samfund.

Christa Lodahl

Erhvervschef, Business Center Bornholm

Engagement og fremtidige planer 

I 2024 vil BCB, under denne nye kontrakt, fokusere på implementeringen af den godkendte handlingsplan og på at styrke det allerede tætte samarbejde med erhvervshusene og BRK.

Vi er rigtig glade for fortsat at få lov at løfte denne vigtige opgave og fortsætte vores arbejde med at understøtte og udvikle virksomhederne og skabe arbejdspladser på Bornholm, som er med til at bidrage til det bornholmske samfund,” tilføjer erhvervschef Christa Lodahl.

For yderligere information, kontakt venligst:

Christa Lodahl, erhvervschef hos Business Center Bornholm, tlf. 30 50 21 28, mail: cl@bornholm.biz

Om Business Center Bornholm

Business Center Bornholm er øens lokale erhvervsfremmeorganisation, dedikeret til at støtte og udvikle de bornholmske virksomheder. Gennem tæt samarbejde med lokale, regionale og nationale partnere, tilbyder BCB en bred vifte af tjenester og støtte, der er skræddersyet til at imødekomme de specifikke behov og udfordringer, som de bornholmske virksomheder står overfor.