Bornholmske virksomheder er i fuld gang med at undersøge erhvervsmuligheder i forbindelse med opførelsen af Energiøen gennem projektet “Styrkede SMV’er”

Pressemeddelelse, 14. november 2024.

Sådan skærer din virksomhed ned på el-regningen

Fra venstre: Jørn Pedersen, BCB, og Jesper Hye Skovmose, byggepladsleder hos Energinet, fotograferet her under et besøg i Revsing ved det nye transformeranlæg til Viking Link-forbindelsen.

Gennem en række faggrupper forsøger vi at arbejde os ind i de opgaver, der skal løses, når et så stort projekt som Energiøen skal bygges på Bornholm,” fortæller Lone Reppien Thomsen, ansvarlig for projektet hos Offshore Center Bornholm (OCB), og fortsætter: “Vi har allerede mødtes i to af de fire grupper, vi har planer om at nedsætte. De omfatter en gruppe for logistik og lager, en for anlæg og byggeri, en for kompetencer og bolig samt en for serviceopgaver.

Vi forsøger at forudse de udfordringer, som kun det bornholmske erhvervsliv, med sit lokale kendskab, vil kunne identificere. Vi undersøger behov og muligheder og sigter også efter at minimere risici gennem indsigt i opgaven. Bornholmske virksomheder vil kunne byde ind, når totalentreprenøren er fundet, og der vil være brug for underleverandører. Der vil altid være behov for lokal viden til at løse mange opgaver.

Erhvervskonsulent Jørn Pedersen fra Business Center Bornholm (BCB) tilføjer: “I projektet Styrkede SMV’er er det også muligt for virksomheder at søge individuelle forløb gennem BCB. Disse forløb hjælper virksomhederne med at forberede sig til de opgaver, der kan opstå i forbindelse med Energiø-byggeriet.

I projektet “Styrkede SMV’er” er det også muligt for virksomheder at søge individuelle forløb gennem BCB. Disse forløb hjælper virksomhederne med at forberede sig til de opgaver, der kan opstå i forbindelse med Energiø-byggeriet.

Jørn Pedersen

Senior erhvervskonsulent, Business Center Bornholm

Derfor besøgte Lone og jeg i juni Revsing, hvor Energinet har bygget et transformeranlæg til Viking Link-forbindelsen, anlægget kører men der arbejdes nu på det grønne anlæg omkring bygninger,” fortæller Jørn Pedersen. “Her fik vi et indtryk af, hvad vi taler om, og ikke mindst, hvor meget der bliver gjort for sikkerheden. Det var en virkelig god oplevelse, hvor Jesper Hye Skovmose, Byggepladsleder viste os rundt.

I projektet er der et tæt samarbejde med Energinet og med Baltic Energy Island, som står for erhvervsbesøg og delegationsbesøg. Energinet er i øjeblikket i gang med at gennemføre udbud på kabler og omformerstationen på Bornholm. Inden kontrakterne kan underskrives Klima-, Energi- og Forsyningsministeren give en opdateret godkendelse af projektet.

Læs mere om projektet her.

For yderlig info eller interesse kan både Lone Reppien Thomsen fra Offshore Center Bornholm og Jørn Pedersen fra Business Center Bornholm kontaktes.

Lone Reppien Thomsen, telefon: + 45 31 18 78 18, e-mail: lrt@ocbbornholm.com
Jørn Pedersen, telefon: +45 30 32 29 36, e-mail: jp@bornholm.biz