Erhvervslivet er
Bornholms hjerte

Øens erhvervsliv er sundt og har det godt. For at fortsætte den positive trend, skal muligheder i horisonten gribes og udfordringer tackles med dialog, udvikling og mod.

Lokalt erhvervsliv kan på mange måder sammenlignes med en hjertemuskel. Pulsrytmen kan være høj, svag eller rolig. Det kan være forpustet og dunke i brystet med kamre og blodårer på arbejde døgnet rundt. Måske endda være en smule forelsket, men uanset årsagen så er hjertets velbefindende essentielt.
Erhvervslivet på Bornholm er øens hjerte. Ingen arbejdspladser, intet liv – og at skabe liv kommer man som bekendt ikke sovende til.
Derfor skal Bornholms erhvervsliv være i konstant udvikling for at holde sig i god form og skabe nye eller bevare arbejdspladser. Og den øvelse og hverdag går godt, men er ikke bekymringsfri.
Det forklarer borgmester Jacob Trøst (C):
”Det bornholmske erhvervsliv er øens hjerte, og det har det godt. Her og nu kan vi tage en sund temperaturmåling, og det er vigtigt for øen. Faktisk har erhvervslivet det så godt, at der mangler hænder i flere brancher,” siger han og fortsætter:
”Det er en udfordring for virksomhederne, når der ikke kan rekrutteres de nødvendige medarbejdere, men overordnet set så er det et sundhedstegn, når der mangler hænder.”

Navigation

Linda Kofoed Persson (DF), formand for Erhvervs-, Bolig og Beskæftigelsesudvalget giver samme positive vurdering af erhvervslivet.
”Når vi ser på de store virksomheder, så er der fyldt op i ordrebøgerne. Det samme gælder for de store bygge- og håndværksfirmaer.”
Så vidt det positive skudsmål her og nu. At solen skinner i dag, er ikke lig med en garanti om godt vejr i morgen. Derfor skal Bornholms erhvervsliv udvikles yderligere, men den proces indeholder også et element af navigation. For en samtale om udvikling har helt indlysende de langsynede briller på, men i den nære horisont tegner der sig et billede af udfordringer, der skal håndteres inden længe. Det forklarer Linda Kofoed Persson.
”Når vi snakker om erhvervslivets ve og vel, så er vi nødt til at dele det ind i lag. De store, mellemstore og små virksomheder kan ikke sidestilles. For mange af de mellemstore og små virksomheder venter der en vinter med høje energiregninger. Hvordan kommer de igennem den vinter,” spørger hun og tilføjer:
”Vi skal i den proces huske på, at de virksomheder, som er typisk er sæsonfølsomme, står foran et svært valg nu. Skal de fastholde deres medarbejdere hen over vinteren, hvor indtjeningen er lav eller står i nul eller lade dem gå med risiko for, at de så ikke kan hentes tilbage igen til foråret? Og med de energipriser som vinteren varsler, er der så nok på kistebunden til at stå imod? Vi må heller ikke glemme, at den almindelige forbruger kommer til at holde på pengene, når der igen og igen tales om krise i hele samfundet.”

Jacob Trøst
Linda Kofoed Persson

Håndtering

Jacob Trøst ser også udfordringer, der skal håndteres så hurtigt som muligt.
”Der er to udfordringer for de store virksomheder. Hænder, hvor vi kan se ind i muligheder for at hente udenlandsk arbejdskraft. Desuden færgernes gods/fragtkapacitet.”
Det fører naturligt frem til samtalens motor. Nemlig udvikling. Jacob Trøst peger på flere elementer.
”Hvis vi øger omfanget af udenlandsk arbejdskraft, så skal kommune og erhvervsliv sætte sig sammen og planlægge den bedst og hurtigst mulige sproglige og faglige uddannelse, som der skal til,” siger han.
Derudover så vil den kommende Energiø Bornholm – verdens første af sin art – naturligvis spille en helt central rolle i det bornholmske erhvervslivs udvikling.
”Det er en unik mulighed for hele øens erhvervsliv. Energiøen kan overtage den rolle, som fiskeriet tidligere havde. Så stor en chance er det. Her tænker jeg ikke kun på store anlægsvirksomheder og tilsvarende, men med Energiøen følger også nye uddannelser og jobs, og der vil komme en ny og øget efterspørgsel på alt fra dagligdagsbehov til boliger. Energiøen er en enorm udviklingsmulighed i sig selv. Det vil kræve hårdt arbejde, men vi skal lykkes med at få det optimale ud af den mulighed.”

Perspektiv

Linda Kofoed Persson er enig i perspektivet omkring Energiø Bornholm, men ser også andre udviklingsredskaber.
”Der er to ting, som jeg vil fremhæve her. For det første skal vi som politikere være bedre til at lytte til virksomhederne og slippe kontrollen. Det er virksomhederne, der ved bedst. Men med den frihed, for nu at kalde det det, så følger også et ansvar,” forklarer hun og uddyber:
”For det andet så håber jeg, at Bornholm en dag bliver en frikommune på beskæftigelsesområdet, så man kunne se på en ydelse, der kan sikre dem, der arbejder fra f.eks. april til oktober og så er ledige om vinteren. Det vil være godt for dem, der er uden arbejde der, godt for virksomhederne der ved de får deres folk tilbage til foråret, og kommunen vil kunne spare en masse resurser på ikke at skulle sende korttidsledige ud i kurser, møder og krav, der ikke giver mening på den konto. Det vil være udvikling, og det er netop udvikling, der er det erhvervsmæssige bornholmske hjerteblod,” slutter hun.”

 

Læs flere artikler her:

50 år er ingen alder

50 år er ingen alder Bornholms Erhvervsfond har fejret rund fødselsdag og er i fin form til fremtiden.I år fejrede Bornholms Erhvervsfond (BEF) 50-års jubilæum. Fem årtier hvor fonden har ydet lån og medfinansiering som central aktør i det bornholmske...

EARLY WARNING – Få gratis hjælp i god tid

EARLY WARNING Få gratis hjælp i god tidFor iværksættere er det en drøm at etablere egen virksomhed. Men drømmen bliver hurtigt til hverdag, og for både nye og etablerede virksomheder kan krisen banke på, når man mindst venter det.Men en krise behøver ikke altid...

Q & A Genstart Erhverv i Gadeplan

Genstart Erhverv i GadeplanQ & A Projektkoordinator hos Business Center Bornholm, Cindie Dahl Hiorth.Hvilke erfaringer har I gjort jer med Genstart Erhverv i Gadeplan? Vi har oplevet, at vores deltagere havde endnu mere brug for personlig sparring og vejledning...