Genanvendelse i keramikkens verden

Overskydende lerslam fra keramiske værksteder, en knusemaskine samt kasseret gammelt glas og porcelæn er blandt de elementer, der hjælper Christina Schou Christensen fra CSC Keramik/Dansk Kaolin med at skabe grøn fornyelse inden for sit håndværk.

Det var en af de dage i 2021, hvor sommervarmen bagte ulideligt meget. Keramiker Christina Schou Christensen havde efterladt værkstedets slamkar udenfor på grund af en uvelkommen lugt. I karret var, som vanligt, sammenblandede overskudsmaterialer fra produktionen, der skulle køres på lossepladsen, men på grund af travlhed blev det glemt og efterladt ude i solen. – Dagen efter opdagede jeg, at indholdet havde fået en fantastisk konsistens, der mindede om det lækreste flødeskum, siger Christina, der ikke kunne dy sig for at prøve at smide det i ovnen. – Til min store overraskelse kom det ud med en virkelig smuk khakifarve, og lugten af alt det organiske var forsvundet i brændingen. Christina var begejstret og tøvede ikke med at lave aftaler med andre keramikere på øen om løbende at overtage deres lerslam – Jeg har for eksempel fået noget i en meget lys farve fra en kollega, som jeg har skabt nogle virkelig smukke tallerkener af til fonden Baltic Energy Island, der ønskede et stel baseret på genanvendelsesprincipper, siger hun og understreger, at lerslammet stadig er i en eksperimenterende testfase, hvor det sendes i recirkulation, hvis det ikke opfører sig som ønsket.

Alternative ressourcer

Gennem studier af keramisk historie har Christina også fundet ud af, at det i 1920’ernes Paris var almindeligt at inkludere op til 20 % knust porcelæn i glasurer. – Det var jeg meget begejstret over at opdage, og en dag tænkte jeg, at det var på tide at gøre noget ved det i stedet for bare at tale om det, forklarer hun. I 2022 købte hun derfor – med støtte fra bl.a. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og LAG Bornholm – en avanceret knusemaskine til over 300.000 kroner, som gav mulighed for at udvinde pulver til lermasser fra genanvendelige materialer som glas og porcelæn. – Det var en meget dyr maskine, men den kan alt det, jeg drømte om, siger hun. Og der var da heller ikke blot tale om en opgradering af hendes eget værksted; det var et vigtigt skridt mod innovation i keramikbranchen. Det Kongelige Akademi i Glas & Design i Nexø, hvor hun underviser, blev endda inspireret af hendes initiativ og investerede i en tilsvarende maskine. – For skolen handler det ikke kun om at efterleve FN’s verdensmål om bæredygtig udvikling, men også om at give de studerende en dybere forståelse for materialernes potentiale. Det giver virkelig god mening. Desuden elsker jeg at se, hvordan andre inspireres og kan blive en del af en ny bølge, forklarer hun og tilføjer: – Keramik er et kunsthåndværk, der kræver mange – og særlige – ressourcer – men vi kan ikke blive ved med at grave i jorden efter det, vi behøver. – Lithium, en traditionel ingrediens i keramisk glasur, er eksempelvis blevet så sjælden og dyr, at der ikke er fremtid i at bruge det, men hos granitbruddet i Rønne findes der en alternativ kilde; granitstøv. Det er så fint, at stenbruddet ikke kan bruge det til noget, og det forvandler sig til en smuk glasur, når det blandes med vand – en gammel bornholmsk tradition.