Genbrugsprojekt kan gøre Bornholm til pioner
Retursystem Bornholm ApS har sikret sig støtte til at indsamle erfaringer med at opgradere glasaffald til genbrug, og etablere et alternativt retursystem på øen. Dette projekt har potentiale til at opnå global relevans og fremhæve Bornholms styrker inden for cirkulære opskalingsinitiativer.
– Har du nogensinde undret dig over, hvorfor det altid larmer så voldsomt meget, når en glascontainer bliver tømt eller når du putter flasker i pantautomaten? spørger Mads Kinch Clemmensen fra Retursystem Bornholm ApS, talsmand for et nyt projekt omkring genbrug af glasemballager. Han forklarer: – Det er desværre meningen, at glasset skal knuses, ikke bevares. Jeg tror, at de fleste intuitivt forventer, at glasset bliver genbrugt. Folk bliver måske også skuffede, fordi de har skyllet glasset og passet godt på det, når de afleverer det. Men der er sket det, i løbet af de sidste 40 år, at vi er gået over til genanvendelse i stedet for genbrug.
Glasset, bortset fra den grønne ølflaske, der som den eneste kan blive genbrugt 40-50 gange, er designet til kun at holde én gang, og at bruge glas som engangsemballage er klimamæssigt belastende og dyrt, tilføjer han. – Det vil iværksættervirksomheden Retursystem Bornholm gøre op med og indføre et bedre genbrugssystem. Derfor er virksomheden i et partnerskab med forskellige aktører i gang med at teste potentialet på Bornholm. Mads fortsætter: – Bornholm er den perfekte test-ø, for i indre København kan glasset komme fra hvor som helst, og du kan ikke regne med, at det bliver afleveret i en glascontainer i testzonen. På Bornholm er der en returprocent, vi kan stole på. Hvad det bliver købt på Bornholm, når vi taler glas, bliver i det store hele konsumeret på Bornholm, og det er relativt nemt at se, hvad der kommer ind der. Vi kan opnå en meget høj dataintegritet. Samtidig er der en god synergi i lokalsamfundet – der er eksempelvis Business Center Bornholm (BCB), som er gode til at hjælpe med at netværke og skabe forbindelse mellem relevante parter.
Hvis man ruller systemet ud i hele landet, og når op på at håndtere 125 mio. flasker, vil klimabesparelsen rundt regnet blive på 60% af den nuværende CO2-belastning. Det svarer til 12.500 ton CO2, så det er rigtig meget.
Projekt med stort potentiale
Helt konkret skal det grønne udviklingsprojekt køre frem til udgangen af 2026 og har fået en bevilling på fire millioner kroner fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse som en del af værdikædesamarbejdet Closing Loops. Ambitionen er at få op til 50.000 tons glas genbrugt ved at etablere et alternativt retursystem for glasemballager.
– Hvis man ruller systemet ud i hele landet, og når op på at håndtere 125 mio. flasker, vil klimabesparelsen rundt regnet blive på 60% af den nuværende CO2-belastning. Det svarer til 12.500 ton CO2, så det er rigtig meget, siger Mads.
– Den første milepæl er at lave en analyse af potentialet i at samle glas ind på Bornholm via nogle glascontainere, der nænsomt modtager glasset, så det ikke går itu ved levering, samt teste potentialet og realismen i at transportere og vaske flaskerne til genbrug, forklarer Mads.
– Derefter vil man måske i de kommende år begynde at se anderledes glasemballager i butikkerne – genbrugsglas, der ser lidt tykkere ud, og måske er de ikke så klare eller mere ridsede, end man er vant til; det sidste kender du nok fra opvaskemaskinen i privaten, siger han.
Som projektpartnere har Retursystem Bornholm ApS bl.a. BCB, Gourmet Bornholm, Arla, Teknologisk Institut og NIRAS, og ifølge Mads har Tyskland og Portugal vist interesse i at få konceptet rullet ud internationalt, hvis systemet bliver et hit på Bornholm. Og der er store besparelser at hente for virksomheder og kunder, hvis det nye system bliver en succes, der kan implementeres i resten af Danmark og andre steder i verden.
– Hvis du for eksempel køber et glas med syltede rødbeder, så er det dyreste for producenten faktisk glasset. Det er lidt absurd. Med genbrugsglas vil fødevareproducenter og forbrugere få en miljørigtig løsning til samme eller billigere pris, og klimaet vil få det bedre – det er win-win, understreger han og indrømmer, at det selvfølgelig kræver en indsats og investeringer at oprette et mere cirkulært system.
– Vi er stolte af at have giganter som Arla med i det her, men vi kan tydeligt mærke, at der er andre producenter, der ikke er begejstrede. Det kræver en anderledes tilgang; der er nogle forsyningskæder, der skal gentænkes, der skal f.eks. nye containere til, og hvordan vil det fungere rent infrastrukturmæssigt? Producenterne og forbrugerne skal også acceptere, at glassets æstetik vil forandre sig. Det vil ikke se fejlfrit ud. Det bliver en kold tyrker.
– Omvendt er der EU-lovgivning på vej allerede fra næste år, som udvider producenters ansvar inden for alle varekategorier; hvis man producerer noget som ikke kan genbruges, så skal det have en ekstra omkostning. Dermed bliver det jo også forretningsmæssigt en endnu større fordel i fremtiden at genbruge glas.
Han tilføjer: – For mange producenter vil det dog allerede her og nu være en positiv historie, at man begynder at bruge genbrugsglas. Samme udvikling kan du se på for eksempel sygehuset, kommunen og de bornholmske virksomheder, som i stigende grad gør op med engangsløsninger for dyre materialer som glas og metal.
I den seneste udgave af Business Magasinet (4. juni 2024) kan man blandt andet læse om en lokal keramiker, der indsamler brugt glas sammen med porcelæn og genanvender det i en ny lermasse. Hvad synes du om det koncept?
– Det er en supergod idé for keramikere og glaspustere. Jeg kigger altid på affaldshierarkiet; hvis man kan genanvende det, er det bedre end at deponere som affald. Men man skal huske, at det stadig er bedre at undgå spild eller genbruge.
AF TINA TOFT MØLLER
Vidste du, at...
… Danmark har et velfungerende pantsystem, der har modtaget mere end 16 milliarder flasker siden 1942, hvilket har sparet resourcer og CO2-udledning, men 74-76% af indsamlet glas knuses og sendes til udlandet til omsmeltning – direkte genbrug ville være mere miljømæssigt forsvarligt. Ingen (0%) af de flasker, som har pantmærke fra Dansk Retursystem påsat, bliver genbrugt, alle bliver sendt til knusning og omsmeltning.
Kilde: sustainweek.dk
Om projektet
Retursystem Bornholm ApS vil teste potentialet for et cirkulært retursystem med indsamling, sortering og vask af brugte glasflasker i samarbejde med drikkevareproducenter og lokale aktører på Bornholm i perioden januar 2024 til og med juli 2026. Forventningen er på sigt at kunne reducere CO2-udledningen fra drikkevareemballager markant. Resultaterne fra Bornholm kan danne grundlag for en senere implementering af forretningsmodellen i hele Danmark og potentielt i andre lande.
Deltagere i projektet: Retursystem Bornholm ApS, Business Center Bornholm, Clean, BOFA, Arla Foods, NIRAS, Gourmet Bornholm, Teknologisk Institut, BHS Logistics, Kroghs Flaskegenbrug og Bornholms Kildevand.