Hvad er
cirkulær økonomi?

Danmark markerede sig i uge 11 som en af verdens første nationer til at nå »overshoot day« – dagen, hvor vi forbruger vores andel af jordens naturlige ressourcer, hvilket betyder, at vi resten af året lever på en økologisk kredit, som jorden ikke kan indhente.

På baggrund af denne udfordring står Danmark også over for ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasemissioner. Inden 2030 skal vi mindske vores udledning med 70% i forhold til niveauet fra 1990, og senest i 2050 skal vi opnå et klimaneutralt samfund.

I lyset af alt dette rejser spørgsmålet sig: Hvordan kan virksomheder fortsat vokse? Svaret kan muligvis findes i cirkulær økonomi, et begreb der lige nu er på manges læber, og som er blevet en komponent i årets finanslovsaftale. Der er nemlig afsat 80 millioner kroner til støtte for projekter, der fremmer reparation og cirkularitet.

– Cirkulær økonomi handler om at ændre vores tankegang fra brug-og-smid-væk til genbrug og genanvendelse. Det er ikke kun godt for miljøet, men kan også åbne op for nye forretningsmuligheder. Med en strategisk tilgang til bæredygtighed kan virksomheder blive drivkraften for en grønnere fremtid, fortæller Steven Kær Bjerke Møller, projektleder i Erhvervshus Hovedstaden med fokus på grøn vækst.

Men hvordan defineres den cirkulære model? Det nemmeste metode er at sammenligne med den model, de fleste af os kender – den linære, ifølge Steven. Han tegner en vandret streg på et stykke papir og illustrerer den traditionelle lineære økonomi med fem nedslagspunkter: udvinding af ressourcer, produktion på fabrikken, distribution via forbindelsesled, forbrug hos kunderne og siden; skrotning som affald.

– Selvom vi i Danmark er gode til at se affald som mere end bare affald og f.eks. omformer det til energi ved at brænde det, er cirkulær økonomi mere miljøvenligt, forklarer Steven, – faktisk vil man med en cirkulær økonomi helt afskaffe affald og minimere vores afhængighed af naturens ressourcer. Møller uddyber: – Man skaber en lukket kredsøkonomi, hvor produkter og materialer bevæger sig i cyklusser af genbrug og genanvendelse, i stedet for at blive skrottet. Og hvis man trækker en ressource op af jorden, så skal det være en, der kan genanvendes. Man siger, at samfundet skal bevæge sig fra processer, der går fra ’Cradle to Grave’ til ’Cradle to Cradle’.

Et paradigmeskifte
At realisere en cirkulær forretningsmodel er et omfattende projekt, især for etablerede virksomheder, der skal genoverveje mange ting – herunder hvor man får materialerne fra, hvordan man bruger dem og hvordan designer dem, så de kan genanvendes. – Man skal finde leverandører, der kan levere produkter af ordentlig kvalitet, og kunden skal også være en del af forandringen og indstillet på muligvis at betale mere.

Og mulighederne, påpeger Steven, er nærmest uendelige: – Der er mange veje til Rom, og det kan måske virke overvældende, men vi må ikke glemme, at cirkulær økonomi er en reel videnskab. Verden har haft den cirkulære økonomi i årtusinder, mens den lineære kun har eksisteret i få hundrede år.

Helt essentielt er det, at man ikke kan realisere cirkulær økonomi alene. – Cirkulær økonomi kræver et bredt samarbejde i værdikæden for at kunne lykkes. Essensen er at finde en forretningsmodel, hvor produktet ikke mister værdi over tid – og en løsning på, hvad man gør, når produktet ikke længere kan opretholde værdi.

– Taler vi eksempelvis om tøj, så kunne et eksempel på en cirkulær forretningsmodel være at udleje nyt økologisk bomuldstøj til kunder, der returnerer det gamle, som bliver upcycled eller eksempelvis fornyet med tilførsel af nye fibre. Udfordringen er selvfølgelig, at kunder muligvis ikke vil betale det samme for noget, de kun har i kort tid, som for noget, de har i længere tid, udtaler Steven. – Virksomheder må derfor sænke prisen på den månedlige omkostning, men det kan også medføre, at tøjet bliver brugt mere. Derfor skal der være et reparationssystem, og kvaliteten på materialerne skal forbedres.