Klimaregnskabet – begyndelsen på din grønne omstilling

Klimaet er på alles læber, og mens der kan være diskussioner og debatter om specifikke løsninger, så er anerkendelsen af klimaforandringer og behovet for handling udbredt.
EU og alle medlemsstater skal opnå klimaneutralitet senest i 2050 og skære ned på drivhusgasemissionerne med mindst 55% inden 2030 i forhold til 1990.
Fra regnskabsåret 2024 vil virksomheder med mere end 250 ansatte således blive mødt med nye lovkrav om klimarapportering.
Og ifølge Dansk Industri skal der ikke herske tvivl om, at selv små og mellemstore virksomheder kan blive mødt med stadig større forventninger om at kunne dokumentere deres klimaaftryk, hvis de indgår i relevante værdikæder.
Men hvor skal man lige begynde processen, hvis man fx er bornholmsk SMV og underleverandør?
Her kommer klimaregnskabet ind i billedet. Klimaregnskabet er det vigtigste redskab i din grønne omstilling, for det viser, hvor meget drivhusgas din virksomhed eller organisation udleder i sin daglige drift.

– Det kan være ressourcekrævende at komme i gang med sit klimaregnskab, men til gengæld er man forberedt på eventuelle krav eller lovkrav, og så kan der også være besparelser af hente på længere sigt, oplyser Travis Lind Thornton, senior erhvervskonsulent ved Business Center Bornholm.

Han er desuden ansvarlig for lokale workshops i klimaregnskaber, der bliver afviklet i et tæt samarbejde med projekt Nationalt Center for Grøn Energi på Bornholm. Formålet er at lære lokale virksomheder at identificere deres største kilder til drivhusgasemissioner samt at anvende Klimakompasset – et digitalt værktøj, der – baseret på virksomhedens unikke dataoplysninger – giver målrettede idéer til at nedbringe klimaaftrykket.
– Pladserne uddeles efter først til mølle-princippet, og vi håber på at kunne afholde endnu én workshop i år på den anden side af sommerferien. Men ligesom tidligere er der ét adgangskrav: deltagende virksomheder skal have ressourcer til at implementere og vedligeholde klimaregnskabsprocessen.

Kan du fortælle lidt mere om forløbet?

– Forløbet består af en blanding af fysisk fremmøde, online sparring og hjemmeopgaver, hvor man med udgangspunkt i tal fra sin egen virksomhed lærer at mestre klimaregnskabets tre fokusområder på syv uger. De tre måleområder er en international standard, og de kaldes for Scope 1, 2 og 3.

Hvad dækker de over, og hvorfor er de vigtige?

– Scope 1 dækker over direkte drivhusgasemissioner fra egne driftsaktiviteter – det kan fx være firmaejede transportmidler. Scope 2 dækker over de indirekte CO2-udledninger, som opstår ved produktion af den energi, som en virksomhed køber og forbruger – fx elektricitet. Scope 3 refererer til alle andre indirekte emissioner. Ofte kan Scope 3 udgøre den største del af en virksomheds samlede klimaaftryk, og det viser, hvor vigtigt det
er at overveje din forsyningskæde og dine indkøbsvaner, når du
fastsætter virksomhedens klimamål.
Når din virksomhed aktivt gør noget for klimaet, kan det
samtidig have andre fordele, tilføjer Travis Lind Thornton:
– Kunder søger i stigende grad produkter og tjenester fra
virksomheder, der prioriterer bæredygtighed. Ved at have et robust
klimaregnskab og tage skridt til at reducere din virksomheds
CO2-aftryk, gør du samtidig noget godt for forretningen;
du kan forbedre dens omdømme og leve op til dine interessenters
forventninger.

AF TINA TOFT MØLLER