Folketinget har som bekendt vedtaget at gøre Bornholm til verdens første energiø. Det giver udsigt til at blive en grøn hub samt status som internationalt energimæssigt fyrtårn midt i Østersøen, hvor der er et potentiale på helt op til 93 gigawatt (GW) havvind. Som det første projekt af sin art så vil det åbne nye døre for Bornholms erhvervsliv.
Baltic Energy Island er sat i verden for at forløse dette enorme potentiale. Søren Møller Christensen er nyudnævnt konstitueret direktør for den erhvervsdrivende fond Baltic Energy Island, og han er ikke i tvivl om projektets potentiale.
”Det er svært at overvurdere den betydning, som de forskellige offshore-projekter vil kunne få for det bornholmske erhvervsliv,” begynder han og fortsætter:
”De oplagte muligheder er selvfølgelig underentrepriser i de store anlægsprojekter i forbindelse med landanlægget, men også når mulige PtX-projekter skal anlægges. Derudover er der Rønne Havns rolle som udskibningshavn for havvindmøller, og der vil i fremtiden være behov for en såkaldt O&M havn (Operation and Maintenance).”
Søren Møller Christensen forklarer, at arbejdet med at indhente inspiration til O&M-havnen er godt i gang.
”En delegation fra Bornholm besøgte for nylig Grimsby i England, hvor der er en O&M-havn, som servicerer 5 GW vind. Den beskæftiger over 500 mand – vi får til sammenligning 6,9 GW, hvis alle felter udbygges. Perspektiverne er dog videre endnu. Rønne Havn undersøger, sammen med et stort partnerskab, mulighederne for at etablere en Green Bunker Hub i Rønne Havn, der kan forsyne skibsfarten i Østersøen med grønne brændsler. Vi får store mængder af grøn strøm. Hvad vil det betyde for de bornholmske virksomheders udviklingsmuligheder? Og hvilke nye virksomheder kan vi tiltrække? Hvis vi derudover får produktion af grønne brændsler på Bornholm – PtX – åbner der sig endnu et erhvervsområde, hvor der også vil være store mængder af overskudsvarme, som kan bruges til fjernvarme og erhvervsmæssigt eksempelvis i gartnerier. Endelig har vi mulighed for at løfte Bornholm som testø til et nyt niveau, fordi Bornholm bliver verdens første energiø – ny teknologi vil blive brugt og testet for første gang her på Bornholm.”
Om 15 år vil der være en helt anden ø erhvervsmæssigt end i dag. Vi vil se en ø med nye jobfunktioner, flere indbyggere, markant forhøjet innovationskraft og med nye virksomheder som kommer til samt eksisterende virksomheder kommer til at stå styrkede. Det kommer til at bidrage til at ændre den demografiske udvikling i en positiv retning og dermed er det en udvikling, der i høj grad kommer vores samfund til gavn.
Højt ambitionsniveau
Når der er tale om et projekt, der bliver det første af sin art på hele kloden, så handler det om at holde tungen lige i munden, når det lokale erhvervsliv skal tilgodeses og være med helt fremme. Det vil kræve en skarp indsats fra alle involverede bornholmske parter, men det er en indsats, der er umagen værd.
Det forklarer Business Center Bornholms erhvervschef Christa Lodahl.
”Det er en enestående mulighed af en størrelse, som en ø som Bornholm formentlig kun får én gang. Derfor er der overordnet tre elementer, som vi skal lykkes med. Udviklingen skal være bred og til glæde for hele Bornholm. Erhvervslivet skal have et stort rygstød ud af det. Derudover skal vi være skarpe på at have fokus på de muligheder, som er her og nu for Bornholm, men også de muligheder, der vil opstå i horisonten. Vi skal ganske enkelt have mest muligt ud af Energiøen,” siger hun.
”Vi skal på lokalt niveau sikre, at Bornholm får mest muligt ud af det potentiale, både direkte og indirekte, og derudover er vi Danmarks spydspids for grøn teknologiudvikling og udvikling af fremtidens energisystem samtidig med, at hele verden kigger med. Vi har en forpligtelse til at indgå samarbejder, dele viden og erfaringer, så vi sammen kan løse de store klimaudfordringer vi står overfor internationalt. Der er store, nationale aktører i partnerkredsen bag Baltic Energy Island, men det er også vigtigt med aktører, som forstår at trække mest mulig værdi ud af disse potentialer til gavn for det bornholmske samfund. Det er derfor også en kerneopgave for Business Center Bornholm at være med til at ruste det lokale erhvervsliv til at kunne byde ind på den lange række af opgaver og muligheder, som opstår nu samtidig med, at vi skal omstille vores energisystemer. Vi skal simpelthen have et meget højt ambitionsniveau i vores indflyvning til mulighederne foran os.”
Der er tre projekter: Energiø Bornholm ved Energistyrelsen 3,2 GW + mulighed for overplantning på 0,6 GW, Bornholm Bassin Øst ved CIP / Ørsted på 3,0 GW, Bornholms Havvind på 100 MW. I alt op til 6,9 GW. 6,9 GW svarer til cirka 7 mio. husstandes strømforbrug. Der er ca. 2,8 mio. husstande i Danmark og cirka 20.000 husstande på Bornholm
Drømmen skal realiseres
Der er nemlig ganske enkelt ikke råd til at hvile på laurbærrene og forvente, at de gode muligheder realiserer sig selv, siger Søren Møller Christensen.
”Omvendt – hvis vi intet gør – risikerer vi, at hele eventyret ender med nogle underentrepriser til anlægsopgaverne og drift af et PtX-anlæg. Vi er derfor nødt til sammen – politikere, erhvervsliv og borgere – at drøfte, hvad vi vil med de muligheder, som vi står med,” siger han og uddyber:
”Det kan være en motor for både den bornholmske erhvervs og samfundsudvikling – og for uddannelsesområdet. Det kræver dog, at vi på Bornholm beslutter, at vi vil have mest muligt ud af Energiø Bornholm og de nye projekter øst for Bornholm. Vi skal arbejde for at gøre Bornholm til Østersøens grønne tankstation, vi skal være servicehavn for vindmøllerne, og vi skal igangsætte planlægning, så der er plads til nye grønne virksomheder, der vil lokalisere sig på Bornholm pga. store mængder grøn strøm og overskudsvarme. Og vi skal sikre os, at de kommende års store internationale opmærksomhed og interesse fra forskere bliver omsat til uddannelser på Bornholm og innovation i vores virksomheder.”
Den udvikling, som vi står over for, får mig til at tænke på Stavanger og TV-serien Lykkeland. I Lykkeland følger man en håndfuld unge mennesker og deres familier i årene efter opdagelsen af oliefeltet Ekofisk i 1969. Stavanger – et lille afsides samfund, som havde levet af fisk – blev centrum for enorme mængder af energi. Det forvandlede Stavanger og bragte jobs, velfærd, byggeri og samfundsforandringer med sig. Olie og grøn strøm fra vindmøller er ikke det samme, men derudover er parallellerne oplagte. To afsides samfund, der bliver centrum for en energi og nye teknologier, som hele verden eftertragter. Spørgsmålet er, hvad vi som samfund vil gøre med de muligheder, som vi står med i de kommende år.
Tre hurtige spørgsmål til Søren Møller Christensen
Hvilke perspektiver har projektet for Bornholm, hvis vi ser 15 år frem?
Energiøen kan blive motoren for visionen om at blive 42.000 indbyggere på Bornholm. Griber vi udviklingen på den rigtige måde, følger der mange jobs med og med jobs følger skatteindtægter, men også familier og dermed behov for daginstitutioner, skoler og alle de øvrige velfærdsydelser.
Vil det åbne internationale døre?
De internationale døre står allerede vidt åbne, og gæsterne kommer hertil for at høre om verdens første energiø. Mange vil gerne samarbejde; andre lande og kommuner vil gerne opbygge viden om den grønne omstilling sammen med os, og de vil gerne kopiere de gode ideer. Internationale virksomheder ser også mod Bornholm, fordi de gerne vil byde på de kommende vindmøllefelter.
Er der mulighed for spin off virksomheder?
Ja, i høj grad. Med store mængder af grøn strøm vil der være mulighed for at etablere energikrævende virksomheder, og med overskudsvarme fra PtX er der mulighed for eksempelvis gartnerier, produktion af protein og sågar et badeland.