Nytårskur 2026: Starten på et nyt kapitel

Christa Lodahl
Årlig nytårskur for det bornholmske erhvervsliv

Business Center Bornholm samlede for tredje år i træk det lokale erhvervsliv til en nytårskur med taler, netværk og brunch.

Nytårskuren er en årlig fejring, hvor Business Center Bornholms virksomhedsmedlemmer og særlige samarbejdspartnere bliver inviteret til en festlig sammenkomst. Formålet med arrangementet er at samle fremtrædende og proaktive aktører fra det bornholmske erhvervsliv til en sammenkomst, som fremmer fællesskabet blandt lokale virksomheder og giver de bedste muligheder for netværk med både nye og gamle bekendtskaber.

Starten på et nyt kapitel

I år lød temaet for nytårskuren “starten på et nyt kapitel” og programmet bød bl.a. på inspirerende taler fra bestyrelsesformand Karen Bladt samt  Bornholms nye borgmester Frederik Tolstrup, der begge delede tanker og forhåbninger til det kommende år.

Derefter indtog fremtidsforsker og foredragsholder Anne Skare Nielsen scenen og tog gæsterne med på en rejse ind i fremtiden, som gav os perspektiver på forandringer, muligheder og modet til sammen at forme det næste kapitel.

Medlemskab

I 2025 støttede 123 virksomheder Business Center Bornholms arbejde med at udvikle og styrke det bornholmske erhvervsliv. Vi sætter stor pris på hver og en af vores medlemmers fortsatte støtte, og vi ser frem til et 2026 fyldt med ambitiøse samarbejder og masser af bornholmsk handlekraft.

Ønsker du og din virksomhed også at blive en del af vores voksende fællesskab af medlemmer? Læs mere om, hvordan dit bidrag er med til at styrke bornholms erhvervsliv her.