Økonomien skal følge med

Peter Lund Olsen, Knudsker El. Arkivfoto: Jacob Jepsen

Knudsker El ApS har arbejdet på at opbygge et netværk via Offshore Center Bornholm, der har bidraget til at sikre opgaver for offshoreindustrien på Rønne Havn. Her fortæller Peter Lund Olsen om erfaringerne – og om forventningerne til fremtiden.

2021 var første gang Knudsker El ApS arbejdede i offshorebranchen. Opgaven bestod i klargørelse af elinstallationer på landarealer i forbindelse med udskibning af vindmøller for Siemens Gamesa til Kriegers Flak – en vindpark der har en produktionskapacitet på 604 MW. Allerede i år venter en ny opgave på Rønne Havn for Vestas, i form af udskibningsprojektet Arcadis Ost 1 – en 257 MW havvindmøllepark i Østersøen nordøst for øen Rügen i Tyskland.

– Vi har fået kontakten til kunderne via Offshore Center Bornholm, som vi har været medlem af i seks-syv år. Men jeg vil sige, at vi her på øen, virkelig famlede i blinde de første fem år. Vi var totalt grønne og havde ikke noget på havnen, der kunne bruges. Vi vidste ingenting om branchen. Vi vidste bare, at der inden for 20 år ville blive bygget noget i Østersøen, siger Peter Lund Olsen, der er direktør for Knudsker El, og tilføjer, at flere bornholmske virksomheder alligevel gik på med krum hals.

– Vi deltog på messer sammen med Offshore Center Bornholm, hvilket lidt efter lidt var med til at give os et godt ry blandt en masse leverandører og mølleproducenter. Derigennem har vi kunnet fortælle om vores virksomheds kompetencer og om alt det, som Bornholm rent faktisk kan. I den forbindelse har Rønne Havn også lavet en del lobbyarbejde. Uden dem tror jeg ikke, at Energiøen nogensinde var blevet til noget, siger Peter Lund Olsen, der er tilfreds med det positive indtryk, leverandørerne har fået af Bornholm indtil videre.

– Som øsamfund er man tvunget til at få tingene til at fungere, for man kan ikke altid køre rundt om hjørnet for at købe noget nyt – derfor er fagligheden meget stærk. Samtidig er det heller ikke uinteressant at være udstationeret på Bornholm, for vi er jo ligesom en miniudgave af Danmark, der nærmest har alt og kan alt. Der er gode hoteller og gode spisesteder, og der er lufthavnen og et sygehus og endda biografer. Det hele er bare lidt nedskaleret i forhold til hele Danmark.

Hvilke forventninger har du til fremtiden og arbejde i forbindelse med offshoreaktiviteter i Østersøen?

– Jeg tror ikke, at vi kommer ud på møllerne for at arbejde når Energiøen kommer. Det er mere sandsynligt, at vi kommer til at arbejde med de ting, der kredser om kerneaktiviteten i forbindelse med at klargøre møller. Nu hvor Vestas kommer den 1. juni og skal i gang med et udskibningsprojekt, skal vi for eksempel igen hjælpe med faciliteter på havnen. Man kan sige, at det gode ved det er, at vi får endnu mere erfaring, men det er altså ikke de specialiserede ting, vi roder med.

Nye arbejdsområder

Dog nærer Peter Lund Olsen forhåbninger om, at der vil være en del mere arbejde at hente, såfremt Rønne Havn bliver udvalgt til at være servicehavn for en havvindmøllepark på et tidspunkt.

– Det kan jeg næsten ikke forestille mig, at den ikke bliver … det ville faktisk undre mig meget, hvis det ikke skete, og dér bliver det jo meget mere interessant for os som virksomhed. Alene det sidste projekt med Krigers Flak, der havde 72 havvindmøller, havde været interessant. Det vil så betyde, at vi skal udføre et mere specialiseret arbejde, der kræver efteruddannelse, men det vil vi gerne investere i. For perspektivet er service og vedligehold i omtrent 25 år, siger direktøren, der også forventer, at bygnings- og terrænarbejdet i forbindelse med Energiøen bliver udbudt så lokale virksomheder også kan byde, mens arbejdet til de tekniske anlæg vil gå til specialfirmaer.

– Derfor er vi netop nu i gang med i et ISO-certificeringsforløb via Business Center Bornholm i projektet ”Klar til Energiø” for at afdække, om der er noget, vi kan forberede. Man skal også selv have lidt penge op af lommen til det, men jeg har vurderet, at certificeringen kan give os nogle kompetencer, der måske kan føre til nogle nye arbejdsområder allerede nu, og derfor giver det god mening. Arbejdsområderne kommer i første omgang ikke til at have noget at gøre med Energiøen. Vi er jo et mindre firma med begrænsede midler, og jeg mener ikke, at der er forsvarligt at bruge penge på noget, der er så usikkert og ligger flere år ude i fremtiden. Af den grund venter vi med at tage de sikkerhedskurser, der kunne være specifikt relevante i forbindelse med Energiøen, for de skal fornyes hvert andet år, så det er måske lige tidligt nok allerede nu. Økonomien skal følge med, så det er vigtigt at investering og afkast følges nogenlunde ad.

Hvad er forventningerne til testøaktiviteterne?

– Vi har jo tidligere været involveret i et testprojekt på Bornholm med det daværende Østkraft, DTU og nogle store leverandører af teknisk udstyr. Det gik i bund og grund ud på at styre energien i et samfund. Metoden var at der blev installeret komponenter hos en stor gruppe forbrugere, som så kunne slukke og tænde for f.eks. elvarmen, hvis der i perioder var for lidt sol- eller vindenergi. Jeg forestiller mig, det bliver noget af det samme, vi kan komme til at lave. Det er rigtig svært at lagre vind- eller solenergi, så store dele af verden er jo optaget af finde måder at styre energien på. Etablerer DTU en lokalafdeling i forbindelse med energiøen, så er det formentligt der, vi kan bruges som underleverandører.

– Jeg tror også, at deres eventuelle tilstedeværelse vil smitte af på hele samfundet. Hvis vi er rigtig heldige, så kan det jo være, at en del af dem ligefrem vælger at bosætte sig her. Generelt tror jeg, det er vigtigt at se på det her i det store billede. Jeg kan da godt forstå, når folk for eksempel spørger kritisk ind til, hvorfor der skal ligge et så stort landanlæg i Aakirkeby, og hvorfor nogle af bygningerne måske skal være op til 25 meter høje, eller at man kan se møllerne fra land. Men hvis man ser tingene i lidt større perspektiv, så mener jeg at det er positivt for Bornholm, at netop denne slags udvikling sker her på øen. Og for vores alles fremtids skyld, skal der jo gøres noget ved den måde vi bruger og behandler energi på.

Bornholm kan blive verdens navle – for energiøer

Bornholm kan blive verdens navle – for energiøerNationalt Center for Grøn Energi er nedsat af Erhvervsministeriet til at skabe vækst gennem innovationer inden for grøn energi, og beliggenheden på Bornholm kan blive en gevinst for lokale virksomheder.Nationalt Center...

Hvis du vil være med, skal du forberede dig

Hvis du vil være med, skal du forberede digEngang var det fiskeriet, der var kerneforretningen, i dag er det vindmølleindustrien. Her fortæller Martin Christian Randrup, ejer af Bornholms Elektromotor ApS, hvordan virksomheden gør sig klar til fremtiden – og til...

Busselskab finder nye veje

Busselskab finder nye vejeJesper Andersen fra Gudhjem Bus. Selskabet blev overtaget i 2014 af Mark Palmquist, som i 2019 fik Jesper Andersen ind i virksomheden som meddirektør. Virksomheden har bl.a. skole- turist- og flexbusser og kører også SOS Dansk...

Logistikfirma ser frem mod en grønnere fremtid

Logistikfirma ser frem mod en grønnere fremtidFor BHS Logistics er fremtiden altid en lidt uvis størrelse, da aktivitet inden for logistikbranchen er noget, der kommer rullende i bølger. Og derfor har det været en stor hjælp for dem og lignende virksomheder, at...

Bornholms unikke placering er vigtig

Bornholm skal være Østersøens fyrtårn for udnyttelse af grøn energi. Men hvorfor lige Bornholm? Og hvad betyder det for øens små og mellemstore virksomheder? Det giver erhvervsminister Simon Kollerup (A), borgmester Jacob Trøst (C) og bestyrelsesformand for Business...

En investering i fremtiden

Business Center Bornholm har nået en ny fase af projektet ’Klar til Energiø Bornholm’. Projektet løber frem til 2023. Her fortæller senior erhvervskonsulent Jørn Pedersen, hvorfor det stadig er vigtigt at overveje, om din virksomhed kan blive en del af den grønne...