Særligt fokus på køb, salg og generationsskifte i de bornholmske virksomheder

Christa Lodahl

I en tid, hvor mange bornholmske virksomhedsejere nærmer sig et nyt kapitel i deres karriere, blev der sat særligt fokus på emnet køb, salg og generationsskifte under et nyligt afholdt arrangement, som tiltrak opmærksomhed fra en bred vifte af lokale ejerledere og interessenter.

Begivenheden, der var arrangeret af Business Center Bornholm i samarbejde med Erhvervshus Hovedstaden, satte fokus på flere aspekter af køb, salg og generationsskifte med det primære mål, at inspirere bornholmske virksomhedsejere til at begynde at forberede og planlægge deres fremtidige skridt i god tid.

Ifølge Christa Lodahl, Erhvervschef hos Business Center Bornholm, er tidspunktet afgørende, da det ofte er en større udfordring at starte en ny virksomhed op, end det er at fortsætte en veldrevet en, når den nuværende ejer ønsker at skifte fokus.

Christa Lodahl understreger vigtigheden af et arrangement med dette fokus og dets mål: “På Bornholm har vi mange gode og sunde virksomheder, der bidrager væsentligt til øens udvikling og fremdrift. Det er derfor helt afgørende for vores lokalsamfund, at vi sikrer, at disse virksomheder fortsat er veldrevne og udvikles gennem rettidige planlagte køb, salg og generationsskifter.”

På Bornholm har vi mange gode og sunde virksomheder, der bidrager væsentligt til øens udvikling og fremdrift. Det er derfor helt afgørende for vores lokalsamfund, at vi sikrer, at disse virksomheder fortsat er veldrevne og udvikles gennem rettidige planlagte køb, salg og generationsskifter.

Christa Lodahl

Erhvervschef, Business Center Bornholm

Eksperterne er enige: Sørg for at komme i gang – nu

Arrangementet blev koordineret af Ebbe Mølsted-Møller, senior forretningsudvikler ved Erhvervshus Hovedstaden, og inkluderede indlæg fra Jette P. Jørgensen, daglig leder og førende ekspert fra Center for Ejerledede Virksomheder på CBS. Her fik deltagerne en dybdegående gennemgang af ejerskifteprocessens praktiske trin og personlige overvejelser, samt aktuelle trends og muligheder indenfor nutidens generationsskifte.

For de bornholmske virksomhedsejere, der deltog i arrangementet, stod budskabet klart: Det er aldrig for tidligt at begynde at tænke på fremtiden for din virksomhed. Ved at starte i god tid, får man tid til at overveje alle mulighederne, forberede sig og tage det ét skridt ad gangen, hvilken vil optimere chancerne for et succesfuldt køb, salg eller generationsskifte.

”I Danmark skal mere end 50.000 selskaber ejerskiftes indenfor de kommende 10 år. Hertil kommer et ukendt antal enkeltmandsvirksomheder. Baseret på adfærden i de ejerledede selskaber ved vi at gennemsnittet først begynder at tænke på et ejerskifte, når de er 65 år, og ca. 25 % af ejerne er 75 år eller ældre, og Bornholm er desværre ingen undtagelse. Vores mål er derfor at informere om, hvor vigtigt det er at begynde at overveje virksomhedens fremtid i god tid – mindst fem år før et ejerskifte skal finde sted, så virksomheden ikke mister for meget værdi.” fortæller Ebbe Mølsted-Møller.

 Lokale erhvervsledere delte deres erfaringer

Udover vidensdeling fra eksperterne bød dagen på et deltagerpanel med tre fremtrædende lokale virksomhedsejere; Jesper Dam, tidligere ejer af Johannes Dam & Søn A/S, Michael Brandt, medejer af Baltic Sea Glass samt Michael Almeborg, tidligere ejer af Almeborg A/S. De delte deres unikke historier og indsigter om køb, salg og generationsskifte af virksomheder. Dette gav de øvrige deltagere en enestående mulighed for at lære af dem, der allerede er gennemgået processen.

“Vi er stolte over at kunne præsentere et panel af erfarne lokale erhvervsledere, der villigt deler ud af deres viden og erfaringer. Der er mange måder at gribe et generationsskifte an på, og det er essentielt at være forberedt.” siger Ebbe Mølsted-Møller.

I Danmark skal mere end 50.000 selskaber ejerskiftes indenfor de kommende 10 år. Hertil kommer et ukendt antal enkeltmandsvirksomheder. Baseret på adfærden i de ejerledede selskaber ved vi at gennemsnittet først begynder at tænke på et ejerskifte, når de er 65 år, og ca. 25 % af ejerne er 75 år eller ældre, og Bornholm er desværre ingen undtagelse.

Vores mål er derfor at informere om, hvor vigtigt det er at begynde at overveje virksomhedens fremtid i god tid – mindst fem år før et ejerskifte skal finde sted, så virksomheden ikke mister for meget værdi.

Ebbe Mølsted-Møller

Senior forretningsudvikler, Erhvervshus Hovedstaden

Yderligere støtte er tilgængelig

Arrangementet “Sætter du pris på din virksomhed?” der blev afholdt på Green Solution House den 23. januar 2024, henvendte sig til øens rådgivere og alle, der overvejer at købe, sælge eller overdrage en virksomhed, og det var skræddersyet til bornholmske virksomhedsejere, der burde begynde at overveje deres næste skridt, selvom det stadig ligger flere år frem i tiden.

Arrangementet blev muliggjort takket være økonomisk støtte fra EU’s Regionalfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og blev afholdt i samarbejde mellem Business Center Bornholm og Erhvervshus Hovedstaden.

Hvis man ikke havde mulighed for at deltage på dagen, eller hvis man står med et behov eller ønske om yderligere vejledning og sparring til et fremtidigt ejerskifte, så er alle virksomhedsejere velkommen til at kontakte Erhvervshus Hovedstaden og Ebbe Mølsted-Møller, så man kan få lagt en plan og finde de rigtige rådgivere, så processen kommer sikkert i hus.

”Når nu selv Dronningen har truffet de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre århundredets mest uventede danske generationsskifte, så mon ikke de bornholmske virksomhedsejere også kan udvise rettig omhu og starte i god tid.” siger Ebbe med et smil.

 

Opsummering af de vigtigste trin at gå i gang med:

Start i god tid

  • Da processen kan tage lang tid, er det afgørende at begynde at overveje dine muligheder i god tid og inddrage rådgivning fra eksperter.
  • Mærk efter – hvad er vigtigt for dig?
  • Hav altid en plan B klar.

Overvej dine muligheder

  • Vil du sælge til en ekstern køber?
  • Måske introducere en ledelse og trække dig tilbage eller få en ny rolle i virksomheden?
  • Vil du tilføje nye investorer?
  • Vil du gennemføre et generationsskifte med familie eller dine medarbejdere?

Begynd forberedelserne

  • Afhold den vigtige samtale med familien eller medarbejderne.
  • Få orden i penalhuset – ryd op i virksomheden!
  • Få arbejdet med værdiansættelsen af din virksomhed.

Tag et skridt ad gangen

  • Husk, at processen tager tid, så vær tålmodig og brug den tid det tager.
  • Fokuser på ét skridt ad gangen, fremfor det endelige mål.

Ved ønske om yderligere vejledning og sparring, kontakt venligst:

Ebbe Mølsted-Møller, senior forretningsudvikler ved Erhvervshus Hovedstaden, tlf. 41 88 66 08, mail: emm@ehhs.dk