Offshore workers

På havnen i Nexø er der kommet et nyt skilt op på værftshallen ved skibselevatoren i Sydhavnen. Det er Sydhavnens Motorværksted fra Rønne, der åbner en afdeling i Nexø, for at kunne gennemføre skibsreparationer på land.

”Vi vil gerne kunne tage mindre skibe på land og gennemføre skibsreparationer på dem, og det har et tilbud fra Nexø Havn nu givet os mulighed for. Skibsreparation er en kærneopgave i vores daglig drift, men vi har måtte afvise kunder, fordi vi ikke havde indrettet os på den mulighed. Nu kan vi på forhånd guide skibet til Nexø, hvis behovet er der, og det er en fordel” fortæller Claus Andersen, ejer af Sydhavnens Motorværksted. ”Og får vi f.eks. brug for overnatning i forbindelse med arbejdet, er der også gode muligheder i Nexø”.

Carsten Andersen, Havnedirektør for Nexø Havn fortæller, at de er meget tilfredse med, at Sydhavnens Motorværksted også får base i Nexø. Vi har en kapacitet i form af egnede bygninger og en havnelift som ikke benyttes nok i dag, og det forventer vi, at det nye samarbejde kan være en løsning på.

”I 2014 var vi med-initiativtagere til Offshore Center Bornholm (OCB), og herigennem har vi set en stigende mulighed for også at servicere flere af de mindre skibe, som benyttes f.eks. til mandskabsskift eller skibe, der indgår i havbundsundersøgelser. Det er vanddybden i Nexø Havn, der har indflydelse på, hvilke størrelser skibe vi kan få på land der” forklarer Claus Andersen.

Indenfor offshore aktiviteterne taler man om to typer mandskabsskibe de såkaldte CTV’er og SOV skibe. CTV’er, hvilket er en forkortelse af crew transfer vessel, er de mindste både, som typisk sejler mandskab ud til møllerne og hjem igen på daglig basis. De er derfor også bygget således, at de er egnet til at lægge til ved møllerne, så man kan tilgå møllen så sikkert som muligt. SOV står for Service Operation Vessel, er væsentlig større og ligger så vidt muligt fast ude ved havvindmølleparken, hvor den fungerer både som base og kontor for teknikerne og kan have et lager og værksted ombord. En SOV’er er udstyret med en gangbro, der ”klikkes” på møllen, så der er en sikker ”sti” fra skib til mølle som teknikerne kan benytte. Udover det personale der arbejder med møllerne, har skibet sit eget mandskab oplyser Lone Reppien Thomsen, fra OCB.

”I fremtiden må det også forventes, at der vil komme en del ændringer og krav til skibsmotorer, også de mindre, som følge af den grønne omstilling i det maritime. Vi har allerede et tæt samarbejde med store maritime motor- og teknologi udviklere, og her er man langt fremme, når det gælder udvikling af motorer til de helt store skibe, som i fremtiden skal sejle på brændstoffer fra vedvarende energi, fortæller Claus Andersen og fortsætter:

”Men her og nu er vi ved at indrette vores nye faciliteter i Nexø. I første omgang vil der ikke være faste folk i Nexø, men et telefonnummer, så kan man få fat i os”. Generelt forbereder Sydhavnens Motorværksted sig på fremtiden; det er gennem det lokale samarbejde, men også i Tyskland og Polen, hvor et nyt samarbejde er etableret med TASK Engineering GmbH. Vi har sammen stiftet TASK Engineering ApS som ligger i vores lokaler på Rønne havn. For at komme i betragtning til større opgaver indenfor offshore, er vi også i gang med at forberede virksomheden til ISO-certificering, hvor Business Center Bornholm har sat os i kontakt med dygtige konsulenter”.

Offshore Center Bornholm

Offshore Center Bornholm har i dag 23 medlemmer, både virksomheder der kan løse primære opgaver i relation til offshore andre, der har et bredere sigte.

Mere info: www.ocbornholm.com

Og støttes af

ERhvervsfremmebestyrelse

Artiklen er skrevet i forbindelse med projektet Klar til Energiø Bornholm

Klar til Energiø Bornholm

Mere info om projektet Klar til Energiø Bornholm: Klar til Energi Ø Bornholm

Bornholm kan blive verdens navle – for energiøer

Bornholm kan blive verdens navle – for energiøerNationalt Center for Grøn Energi er nedsat af Erhvervsministeriet til at skabe vækst gennem innovationer inden for grøn energi, og beliggenheden på Bornholm kan blive en gevinst for lokale virksomheder.Nationalt Center...

Hvis du vil være med, skal du forberede dig

Hvis du vil være med, skal du forberede digEngang var det fiskeriet, der var kerneforretningen, i dag er det vindmølleindustrien. Her fortæller Martin Christian Randrup, ejer af Bornholms Elektromotor ApS, hvordan virksomheden gør sig klar til fremtiden – og til...

Busselskab finder nye veje

Busselskab finder nye vejeJesper Andersen fra Gudhjem Bus. Selskabet blev overtaget i 2014 af Mark Palmquist, som i 2019 fik Jesper Andersen ind i virksomheden som meddirektør. Virksomheden har bl.a. skole- turist- og flexbusser og kører også SOS Dansk...

Økonomien skal følge med

Økonomien skal følge medKnudsker El ApS har arbejdet på at opbygge et netværk via Offshore Center Bornholm, der har bidraget til at sikre opgaver for offshoreindustrien på Rønne Havn. Her fortæller Peter Lund Olsen om erfaringerne – og om forventningerne til...

Logistikfirma ser frem mod en grønnere fremtid

Logistikfirma ser frem mod en grønnere fremtidFor BHS Logistics er fremtiden altid en lidt uvis størrelse, da aktivitet inden for logistikbranchen er noget, der kommer rullende i bølger. Og derfor har det været en stor hjælp for dem og lignende virksomheder, at...

Bornholms unikke placering er vigtig

Bornholm skal være Østersøens fyrtårn for udnyttelse af grøn energi. Men hvorfor lige Bornholm? Og hvad betyder det for øens små og mellemstore virksomheder? Det giver erhvervsminister Simon Kollerup (A), borgmester Jacob Trøst (C) og bestyrelsesformand for Business...

En investering i fremtiden

Business Center Bornholm har nået en ny fase af projektet ’Klar til Energiø Bornholm’. Projektet løber frem til 2023. Her fortæller senior erhvervskonsulent Jørn Pedersen, hvorfor det stadig er vigtigt at overveje, om din virksomhed kan blive en del af den grønne...