Tænk nye veje for eksporten

Eksport er essentielt for store dele af det bornholmske erhvervsliv. Der er derfor gode grunde til både at tænke i nye retninger og finde nye veje, når handelen skal udvides fra øen.

Eksport er et helt afgørende og vitalt element for mange bornholmske virksomheder. Eksport skal dog ikke kun forstås som salg til det store verdensmarked. Når det gælder Bornholm, bør eksport defineres i et bredere perspektiv. Det forklarer Henrik Kofoed fra Bornholms Erhvervsfond.

”Der er naturligvis eksporten af varer og ydelser til udlandet, men også til resten af Danmark. Hertil er turismesektoren en vigtig del af eksporten, hvor arbejdet med at markedsføre øen og tiltrække besøgende er afgørende fordi kundegrundlaget kommer udefra. Når turisterne bruger deres penge her på øen, skaber det vækst, og de ydelser, der skal til for at facilitere en stærk turismesektor, hænger tæt sammen med at se ud over øens kant,” siger han.

”Derudover skal underleverandører, som leverer til Bornholms store virksomheder, der sælger til udlandet, også tænkes ind som en vigtig del af eksportoptikken.”

Nuanceret eksport

Bornholms Erhvervsfond understøtter bornholmske virksomheder ved enten at låne penge til virksomheder, der gerne vil gå eksportvejen eller via kapitalindskud for ejerandele. Set fra den stol så tegner der sig lige nu et spændende billede af eksporten på Bornholm, forklarer Henrik Kofoed.

”Vi ser en meget nuanceret eksport fra turismerelaterede projekter til AI og grønt landbrug. Der er mange spændende ting i gang. Vi har typisk 15 til 25 låne- eller kapitalindskudscases om året. Vi er pt. i den antalsmæssige lave ende, men har et historisk stort udlån på grund af lånenes størrelse. De små iværksættere er meget velkomne hos os, men vi ser ikke så mange af dem for tiden.”

Det kan der være flere grunde til, siger han.

”Det kan skyldes inflation, men også en generel usikkerhed i verden. Det kan også være en stigning i rentebillet, og så den typiske udfordring her på Bornholm, nemlig vanskelighederne ved at skaffe den relevante arbejdskraft. Og nok af den.”

Henrik Kofoed understreger dog, at døren er åben.

”Vi har stadig penge at låne ud af, så man skal bare komme forbi. Det kan være til grøn omstilling, generationsskifte i familievirksomheden eller nye spændende planer. Kom endelig forbi, så længe det er formål, der går hånd i hånd med fondens virke. Det skal være projekter, som fremmer arbejdspladser her på øen via salg ud af øen. Dette skal forstås bredt, hvorfor det også er vigtigt for mig at sige, at eksport ikke skal forstås så rigidt, som det ofte gør.”

Se over barrieren

En erhvervsfond som Bornholms Erhvervsfond er en sjældenhed i Danmark. Der findes så vidt vides kun en tilsvarende fond i Sønderjylland, men når det kommer til eksport, så kan det dels være godt med et økonomisk rygstød, men også et mentalt boost. Hvis man som virksomhedsejer drømmer om afsætning udenfor Bornholms klippefyldte kanter, skal man overveje de udfordringer, der kan opstå ved netop ens egen eksport.

Det forklarer Jørn Pedersen, erhvervskonsulent hos Business Center Bornholm, mere om.

”Der er den geografiske barriere, og der er den mentale barriere,” siger han og uddyber:

”Det er på det helt overordnede plan, fordi der kan være særlige problemstillinger for den enkelte virksomhed, men man kan grundlæggende dele det op i de to kasser.”

For at få overblik over eventuelle barrierer skal man se på den bornholmske eksport i et bredere perspektiv.

En bred vifte

Eksport som i salg til udlandet og resten af landet dækker en bred vifte af produkter fra oste, interiør, øl og meget mere.
Derudover trækker kunsthåndværk og designinspiration fra Bornholm også international opmærksomhed, hvilket styrker øens økonomi og synlighed globalt.

Men én ting er at være en virksomhed med et solidt og stabilt netværk på det globale marked – noget andet er at være en nystartet virksomhed eller at gå fra et lokalt rettet fokus til at sælge internationalt.

Hvordan tackler man den proces, og hvilke udfordringer kan der være for bornholmske virksomheder i forhold til at få gang i en vellykket og langtidsholdbar eksport?

”Den geografiske barriere er ret tydelig. Der kan være udfordringer med fragtkapacitet og vind og vejr kan spille ind på færgernes afgang eller distancen fra Bornholm til kunden kan være mere omkostningstung på fragt end fra andre steder i landet. Det er jo et konkurrencevilkår som spiller ind, og det skal man have håndteret, hvis man gerne vil etablere eksport,” siger Jørn Pedersen.

Geografi og afstande er ret håndgribelige. En anden barriere er den, som vi har i vores hoveder så at sige.

Bornholm omtales ofte som distanceret fra det øvrige Danmark. Det ligger tydeligt i talemåden ’man skal over’ – der er et hav mellem øen og resten af landet og verden i det hele taget.

”Den mentale barriere ligger blandt andet i modet til at tænke til længere end øens kant. Internettet er opfundet, verden er blevet mindre, der er fornuftige fragt og godsløsninger for Bornholm, og produkter kan leveres hurtigt. Så man skal ikke se sig isoleret og på afstand på grund af havet, men man bør gøre sit forarbejde godt og have en afklaret idé om sit marked, hvor det er, og hvordan kan får gang i eksporten dertil.”

Henrik Kofoed fra Bornholms Erhvervsfond og Jørn Pedersen, erhvervskonsulent hos Business Center Bornholm.

Kig til Holland

Netop det element er centralt, lyder det fra Thomas Hagerup som er projektkonsulent på Virksomhedsprogrammet og Omstillingspuljen i Erhvervshus Hovedstaden.

Tiderne skifter, eller det bør de i hvert fald, forklarer han.

”Typisk så vil man som dansk virksomhed, og det gælder ikke kun for bornholmere, men også for håbefulde virksomheder i hovedstadsområdet, se mod Tyskland som det mest oplagte marked. Der bor voldsomt mange mennesker, der er en stor økonomi, og vi har lige siden historietimerne i folkeskolen hørt om, hvor meget Tyskland betyder for dansk økonomi. Man kan dog hurtigt blive forblændet af Tysklands størrelse,” siger han.

Men man behøver ikke kun kigge mod den store nabo i syd, forklarer Thomas Hagerup.

”Der er naturligvis det øvrige Norden som oplagt nærmarked, hvor man har fordel af kulturelle ligheder, og sproget er let at forstå. Men derudover vil jeg også opfordre til at kigge mod Holland. Danmark og Holland ligger tæt på hinanden geografisk, men også kulturelt – mere end tyskerne gør. Landene er faktisk lige store målt i km2, men Holland har tre gange så mange indbyggere som Danmark,” siger han og understreger:

”Holland er derfor interessant for danske virksomheder, hvilket vi også ser lige nu, fordi det er et land, der er let at komme til, arbejde i og som har et stort afsætningspotentiale.”

Dette råd gælder ikke mindst for bornholmske virksomheder, siger han.

”Man skal huske på, at Bornholm i sig selv udgør et stærkt brand. Mange forbinder øen med gode ferieminder, smuk natur og spændende oplevelser. Blandt andet på grund af den fremgangsrige omtale og eksponering, som øen får i store globale medier. Brandet Bornholm er ganske enkelt positivt ladet fra starten, hvilket bornholmske virksomheder skal udnytte offensivt til at tænke nye veje ud af øen,” lyder det fra Thomas Hagerup.

AF SØREN SORGENFRI

BCB, Erhvervshus Hovedstaden og Bornholms Erhvervsfond er at finde i samme hus

Business Center Bornholm udfører den grundlæggende, lokale erhvervsservice overfor iværksættere og virksomheder på Bornholm på vegne af Bornholms Regionskommune.

Erhvervshus Hovedstaden udfører den specialiserede vejledning af virksomhederne og har højt specialiserede kompetencer, de stiller gratis til rådighed for de bornholmske virksomheder.

Bornholms Erhvervsfond yder støtte i form af lån til nye eller bestående erhvervsvirksomheder på Bornholm, som skønnes at kunne styrke den erhvervsmæssige og befolkningsmæssige udvikling på øen. Bornholms Erhvervsfond kan yde lån til investering i anlægsaktiver i forbindelse med oprettelse af en ny virksomhed, udvidelse af en eksisterende virksomhed, ændring af produktionsprocesser samt til ejerskifte.

De har hjemme på Landemærket 26 i Rønne.