Organisationsudvikling

Frisættende ledelse – og de vigtige samtaler

Frisættende ledelse – og de vigtige samtaler

Dette arrangement er en fortsættelse af arrangementet den 7. oktober, hvor Christian Groes holdt oplæg om Høvdingeledelse, og arrangementet den 13. november, hvor han holdt oplæg om trivsel og fastholdelse. Man kan dog sagtens deltage i dette selvom man ikke var med på de foregående.

Leder og foredragsholder Ann-Christina Matzen Andreassen
kommer med eksempler på, hvordan hun inspirerer og skaber tryghed og frisætter
sine ansatte gennem tovejs-kommunikation, nærhed og åbenhed, så alle
medarbejderne føler sig set og hørt. Hun kalder metoden for frisættende
ledelse.

Ann-Christina
vil invitere os ind i maskinrummet på sin arbejdsplads som i dag har udviklet en frisættende
ledelsesmetode – 90 % ledelsesløst organisering, hvor medarbejderne har fået et
udstrakt mandat til at lede virksomheden sammen. Effekten har kunne måles
direkte på arbejdsmiljø, kvaliteten i ydelsen, sygefravær, rekruttering og
økonomi.

Christian Groes supplerer med eksempler på både de gode og de dårlige samtaler og på

hvordan tillid bygges op som en dynamik mellem leder og ansat.

Der vil være konkrete øvelser hvor Ann-Christina suppleres af Christian og hvor de sammen giver personlige råd til deltagerne og diskuterer deltagernes egne cases, hvis nogen har lyst til at dele.

Dagen er bygget op således:

Kl. 8.30 Morgenmad

Kl. 9.15 Velkomst og introduktion

Kl. 10-11.30 Workshop:

Runde 1.

Formidling – Frisættende ledelse

Fra reform til handling – den nære og den svære samtale

Runde 2.

Hvad træder ind når hierarkiet træder ud?

Det gør styring og fælles ramme. – Udarbejdelse af fire
hjørneflag. De tætte bånd og personlig tillid.

Runde 3:

Næste skridt i frisættende ledelse –

Hvor skal vi hen og hvordan fortsættes samtalen?

Kl.11.30-12 Opsamling og
fælles refleksion.