Til dette netværksmøde sætter vi fokus på samarbejder mellem detail- og servicevirksomheder, hvor produkter og oplevelser kombineres på nye måder. Det kan fx være en café, der sælger kopper og keramik fra en lokal keramiker, et hotel der tilbyder lokale gavepakker, eller en butik der samarbejder med oplevelsesaktører.
Mødet vil bestå af inspiration, dialog og en praktisk øvelse, hvor deltagerne arbejder med konkrete idéer til samarbejder, der kan skabe mersalg, synlighed og stærkere kundeoplevelser.
Du går hjem med nye kontakter og mindst én konkret idé, du kan tage direkte i brug.
Målgruppe: netværket er relevant for både ejere, ledere og medarbejdere i detail- og servicevirksomheder på Bornholm – herunder butikker, caféer, restauranter, turistaktører og andre mindre erhvervsdrivende. Det er for dem, der ønsker faglig sparring, ny inspiration og konkrete værktøjer til at styrke salg, samarbejde og udvikling i hverdagen.