Organisationsudvikling

Styrk din salgssamtale med AI og luk salget

Styrk din salgssamtale og luk salget

Mange virksomheder bruger tid og ressourcer på at skabe
interesse hos kunderne, men oplever, at interessen ikke altid bliver omsat til
salg. Det kan være svært at få salgssamtalen til at føre til en ordre, et møde
eller en konkret aftale.

På denne workshop arbejder du med, hvordan du bliver
skarpere i dialogen med kunden og bedre til at forstå, hvad der skal til for at
skabe et salg. Workshoppen er relevant for både B2B- og B2C-virksomheder, hvor
salget afhænger af stærke kundesamtaler, tydelige budskaber og evnen til at
omsætte kundens behov til en konkret løsning.

Har du tidligere deltaget i workshoppen Værdibaseret salg,
bygger denne workshop videre på det næste skridt: Hvad gør du, når du sidder
over for kunden, og hvordan styrer du samtalen, så den bringer dig tættere på
en beslutning? Har du ikke deltaget før, får du stadig konkrete salgsværktøjer
med hjem, som du kan bruge med det samme.

Vi arbejder med, hvordan du skaber en god dialog, stiller
spørgsmål, der giver reel indsigt, og bliver bedre til at forstå, hvad der er
vigtigt for kunden. Du bliver introduceret til en enkel metode, som kan hjælpe
dig med at strukturere samtalen, afdække kundens behov og gøre det lettere at
pege på den løsning, der skaber værdi.

Vi ser også på, hvordan AI kan bruges som en praktisk hjælp
i salgsarbejdet. Du får inspiration til, hvordan du kan forberede dig bedre til
kundemøder, finde relevante spørgsmål, forstå forskellige kundetyper og
formulere budskaber, der rammer mere præcist.

Workshoppen tager udgangspunkt i konkrete eksempler, dialog
og praktiske øvelser fra deltagernes egne virksomheder. Du går hjem med en
tydeligere forståelse af din salgssamtale og med værktøjer, du kan tage i brug
direkte i dit eget salgsarbejde.

På workshoppen arbejder vi blandt andet med:

  • Hvorfor
    nogle kundedialoger fører til en aftale – og andre ikke gør
  • Hvordan
    du stiller bedre spørgsmål og får mere ud af samtalen
  • En
    enkel model til at skabe mere værdifulde kundedialoger
  • Hvordan
    kunder træffer beslutninger
  • Hvordan
    AI kan hjælpe dig med at forberede kundemøder
  • Hvordan
    AI kan bruges til at udvikle spørgsmål og idéer til salgsdialogen
  • Praktiske
    øvelser med egne kunde- og salgssituationer
  • Hvordan
    du fører dialogen videre mod næste skridt eller en konkret aftale

Workshoppen veksler mellem korte oplæg, dialog og praktiske
øvelser, så du får mulighed for at afprøve metoderne i et trygt miljø og sparre
med de øvrige deltagere.

Målgruppe

Workshoppen henvender sig til virksomhedsejere, ledere og
medarbejdere med kundekontakt, som ønsker at blive mere sikre i deres
salgsdialoger og skabe flere forretningsmuligheder.

Den er relevant for både virksomheder, der sælger direkte
til private kunder (B2C), og virksomheder, der sælger til andre virksomheder
(B2B).

Dit udbytte

Efter workshoppen kan du:


  • til kundemøder med en klar plan for, hvad du vil spørge om

  • kunden til at tale mere og selv få en bedre forståelse af kundens
    situation
  • bruge
    AI til hurtigt at forberede dig på et møde eller en salgssamtale
  • blive
    skarpere på, hvornår kunden er klar til næste skridt
  • undgå
    at præsentere løsninger for hurtigt
  • gøre
    det lettere for kunden at sige ja til et møde, et tilbud eller et
    samarbejde
  • tage
    konkrete værktøjer med hjem, som du kan bruge allerede dagen efter
    workshoppen
  • omsætte
    flere gode samtaler til konkrete forretningsmuligheder

Ekstra bonus

Som deltager får du mulighed for at sparre videre med de to
forretningsudviklere fra Erhvervshus Hovedstaden efter workshoppen. Gennem 1-3
online sparringsmøder kan vi hjælpe dig med at omsætte workshoppen til handling
i din egen virksomhed, så du kommer hele vejen fra idé til implementering.

Her kan du blandt andet få sparring på:

  • hvordan
    dit produkt/ydelse taler ind i din kundes behov
  • forberedelse
    af kundemøder
  • brug
    af AI i salgsarbejdet
  • udvikling
    af spørgsmål og salgsdialoger
  • prioritering
    af dine salgsindsatser

Målet er, at du ikke kun går hjem med ny viden – men også
får hjælp til at få den omsat til resultater i praksis.