A. Espersen A/S køber
Royal Greenland-fabrik i Polen
Espersen har købt ny fiskerifabrik i Polen, overtaget de flere end
1.000 medarbejdere – og indgået partnerskab om produktion af fladfisk med
den tidligere ejer af fabrikken, Royal Greenland. Alt i alt starten på et godt
partnerskab, lyder det fra direktør i Espersen, Klaus B. Nielsen.
Fabrikken, som bornholmsk funderede Espersen har købt i polske Koszalin, ligger lige ved siden af den fabrik, Espersen har i forvejen. For Espersen understøtter partnerskabet strategien om at kunne tilbyde et komplet seafood-sortiment til selskabets internationale kunder – og et strategisk stærkt samarbejde med Royal Greenland ikke at forglemme.
– Den nye fabrik er blot meget større og har tidligere været ejet af Royal Greenland. Her håndteres årligt 12.000 tons råvarer som torsk, kuller, rødspætter, skrubber og ising, forklarer direktør i Espersen, Klaus B. Nielsen.
Han forklarer, at købet betyder en massiv udvidelse for den bornholmske virksomhed. Ikke mindst fordi købet også bety- der overtagelse af de ere end 1.000 medarbejdere, der sammen med de allerede 2.400 ansatte giver Espersen en markant forøgelse af arbejdsstyrken.
Købet får ingen konkret betydning for Bornholm – andet end at tallene på bundlinjen hos den bornholmske virksomhed gerne skulle blive flottere med tiden.
Partnerskabet mellem Royal Greenland og Espersen er en stærk alliance
En langsigtet aftale om, at Espersen skal producere fladfisk, hvidfisk og forædlede produkter til Royal Greenland, er indgået.
Og qua Espersens køb af Royal Greenlands fabrik giver aftalen mulighed for yderligere fokus på og investering i selskabets fiskeri, produktion, salg og markedsføring af nordatlantiske arter såsom koldvandsrejer, krabber, hellefisk og grønlandske torsk.
– Vi er stolte over og glade for, at Royal Greenland har tillid til os som en stærk, strategisk partner. Partnerskabet betyder, at vi nu har faciliteterne på plads til at eksekvere vores strategi om at vokse indenfor detail- og food-service, slutter Klaus B. Nielsen.