gtag('config', 'AW-805705823');

Ærlig talt:

5 personer om Bornholms udvikling

Af Louise Skøtt Gadeberg

Ernst Jensen,
formand for LO Bornholm:

1. Det går godt på Bornholm – Hvad er vi i din optik særligt lykkedes med?
”Vi er lykkedes med at sætte Bornholm på landkortet – både nationalt og globalt. Det bun- der i beslutninger om at iværksætte projekter som Bright Green Island, men også i høj grad i at gå ud og fortælle de positive historier om Bornholm. Engang var her klagesang – nu er her en positiv stemning.”

2. Hvordan er Bornholm kommet her til? Hvem har gjort det godt i arbejdet med at få øen på landkortet?
”Efter krisen er der kommet gang i hjulene over hele øen. Her er næsten ingen arbejdsløs- hed og det går godt for virksomhederne, men især tiltag som Folkemødet har været med til at gøre Bornholm meget synlig med nogle meget positive værdier. Og dét kan vi især takke vores borgmester for.”

3. Set fra din stol, dit fagområde – hvilke tiltag er så lykkedes særligt godt?
”Generelt kan vi virkelig takke vores borgmester Winni Grosbøll for meget – at redde slagteriet, at igangsætte Folkemødet, Bright Green Island-strategien og meget mere, som hun er har stået i spidsen for at føre i mål. Altså, at udpege en retning for øens udvikling, bevare ar- bejdspladser og skabe stolthed blandt bornholmerne.”

4. Er der noget, vi haft for lidt fokus på – nogen blinde vinkler?
”Uddannelse – efter- og videreuddannelse – taler vi meget om, men der sker ikke så meget. Slet ikke, når man tænker på, hvor massiv vores mangel på arbejdskraft er. Jeg tror kun, en håndholdt indsats på kontanthjælpsmodtagere og andre kan hjælpe. Også arbejdsmiljøet er vigtigt. Der er ikke særligt meget fokus på, at vi skal trives, når vi arbejder – og det synes jeg ikke er en særlig bæredygtig tilgang til medarbejderne.”

5. Hvilke vækstpotentialer og jobmæssige muligheder ser du i den nuværende udvikling?
”Vi skal gerne beholde vores eksport- og entreprenørvirksomheder, for de er meget vigtige for øen. Men derudover ser jeg mange fremtidige arbejdspladser inden for grøn omstilling, energi, fødevarer mm. Bright Green Island skal have endnu mere fokus, men også tilflytter-arbejdet er vigtigt. Nu skal vi ikke fortælle mere men handle. Ellers klinger det hele hult. Og den bevægelse skal komme fra alle fronter. ”

Lars Goldschmidt,
bestyrelsesformand i Bornholms Energi & Forsyning:

1. Det går godt på Bornholm – Hvad er vi i din optik særligt lykkedes med?
”Virksomhederne eksporterer, der er gang i både produktion og landbrug, bornholmske produkter har succes, det private arbejdsmarked er velfungerende og vi har en arbejdsløshed omkring landsgennemsnittet. Vi har fået vendt en adfærd, hvor Bornholm for 20 år siden var en klagevulkan, der gik i udbrud, så snart der var problemer, og svaret var altid ’send flere penge’. I dag klarer vi os selv.”

2. Hvordan er Bornholm kommet her til? Hvem har gjort det godt i arbejdet med at få øen på landkortet?
”Konstitueringen mellem S og V for 7 år siden har givet en stabil periode med fokus på sam- arbejde og budgetter, der hænger sammen, og det har været et frugtbart samarbejde med mere fremskridt end interne kampe. Enkelte større virksomheder har også været vigtige, f.eks. Ocean Prawns, Jensen, Almeborg og andre har været støttende for øen.”
3. Set fra din stol, dit fagområde – hvilke tiltag er så lykkedes særligt godt?
”Det er afgørende, at virksomheder med muskelkraft tager ansvar ud over sig selv. Også større byggeprojekter som Campus og Hammershus er vigtige og har krævet hårdt arbejde at realisere økonomisk. Det er essentielt, at der bygges noget, andre lægger mærke til. Og så selvfølgelig Folkemødet.”

4. Er der noget, vi haft for lidt fokus på – nogen blinde vinkler?
”Jeg mener, vi har forsømt Bright Green Island. Vi havde en bølge i gang, der resulterede i vindmøller og biobrændsel, men siden er der ikke sket ret meget. Det er en opbremsning, der mere har art af politisk chikane end reelle drøftelser partierne imellem. Vi skal holde fast nu – og med al magt sørge for at blive CO2-neutrale i 2025. At flytte de mål er direkte utroværdigt.”

5. Hvilke vækstpotentialer og jobmæssige muligheder ser du i den nuværende udvikling? ”F.eks.fødevareområdetvilværeifortsatudvikling–ogsådenikke-økologiskedel.Herkan Bornholmergrisen noget. Produktionsvirksomheder som Jensen gør det også godt – og ener- giområdet forventer jeg mig i sagens natur også meget af. Hvis vi lykkes med at blive Danmarks Testø, tror jeg på en del afledt erhvervsaktivitet, som vil gøre Bornholm til en slags Energy Valley. Det bliver her, de gode ideer, der gør menneskers liv grønnere og lettere, skabes.”

"Da jeg var ung, var Bornholm en hyggelig, elskelig, lidt slidt lejrskole-ø. Nu forbinder man Bornholm med Folkemøde, Michelinstjerner og fødevarer. Det imageløft, øen har fået, tror jeg giver genlyd i resten af landet, og man forbinder øen med noget positivt." - Peter Loft

Lars-Ole Hjorth-Larsen,
gårdejer, svineproducent og formand for Bornholms Landbrug:

1. Det går godt på Bornholm – Hvad er vi i din optik særligt lykkedes med?
”Generelt går det godt i industri og erhvervsliv. I landbruget er vi lykkedes med mange ting. Slagteriet er et virkelig godt eksempel. I landbruget har vi gang i svineproduktionen, an- delsmejeriet går godt og eksporterer mange oste, vi har hele specialfødevareproduktionen – både konventionelt og økologisk – og så har vi en hær af mindre fødevarevirksomheder, som blomstrer op.”

2. Hvordan er Bornholm kommet her til? Hvem har gjort det godt i arbejdet med at få øen på landkortet?
”Bornholm ridder på en god bølge, det har Folkemødet især været med til at sætte skub i. Men når man taler med folk uden for landbrugsbranchen, har mange hørt om vores redning af vores slagteri. Det vidner om, at der generelt på øen er en forståelse for, at selvom vi er politisk uenige, så står vi sammen om tingene, og det flytter meget.”

3. Set fra din stol, dit fagområde – hvilke tiltag er så lykkedes særligt godt?
”På Bornholm har vi for mange, der ikke kommer i gang med en uddannelse, selvom det er godt, de unge rejser over og tager en uddannelse. Vi har en ’tung ende’, som ikke kommer i gang – og det er ressourcer, som går tabt. Det er godt at samle alle uddannelser på Campus – og så har alle virksomheder på øen et ansvar for at tage lærlinge.”

4. Er der noget, vi haft for lidt fokus på – nogen blinde vinkler?
”Jeg synes, vi skal sætte ind med mentorordninger og få de mange ikke-udnyttede arbejdsressourcer i gang. For med lidt hjælp – kald det social bæredygtighed – kan vi faktisk få ne medarbejdere ud af mange af dem, der ikke er beskæftiget pt. Og der må alle – kommune og erhvervsliv – yde en indsats for at få disse ressourcer i spil.”

5. Hvilke vækstpotentialer og jobmæssige muligheder ser du i den nuværende udvikling?
”Dels den konventionelle fødevareproduktion, hvor vi skal finde nye markeder, produkter og andet. Også vores specialiteter er vigtige at have fokus på at støtte. De mange mindre virksomheder, skal vi hjælpe ud over det bornholmske marked – for også her er potentielt mange arbejdspladser. De små producenter mangler en fælles distribution om vi store producenter har.”

Peter Loft,
kommunaldirektør i Bornholms Regionskommune:

1. Det går godt på Bornholm – Hvad er vi i din optik særligt lykkedes med?
”Da jeg var ung, var Bornholm en hyggelig, elskelig, lidt slidt lejrskole-ø. Nu forbinder man Bornholm med Folkemøde, Michelinstjerner og fødevarer. Det imageløft, øen har fået, tror jeg giver genlyd i resten af landet, og man forbinder øen med noget positivt. Internt på øen får det alle til at oppe sig – det sætter en god spiral i gang.”

2. Hvordan er Bornholm kommet her til? Hvem har gjort det godt i arbejdet med at få øen på landkortet?
”Jeg har jo kun kunne følge det på afstand, og vel har man fået lidt hjælp udefra i form af lavere færgetakster, men det store ryk er sket internt. Folkemødet har gjort meget – men også en solid rygrad af en stærk industri, der har kunne holde snuden oven vande i dårlige tider, samt et vækstlag af ildsjæle, der vil noget, skaber en lokal forankring.”

3. Set fra din stol, dit fagområde – hvilke tiltag er så lykkedes særligt godt?
”Den gensidige støtte mellem fødevareklyngen, turismen og restaurantklyngen. Det samarbejde og løft er godt. I Danmark kommer vi aldrig til at konkurrere på prisen. Så at vi her går ind og konkurrerer på kvalitet og rykker et niveau op, det er virkelig godt gået. Dette i kombination med hele outdoorsegmentet, hvor aktive turister efterspørger ordentlig mad, er en god symbiose, skabt af en solid, kollektiv indsats.”

4. Er der noget, vi haft for lidt fokus på – nogen blinde vinkler?
”Det er vigtigt, at vi ikke stopper med at prøve at få vendt befolkningsudviklingen. Alt ville se lidt lettere ud, hvis vi var lidt ere. Det skal være let at flytte til Bornholm, og derfor er det et problem, at det er stort set umuligt at leje en bolig herovre, for det er mange ting på én gang flytte, få børnene i ny skole, have nyt job og købe hus. Og så skal vi turde være ambitiøse. Fra flytningen er gået fra minus 1.000 til minus 80 i år, og det er flot. Men skal vi ikke gå efter en til flytning på plus 1.000?”

5. Hvilke vækstpotentialer og jobmæssige muligheder ser du i den nuværende udvikling?
”Hele fødevareproduktionen ser jeg som en oplagt mulighed for at udvikle øen yderligere – gøre Bornholm til Københavns nere spisekammer. Og så er der ere iværksættere på Born- holm end i resten af landet, og vi skal have undersøgt, hvad baggrunden er for dette. Alt sammen for at blive klogere på det vækstpotentiale, der kunne være heri. Tænk, hvis vi blev den bedste ø til mindre virksomheder. De ville så kunne vokse sig større og udgøre et solidt vækstlag for øen kollektivt.”

"I dag er det tydeligt, at Bornholm er et godt sted at være og virke ud fra." - Steen Nielsen

Steen Nielsen,
bestyrelsesformand for JENSEN Denmark A/S:

1. Det går godt på Bornholm – Hvad er vi i din optik særligt lykkedes med?
”Der er gang i Bornholm, f.eks. på byggesektorens store opgaver, men også industrivirksomhederne har skaffet mange arbejdspladser og en massiv værditilvækst til øen. Mange, virksomme mennesker er også kommet til Bornholm, og selvom de ikke fylder meget af BNP, så sætter de vigtige initiativer i gang. Turismen går det godt for med langt flere aktiviteter for alle aldersgrupper og interesser, og også Folkemødet har haft en enorm betydning for Bornholm.”

2. Hvordan er Bornholm kommet her til? Hvem har gjort det godt i arbejdet med at få øen på landkortet?
”Vi er blevet bedre til at tale Bornholms sag med én stemme, f.eks. via arbejdet med at skaffe bil- ligere transportmuligheder, hvor DAT har haft stor betydning ift. pendlermuligheder og mindre mental afstand. Også folkene bag vores fantastiske it-infrastruktur og LAG’s store arbejde fortjener anerkendelse – det samme gør både de mange flagskibe som Kadeau.”

3. Set fra din stol, dit fagområde – hvilke tiltag er så lykkedes særligt godt?
”Når man har røven i vandskorpen sammen, er man tvunget til at arbejde sammen for at komme op og ud af dyndet. I 2007 sejlede vi rundt om øen i højkonjunktur og var alligevel nødt til at gø- re noget radikalt. I dag er det tydeligt, at Bornholm er et godt sted at være og virke ud fra. Her er et solidt fundament af industrivirksomheder, som gør det godt ude i verden og skaber et vigtigt skattegrundlag, som vi alt andet lige lever af.”

4. Er der noget, vi haft for lidt fokus på – nogen blinde vinkler?
”Branding er godt, men vi lever af skattekroner, og jeg mangler konkrete tal på, hvor stor værditilvækst hvilke brancher og tiltag egentlig har haft. Vi bør også træde mere i karakter og agere ’klogt og grønt’ i en global kontekst via bl.a. mere fokus på teknologiudvikling og –afprøvning og eksport af viden og grøn know how som f.eks. Green Solution House.”

5. Hvilke vækstpotentialer og jobmæssige muligheder ser du i den nuværende udvikling?
”Vi taler meget om turisme og madkultur, men den succes er i hus. Husk, at bilmærkerne, der deltager i Formel 1, ikke lever af deres deltagelse her men af de biler, de efter synlighed og branding kan sælge. Vi skal med andre ord ikke kun dyrke trofæerne men også satse på et stærkt maskinrum ved at blive bedre til at forklare de unge, at selvom ’smed’ måske lyder kedeligt, så er en smed med til at bygge fremtidens grønne løsninger til hele verden. Her har vi en stor og vigtig opgave foran os.”