Bornholmske virksomheder inviteres til workshop om optimering af webshops

Pressemeddelelse, 19/10 2023.

Sådan skærer din virksomhed ned på el-regningen

Bornholmske webshop-ejere får en værdifuld mulighed for at opgradere deres digitale færdigheder og optimere deres forretning.

Gratis workshop byder på ny viden

Business Center Bornholm afholder sammen med Bruno Poulsen en workshop den 25. oktober 2023. Den er målrettet bornholmske virksomheder med webshop og fokuserer på de seneste trends inden for digital markedsføring og brugen af kunstig intelligens (AI) til at øge konkurrencefordelen.

 

Umådelig vigtigt at følge med udviklingen

E-handelslandskabet har aldrig været mere konkurrencepræget, og det er afgørende for alle webshops at tilpasse sig udviklingen, for at fastholde og udvide deres kundebase – og dermed skabe en bedre bundlinje. Derfor vil workshoppen have fokus på at give deltagerne praktiske værktøjer og strategier til at forbedre deres online tilstedeværelse, blandt andet via brugen af AI.

Udviklingen går ekstremt hurtigt indenfor e-handel, især efter at AI har gjort sit indtog. Derfor skal alle med en webshop virkelig sætte sig ind i hvad der sker, for at kunne følge med. Men netop AI gør også, at det faktisk kan være nemmere at drive en succesfuld webshop – men for at gøre det, skal man skal først vide, hvordan AI kan bruges. Derfor har vi inviteret Bruno Pulsen, der både er en dygtig formidler og har en enorm viden om området, så vi kan klæde de bornholmske virksomheder godt på”, fortæller erhvervschef hos Business Center Bornholm, Christa Lodahl.

”Udviklingen går ekstremt hurtigt indenfor e-handel, især efter at AI har gjort sit indtog. Derfor skal alle med en webshop virkelig sætte sig ind i hvad der sker, for at kunne følge med. Men netop AI gør også, at det faktisk kan være nemmere at drive en succesfuld webshop – men for at gøre det, skal man skal først vide, hvordan AI kan bruges. Derfor har vi inviteret Bruno Pulsen, der både er en dygtig formidler og har en enorm viden om området, så vi kan klæde de bornholmske virksomheder godt på.”

Christa Lodahl

Erhvervschef, Business Center Bornholm

Oplægsholder med stor erfaring

Bruno Poulsen er uddannet på CBS og har de seneste 10 år arbejdet med e-commerce. Han har været med til at starte flere succesfulde webshops, bl.a. garnbutikken Hobbii og senest graviditets- og babyudstyrs-webshoppen MamaMilla.dk. Samtidig har han været underviser med fokus på SEO hos Bigum & Co de seneste 5 år.

Bruno har tidligere stået for workshops på Bornholm, med stor tilfredshed fra de deltagende virksomheder.

 

Både for store og små

Workshoppen er til de virksomheder, der allerede har en webshop og som ønsker, at optimere den, og både store og små virksomheder vil få noget ud af de håndgribelige råd, teknikker og værktøjer, som dagen vil byde på.

Tilmelding

For at deltage i workshoppen skal virksomhederne tilmelde sig hos Business Center Bornholm. Både ejere og medarbejdere er velkomne. Det gøres på: https://businesscenterbornholm.dk/arrangementer

Workshoppen afholdes på Green Solution House den 25. oktober 2023 fra kl. 9.00 til 15.00. Der er morgenmad fra kl. 8.30.

 

Download billede til pressebrug her

Information og kontakt

For yderligere information kontakt venligst:

Christa Lodahl, erhvervschef hos Business Center Bornholm, tlf. 30 50 21 28, cl@bornholm.biz